Stop med at tænke så meget
Klumme, Vægge

Stop med at tænke så meget

Okay.

Du drømmer om at få malet et helt værelse – eller måske bare en enkelt væg, men skal farven være sort, grøn, lyseblå, lyserød…eller måske en flabet bordeaux?

Hmm du har svært ved at beslutte dig. Du gennemtæsker Pinterest, Instagram og nettet igennem for inspiration: “Aii den der blå hos hende fra Instagram – den er sååå flot og den kunne jeg også godt tænke mig, men vil den mon passe ind hos mig?”.

Du tænker videre.

Du kigger på hendes Instagram profil igen.

Og igen.

Drømmer om at du også bare turde kaste dig ud i samme projekt.

Du tænker videre.

Du kigger på din væg igen igen og tænker: “en dag så vil jeg helt sikkert male væggen blå og det bliver sååå flot“.

Du kigger mange gange på den væg med de samme tanker.

Tiden går.

Kan du nikke genkendende til ovenstående?

Jeg ved at mange kan – for jeg hører det rigtig tit!

 

Nu vil jeg give dit ét råd:

 

“Tænk mindre – bare gør det”

 

Det er faktisk mit eget motto og har fulgt mig i mange år.

Ikke kun når jeg maler en væg eller er kreativ i mit atelier.

Også i hverdagen.

Kan jeg mærke, at jeg nu igen har sat mig i en situation, hvor jeg begynder at tænke for meget, så hører jeg den lille stemme der siger:

 

“Tænk mindre – bare gør det”

 

Lad nu være med at tænke om det kunne være pænt med en blå farve på væggen i stuen, om du skal køre i byggemarkedet nu hvor du har 15 minutter til det eller om du skal skal gøre det på fredag, lørdag eller søndag istedet (der gik de 15 minutter med at tænke), om den gamle kommode kunne blive pæn hvis du malede den hvid, om den slidte spand du har stående i bryggerset kan friskes op med spraymaling osv. osv.

 

Prø’li’hør’her:

Det er bare maling!!!

Bliver det ikke pænt, så kan du jo for filan bare male det over igen.

Så.

“Tænk mindre – bare gør det!”

 

Helt ærligt – man kan tænke  længe og bruge unødigt meget energi, så hvorfor ikke bare stille nysgerrigheden og få det gjort?

Er du klar over hvor meget energi du bruger på at tænke (alt for) længe over tingene?

Med “Tænk mindre – bare gør det!” i baghovedet, så kan du helt sikkert få gjort flere ting i hjemmet færdigt, men du vil også rykke dig mere som menneske med den tankegang, for den kan bruges til alt.

Ikke kun til om du skal male en væg blå eller ej.

Med denne tilgang til ting og livet generelt, så tør du begive dig mere ud på ukendt territorium, fordi du ikke overtænker alting i stykker – ja måske ligefrem får dig selv overbevist om at det “kan du ikke” eller “det tør du ikke” – uden at du vel og mærket har prøvet det.

Husk på de kloge ord fra Pippi: “Det har jeg ikke prøvet, så det kan jeg sikkert godt

 

> Hver gang du har begivet dig ud på ukendt territorium, så har du udvidet din horrisont <

 

Prøv evt. denne øvelse:

Forestil dig at du står i en cirkel, der er 3 meter i diameter. Du vil vildt gerne prøve noget der er udenfor din cirkel. Men pyyhha. Kan du mon?

Du beslutter dig for at det kan du godt.

Du gør det!

“Hov det var jo slet ikke så slemt. Det gik jo meget godt. Det gjorde ikke ondt”.

Fortsæt selv de indvendinger og den modstand du havde inden..

Du gjorde det og nu er din cirkel pludselig blevet udvidet og større i diameteren og du kan “sprede dine arme” endnu mere.

For hver gang du overbeviser dig selv om at du godt kan noget nyt, så er du blevet en erfaring rigere, men du finder også ud af, at det faktisk bliver nemmere og nemmere at udvide din cirkel.

Pludselig er din cirkel blevet så stor at den er fuld af muligheder, erfaring, viden og ikke mindst en masse ting du kan.

Så tag “tænk mindre – bare gør det”-hatten på ofte.

Den gør det hele lidt sjovere.

Er det noget du længe har overvejet/tænkt på at prøve af ?

“Tænk mindre – bare gør det!”

 

/Bettina

 

Har du brug for at blive mindet om det, så kan du HELT GRATIS printe en af disse A-4 plakater ud (eller dem begge):

KLIK HER FOR AT DOWNLOADE PLAKATEN

 

KLIK HER FOR AT DOWNLOADE PLAKATEN

 

Følg med i mit univers på Facebook og Instagram

Er du på Facebook eller på Instagram?

Det er jeg!

Bloggen’s facebook side finder du her: https://www.facebook.com/BettinaHolst.Blog
Du kan også følge mig på Instagram (ikke bloggen). Her deler jeg billeder fra mit hjem og lidt fra rejser: https://www.instagram.com/bettinaholst/?hl=en

 

Tidligere Indlæg Næste Indlæg

72 Kommentarer

  • Svar Pia Diem 26/03/2019 kl. 20:03

    Prø’li’hør’her
    Det var lige det hvad jeg manglede 😘

  • Smid mig en Hilsen