Træ lister som dekoration i soveværelset
Kom indenfor, Kreative ideer, Mine projekter, Soveværelset

Træ liste dekoration i soveværelset

Træ liste dekoration i soveværelset

Jeg har været kreativ i vores soveværelse.

Jeps.

Vi havde en hvid væg.

Meget kedelig.

Jeg har forsøgt, at gøre den lidt mere spændende med billige træ lister.

Den er stadig hvid.

Men knap så kedelig mere.

Vi har haft mange forskellige farver i soveværelset; lys gul, mørkeblå, grå, blomme og vist nok en mere – på 5 år. Nu er det hvidt på nær en lille væg, hvor der er tapet. Og sådan skal det forblive. Jeg er i bund og grund nok bare mest til et soveværelse med rolige farver – læs hvidt.

Men væggen var nu alligevel en tand for kedelig, så jeg smuttede ud i Jem & Fix og købte nogle ubehandlede lister og gik i gang med at save på må og få. Jeg havde i.n.g.e.n tegning eller plan for hvordan jeg ville have det til at se ud. Byggede bare væggen op liste for liste. Jeg startede med at sætte listerne op med skruer og planen var at spartle/male over dem, men kom i tanke om, at det nok blev lidt bøvlet når de skulle ned, så dagen efter skruede jeg dem alle ud og hamrede søm i istedet. Listerne burde så være forholdsvis nemme at tage ned igen.

Satser jeg på!

Jeg glemte at tage et før-billede, men du kan nok selv forestille dig en hvid væg.

Her et par billeder, hvor jeg er gået i gang:

Træ lister som dekoration i soveværelset

Træ lister som dekoration i soveværelset

Træ lister som dekoration i soveværelset

Jeg havde på dette tidspunkt ikke besluttet mig 100% om jeg skulle gå med det hvide, så jeg malede lige et par lister for at få en fornemmelse. Uanset hvad så er det en god idé, at grunde listerne uanset hvilken slut farve man går videre med. Da alle lister var grundet, besluttede jeg, at det hele skulle være hvidt. Måske havde det været nemmere at male listerne inden de blev sat op ?

Men hvorfor gøre det nemmere for sig selv….erhemm…

Har du et par billeder som du ved du gerne vil have op (altså hvis du snupper ideen..), så kan du evt. hænge det/dem op under vejs i projektet, så du får en fornemmelse af hvordan din væg skal ende ud – lige som jeg gjorde (se billedet herover).

Jeg valgte at stoppe her:

Træ lister som dekoration i soveværelset

Jeg sluttede med at spartle hullerne og bagefter fik listerne en tur med et stykke fint sandpapir (korn 220). Bare hurtigt i hånden. Her er et billede tæt på inden jeg sleb:

Træ lister som dekoration i soveværelset

Og og og – det færdige resultat:

Træ lister som dekoration i soveværelset Træ lister som dekoration i soveværelset

Træ lister som dekoration i soveværelset

Træ lister som dekoration i soveværelset

Træ lister som dekoration i soveværelset

Træ lister som dekoration i soveværelset

Okay.

Jeg indrømmer.

Det er ikke det hurtigste projekt jeg har lavet – og ja jeg har selv lavet det uden hjælp fra Thomas. Jeg er mest fan af projekter, der tager under 1/2 time, men jeg er nu svært tilfreds med dette projekt og resultat – trods det at det tog mig 2 dage. Væggen kostede 500,-kr. i lister. Sømmene havde vi. Det samme med malingen.

Vores seng fra Dunlopillo tester jeg stadig. Du kan læse om det i dette indlæg.

Håber du kunne bruge ideen?

Kærligst Bettina

 

..// Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg (personligt – ikke bloggen) kan også følges på Instagram. Du kan i bunden af bloggen, se et uddrag af de billeder jeg deler.

 

 

Tidligere Indlæg Næste Indlæg

86 Kommentarer

  • Svar Lotte 18/10/2017 kl. 22:05

    Virkelig en god ide, det havde jeg ikke selv fundet på! Det giver et superfedt look, uden at det stjæler fokus fra resten af rummet.

    • Svar bettinaholst 19/10/2017 kl. 10:21

      Tusind tak Lotte 🙂

      Jeg var inspireret af de gamle bindingsværkhuse (dem har jeg altid været lidt fascineret af). Det gjorde i hvert fald den hvide væg lidt mere interessant at se på 🙂

      Kh Bettina

  • Svar Træ liste væg på en stuevæg - et "gør det selv projekt" - Bettina Holst Blog 21/10/2017 kl. 08:59

    […] Og nogen gange er der bare ikke ret langt fra tanke til handling. Jeg havde lige afsluttet et lignende projekt i soveværelset. Det indlæg kan du se her. […]

  • Svar Mini make-over i soveværelset - Bettina Holst Blog 19/07/2018 kl. 11:34

    […] Jeg blev hurtig træt af min listevæg. […]

  • Smid mig en Hilsen