Tapet i stuen
//indeholder reklame
Åhh hvor er jeg ked af, at jeg er sådan en bisse med ikke at få skrevet indlæg. Hvis du følger mig tæt på, ved du måske, at jeg har startet mit eget lille børnefirma www.farmorogko.dk, ved siden af min kunstnervirksomhed www.bettinaholst.dk – og det har bare været ultra tidskrævende…. og ja det er så lige gået ud over bloggen.
Jeg håber dog, at når jeg finder en form for rytme i mit nye arbejdsliv, at jeg så igen får lidt mere overskud til bloggen.
De sidste mange måneder har tærret godt på energi kontoen, men jeg har fået lidt mere energi her de sidste par uger og den skulle selvfølgelig fyres af på boligen, som også har ligget lidt sløvt hen!
Det blev den så i stuen, hvor jeg igår eftermiddags kl. 15 kastede mig over, at sætte tapet op. Jeg var færdig kl. 19. Og færdig som i færdig færdig. Hele min krop værkede bagefter – av av.
Nåhm.
Jeg fik ikke så mange “blodpropper” som jeg plejer, når jeg sætter tapet op. Jeg.hader.seriøst.at.sætte.tapet.op.
Jeg var forberedt på de værste hysteriske anfald, men blev for en gang skyld overrasket.
Altså det her non-woven tapet, hvor man ruller tapetklister på væggen og så sætter tapet op er jeg sgu fan af! – det er jo SÅ meget nemmere. Samtidig er det meget tykkere og meget nemmere at håndtere end “almindeligt” tapet og dette her går ikke nemt i stykker. Jeg fik på et tidspunkt nærmest viklet mig selv ind i en rulle og tapetet fik en del folder, men da det kom op på væggen, var de lige til at glatte ud.
Jabadu.
Som sagt hader jeg vitterligt normalt at sætte tapet op og havde jeg valgt en væg uden vinduer (selvfølgelig skulle jeg vælge en svær væg – selvfølgelig skulle jeg det) – så havde det sikkert gået mere som en leg. Men nu havde jeg jo valgt en væg med 2 vinduer og pisseskæve vægge, så der er nogle små lapninger hist og her, men hey…det er vist kun mig, der kan se dem 🙂
Tapetet hedder Birds – Black og er fra Tapetforum – du finder det HER
Jeg er kæmpe fan.
Først får du lige et par før-billeder:
Nåhm.
Vil du se hvordan det ser ud med tapet?
Sådan:
Okay.
Det er jo pludselig en helt helt anden stue ikke? – jeg var som sådan ikke træt at den grå, men jeg trængte til at der skete noget helt andet. Noget vildt. Noget dramatisk. Noget skørt.
Og det synes jeg, at jeg har fået. Hvad min mand synes om det? – han kan faktisk godt lide det, men han kan lide alt hvad jeg finder på. Eller også har han bare opgivet mig. Du ved “a happy wife is a happy life”.
Kærligst Bettina
Tapetet fik jeg www.tapetforum.dk til at sponsorere – lucky me, at de var friske. Du kan læse min reklamepolitik her.
Følg med i mit univers på Facebook og Instagram
Er du på Facebook eller på Instagram?
Det er jeg!
Bloggen’s facebook side finder du her: https://www.facebook.com/BettinaHolst.Blog
Du kan også følge mig på Instagram (ikke bloggen). Her deler jeg billeder fra mit hjem og lidt fra rejser: https://www.instagram.com/bettinaholst/?hl=en
82 Kommentarer
Wauuuuu..!! Hvor ser det GODT ud..
Jeg har selv taget tilløb til at sætte tapet op de sidste 6-8 mdr, fordi jeg også synes der skal ske noget andet i min stue..
Og fordi jeg er træt af at have en masse rammer hængende med plakater, som jeg egentlig er lidt træt af.
En tapetvæg er ligesom dekorativ i sig selv, hvis man altså tør..??
Ved ikke om jeg er lige så modig som dig, men for f….. hvor er det flot..
Tak Charlotte! – hvor er jeg glad for at du ligesom mig kan lide det <3
Jeg plejer som regel kun at lege med 1 væg, så føles det ikke så slemt at gøre arbejdet om, når man bliver træt af det. Jeg kan dog kun heppe på, at du sætter tapet op (non-woven) - for pokker, det er jo kun vægge 😉 - det er så nemt at arbejde med og skulle eftersigende være nemt at tage af igen 🙂
Kh Bettina
Hold nu helt op, hvor ser det skønt ud! Jeg er vild med det 🙂
Tak Mette <3 - super fedt at høre - det har givet en helt anden stue - ja hele stueplanen er blevet en anden, da man jo også kan se væggen fra bla. vores spisekøkken 🙂
Kh Bettina
[…] Igår viste jeg den ene del af vores stue med et skønt, dramatisk og vildt tapet jeg har sat op. Idag vil jeg vende kameraet den anden vej og vise den anden del af vores stue. Egentlig er vores stue ligesom delt i 2. Den med det nye tapet bruger vi som sådan ikke. Vi sidder f.eks. aldrig i sofaen. Den stue er egentlig mest bare til hygge og “pynt”. […]
Det er simpelthen den fineste lille sofa jeg længe har set ☺
Tapetvæggen er flot, mønsteret og farverne er lidt for voldsomme for min smag, men det ser fedt ud sammen med sofaen. Den lyse sofa og en hvid væg, det bliver lidt blegt i blegt, men sjovt nok, med det her vilde tapet, der fremhæves den fine sofa så på bedste vis.
Meget flot arbejde, og meget flot resultat!
Tusind tak Maria <3 - jeg ved det er et vildt tapet, men havde brug for lidt vildskab - og ja det fremhæver sofaen super godt 🙂
[…] satte jeg for 14 dage siden et mørkt fugle tapet op på den ene væg. Og i weekenden gik jeg så amok på den modsatte væg med en varm solskins gul. Du er velkommen […]
[…] Jeg er vild med tæppet. Det er farverigt på en super afdæmpet måde og så passer det til kylleryllevæggen og det spraglede tapet (tapetet kan du se her). […]
[…] På nedenstående billede kan du se det sorte blomstertapet. Billedet er fra dette indlæg, hvor du kan se flere billeder. […]
Hej Bettina,
Synes det er så inspirerende at se din indretning. Superflot!
Jeg er nysgerrig på at vide hvad farve du har malet dine gulve i? 🙂
Hej Betinna
Tusind tak for din hilsen – jeg har et gammelt indlæg med før/efter billeder af gulvet (og en meeeeget gammel indretning nu 😉 – men der kan du se og læse om farven og mit projekt 🙂
https://blog.bettinaholst.dk/jeg-har-malet-vores-parketgulve/
Kh Bettina