Nyt kugletæppe på vores kontor.
Tænkte, at det var på tide du igen kom indenfor på vores egen matrikel.
Vores hjem er mere eller mindre altid i forandring. Det sidste der blev overfaldet er vores kontor/gæsteværelse. Altså vores kontor er ikke også gæsteværelse. Eller jo. Jeg mener… det er 2 rum adskilt af en væg men uden dør og karme. Da vi flyttede ind var det 2 børneværelser, men vi har jo sparket ungerne ud af reden og bredt os over hele 175 kvm manden og jeg, så vi har istedet et stort kontor og et ekstra værelse.
Ofte ser man at, når ungerne flytter hjemmefra, så flytter man i noget mindre. Vi gjorde det omvendt og flyttede på landet i noget større. Og billigere. Anyway. Begge værelser blev overfaldet med en gang dybblå på nogle af væggene. Men det er faktisk ikke det jeg vil fremhæve idag. Jeg mangler lige det sidste dimseri (altså flytte rundt på de ting vi nu engang har at gøre godt med). Men en ny ting er flyttet ind.
Et kugletæppe fra www.unaliving.dk
Den opmærksomme læser tænker måske nu om det er sponsoreret det der tæppe ?
Og jeps det er det.
Jeg har tidligere skrevet, at jeg får en del mails om jeg vil teste/reklamere for dit og dat. Jeg siger tit nej. Men dette sagde jeg ja til for jeg stod netop og manglede et tæppe og kugletæpper er et af de løse tæpper, der er nemme at flytte rundt med og passer ind mange steder.
Der er ikke en finger at sætte på kvaliteten. Jeg har haft det nu i godt halvanden måned. Det er lækkert og blødt.
Og pænt.
Jeg valgte et i en mørkegrå farve Mammoth hedder det og i størrelse Ø140 cm, men der er jo et hav af muligheder både hvad angår farvesammensætning og størrelser. Det buler meget når det lægges, men det er bare et spørgsmål om tid, så har det rettet sig perfekt ud (ellers kan man lige hjælpe det på vej med et par tunge bøger). Der er fri fragt og 3 års garanti. I like that.
Jeg er altid ærlig når jeg tester og gider ikke please de firmaer, der indimellem sponsorerer mig. Men jeg har intet negativt at sige om dette. God kvalivare, gode priser, hurtig levering. Punktum. Den er ikke længere.
Når jeg er færdig med at dimse får du før og efterbilleder af projekt kontor/gæsteværelse. Farvekoder og al det der også.
Meh hey vent lige lidt, jeg har lige en ting mere…jeg fik nemlig en opringning forleden om jeg ville være med i TV2-Frihuset torsdag den 9. okt. Whaba…det kunne da være meget sjovt. Så jeg sagde ja og har nu maven fuld af baskende sommerfugle. Jeg har kun fået 1 uge til at gøre mig klar, så jeg ligger total underdrejet den næste uge og mere eller mindre fiser rundt om mig selv.
Jeg skal vise hvordan man kan lave sin egen lampe på 2 timer. Jeg vender tilbage med mere info. Men det er da meget sjovt ikke…så måske du vil se moi i aktion på live tv ?
Ohhh hvad har jeg dog rodet mig ud i ….
Kærligst Bettina
Du kan evt. læse min reklamepolitik her.
Følg med i mit univers på Facebook og Instagram
Er du på Facebook eller på Instagram?
Det er jeg!
Bloggen’s facebook side finder du her: https://www.facebook.com/BettinaHolst.Blog
Du kan også følge mig på Instagram (ikke bloggen). Her deler jeg billeder fra mit hjem og lidt fra rejser: https://www.instagram.com/bettinaholst/?hl=en
82 Kommentarer
Jamen altså, hvor fedt sådan liiiiige at få en opringning fra Frihuset. ;o)
Min veninde og jeg har grinet af hinanden, over at vi nu (tilsyneladende) tilhører det segment, som ser slow tv, som man jo må sige at Frihuset er. ( Vi befinder os omkring 50 års alderen, tsk tsk, velkommen i senior klubben.. ) ;o) Men når nu verden derude går så stærkt, og tv viser død og ødelæggelse i en lind strøm, er der befriende at se tv, som man ikke skal forholde sig til, andet end for hyggens skyld. (Nu lyder jeg sgu da som min mor). Men altså, jeg vil holde øje med dig der i Frihuset, og glæder mig til at se hvad du finder på. :o)
Og så er jeg blevet voldsomt inspireret til at give mine vægge en omgang kulør, efter at have set dine ditto, for som du selv siger, kan det jo altid males over igen. Og den grå væg i mit kontor, er jeg blevet rigtig glad for. God dag. :o)
Ja det er lidt sjovt hvad bloggen bringer med sig også 🙂 – jeg ser selv Frihuset engang imellem (og uhhh ikke et ord om alder…), dog ikke så længe af gangen, men er da mere eller mindre forbi hver dag. Og så sender TVFri nogle gode boligprogrammer 🙂
FEDT at du blir inspireret til at give væggene kulør. Hep hep…hvis man bare tar en enkel væg, så er det jo ikke meget mere end 2 timers arbejde, men glæden bagefter er så meget større og JA det er BARE maling og kan males over igen ! 🙂
Hej Bettina,
Tillykke med frihuset – det bliver da super spændende, jeg er også selv forbi den kanal i ny og næ, og syntes de har mange gode ting at byde på. Hvis du ved nærmere tidspunkt den 9. Så giv lige et hint..
Ellers tak for super fed blog med fantastiske ideer og billeder. Uhh du er bare god – jeg “tjekker” dig hver dag og glæder mig til hvad du nu har fundet på…
Hej Tove, tak tak 🙂 – jeg prøver ikke at være nervøs men kan mærke det kommer snigende ind imellem…ohhh, men det skal nok blive sjovt. Ligger vandret lige p.t med at få produceret nogle lamper som jeg kan vise frem 🙂
De sender live hver dag fra kl. 11.20 til 13.20 og det er i det tidsrum jeg er på i 2×8 minutter.
Altså hvor er det skønt at vide, at du tjekker ind hver dag. Det er jeg dæleme glad for at høre, man ved jo ikke rigtig hvem, der kigger med, hvor ofte og hvornår, så jeg bliver glad for at høre, at du er med på “linien”, tak 🙂
Kh Bettina
[…] måned selv haft et kugletæppe i mørkegrå liggende fra samme firma til test og min anmeldelse om vores kugletæppe på kontoret kan du læse her. Gider du ikke læse det, kan jeg fortælle, at det er en rigtig lækker kvalivare. […]
[…] Nedenstående er nærmest helt gemt væk på den mørke væg. En supergod løsning, hvis man vil have at tv´et skal ses mindst muligt. Igen en løsning vi selv har og faktisk også på kontoret, for jeg har for ca. 1 måned siden malet væggen i en meget mørkeblå farve og så sat billeder rundt om tv´et. Du kan se vores tv-væg i dette indlæg. […]
[…] kan du se en af vores vægge med en skrå væg. Vi har valgt at bruge den skrå væg til en gæsteseng (lavet af en dør). Smutter du videre til […]