Kom indenfor, Mine projekter, Vægge

Noget om vores ur væg på kontoret

Noget om vores ur væg på kontoret

Jeg kan ikke huske om jeg har nævnt, at jeg er ved at lave en ur væg på vores kontor ?

Men det er jeg.

Det er bare et projekt, der tager længere tid end jeg havde planlagt. Min idé er, at der kun skal være runde ure og gerne en blanding af design og loppefund. Billige og dyrere. Indtil videre er der kun kommet 4 op. Planen er 5-9 alt afhængig af hvilke størrelser jeg lige finder.

Men altså idag byder jeg dig indenfor på vores kontor for at vise hvor jeg p.t. er i “projekt ur væg”:

Blog Bettina Holst Urvæg 1

Blog Bettina Holst Urvæg 2

 

Det store sorte ur er en gammel kending fra Ikea. Det sølv/sorte er fra Georg Jensen og et jeg fik af min far for mere end 20 år siden. Det nederste ur er fra Lene Bjerre og købt for 300 kr. i Bahne.

Det sidst ankomne er uret i massivt eg.

Dét er edderflot.

Jeg havde ikke set det i virkeligheden men blot set et billede af det på www.indeliv.dk hvor det er bestilt fra. Iøvrigt en rigtig god service, så det er bestemt ikke sidste gang jeg handler der.

Uret hedder Applicata Watch:Out og er i en mega lækker kvalitet med messing visere. Og.så.kan.man.ikke.høre.det.slå.

Jeg er total forelsket i det. Det fås i 3 forskellige træsorter og kan bla. købes her.

Uret fra Lene Bjerre larmer til gengæld. Siger det bare.

Vores lampe købte vi sidste år i den lokale lampeforretning i Haslev. Den hedder “Snowflower” og er designet af et svensk makkerpar, der hedder Menche & Vagnby.

I lang tid var jeg i tvivl om den, men jeg holder mere og mere af den.

 

Blog Bettina Holst Urvæg 6

Blog Bettina Holst Urvæg 7

Blog Bettina Holst Urvæg 8

Blog Bettina Holst Urvæg 9

Blog Bettina Holst Urvæg 10

Blog Bettina Holst Urvæg 11

Blog Bettina Holst Urvæg 12

Jernstangen er fra det gamle opbevaringssystem (Stolmen fra Ikea) som jeg havde i min gamle butik på Frederiksberg. Det sidder bare i spænd mellem loftet og gulvet uden brug af skruer og bliver brugt til at hænge diverse ting på, bla. tavlekridt i en plastikkurv. Egentlig et levn fra da vi havde en sort tavlevæg på kontoret.

Bordpladerne i mfd har jeg fået skåret til på mål i Silvan og derefter malet dem hvide. Benene er fra Ikea, lige til at indstille op og ned.

Kan du gætte hvem af os der lige har fået den monster store Mac computer ?

Helt gratis.

Jeg kan godt afsløre det.

Det er moi.

Jeg var så heldig, at få denne bandit af min gadget- og computerglade far fordi han skulle have en ny. Jeg er helt ovenpå med endelig at have en computer der a.r.b.e.j.d.e.r hurtigt. Altså når jeg trykker på en knap eller på et ikon – så sker der noget med det samme !

Den gamle larmede og det føltes som om man sad i en lufthavn og en DC9 lettede lige ved siden af én hver 10. minut. No kidding.

Kæft hvor har jeg haft mange hys anfald foran den computer og lyst til at smide den ud. Det er virkelig et under, at den ikke forlængst er smidt ud fra 1. sal. Jeg er slet ikke til langsomme computeren. Som i slet slet slet ikke.

Ha´ en skøn dag !

Kærligst Bettina

 

Ps. Er man træt hvis man sidder og leder efter uret på computeren, fordi man gerne vil vide hvad klokken er….mens man sidder på sit kontor og er ved at skrive et indlæg om sin ur væg ?..tsk.

Følg med i mit univers på Facebook og Instagram

Er du på Facebook eller på Instagram?

Det er jeg!

Bloggen’s facebook side finder du her: https://www.facebook.com/BettinaHolst.Blog
Du kan også følge mig på Instagram (ikke bloggen). Her deler jeg billeder fra mit hjem og lidt fra rejser: https://www.instagram.com/bettinaholst/?hl=en

 

Tidligere Indlæg Næste Indlæg

2 Kommentarer

  • Svar Scott Dollerup 25/01/2016 kl. 09:14

    Lækker lækker lækker ide med at hænge flere ure på væggen, det ser mega godt ud 🙂

    • Svar bettinaholst 25/01/2016 kl. 12:10

      Mange tak Scott – er stadig glad for den væg (den er vokset siden billederne blev taget) 🙂

    Smid mig en Hilsen