Jeg elsker at bage !
Gør det mest i kager og cupcakes. Har faktisk aldrig selv lavet lagkagebunde, da jeg altid har set det som besværligt (uden at have prøvet det).
Men i lørdags blev min ældste søn gift med sin Beatriz og hun havde sødt spurgt om jeg kunne bage muffins til brylluppet. Det ville jeg gerne. Synes dog også, at de skulle have nooooget lidt mere festligt, så jeg google bryllupskage og faldt over en fra Arla og det er den, jeg nu vil dele med dig. Satser på at det er ok med Arla…
1 kage = 25 stykker (mindst)
Bunde – 5 stk.
- 150 g smuttede mandler
- 10 æggeblommer
- 125 g sukker (3 dl)
- 160 g hvedemel (5 1⁄2 dl)
- 3⁄4 tsk bagepulver
- 10 æggehvider
- 1⁄2 dl Arla Kærgården® Steg & Bag
Hindbærcreme
- 400 g friske hindbær – gerne danske
- 150 g makroner
- 3⁄4 liter Karolines Køkken® Piskefløde 38%
Citroncreme
- 3⁄4 liter Karolines Køkken®Cremefraiche 38%
- 50 g flormelis (2 dl)
- 1 vaniljestang – kornene herfra
- 1 spsk citronskal (usprøjtet)
- 2 1⁄2 tsk koncentreret hyldeblomstsaft eller æblesaft
Marcipanovertræk
- 400 g overtræksmarcipan – jeg købte 2 færdigpakker fra Odense marcipan. Jeg rullede dem lidt mere ud end de var for at strække dem og alligevel dækkede de kun kan knap. Bagefter kom jeg i tanke om at det havde været bedre at “lime” dem sammen i den ene side og så forsigtig rulle dem ud som ét stort stykke, så havde det nok kunne nå helt ned til bunden hele vejen rundt. Jeg pyntede med brudeslør for at dække det grimmeste.
Pynten som Arla foreslår
- 450 g friske hindbær
- 10 hvide roser
- sukkerperler
- friske mynteblade
Bunde
Rist mandlerne i en bradepande midt i ovnen. Lad dem køle af og hak dem fint. Skru ovnen ned til 175° – varmluft.
Pisk æggeblommer og sukker til en “luftig” æggesnaps med en elpisker i ca. 5 min. Tilsæt de ristede mandler. Bland mel og bagepulver og vend det drysset gennem en sigte i skummet. Pisk æggehviderne stive og vend dem i dejen. Tegn en firkant på et stykke bagepapir (ca. 20 x 30 cm). Vend papiret om og læg det på en bageplade. Pensl bagepapiret med flydende fedtstof (skift papir efter hver bund). Kom ca. 175 g dej (ca. 3½ dl) i den optegnede firkant på bagepladen – glat dejen ud til et jævnt lag, ca. 1 cm tyk. Bag bundene, 2 eller 3 ad gangen – til de er lysebrune og gennembagte. Lad dem køle af på en bagerist på papiret.
Jeg vil anbefale at dele dejen op i 5 portioner, så du er sikker på, at de bliver lige tykke. Jeg lavede de første 3 for tykke og måtte virkelig strække til de sidste 2. Jeg fulgte det med at laget skulle være ca 1 cm tyk men det holder altså ikke helt.
Hindbærcreme
Mos de friske hindbær let. Knus makronerne til pulver – evt. i en foodprocessor. Pisk fløden til en let skum og vend hindbær og de knuste makroner heri. Stil hindbærcremen tildækket i køleskabet indtil brug.
Citroncreme
Kom cremefraiche, flormelis, vaniljekorn og citronskal i en skål og pisk cremen stiv – ca. 3 min med en elpisker. Stil citroncremen tildækket i køleskabet indtil brug. Jeg synes den virkede meget tynd og var lidt nervøs for om den var for tynd, men den blev på kagen hvor den skulle.
Sammenlægning
Pensl hver bund med ½ tsk hyldeblomstsaft. Her blir jeg nødt til at sige, at det er alt for lidt. Jeg penslede væsentlig mere, så det blev fordelt på hele bunden (ikke drivvåde). Fordel hindbærcremen på 2 af bundene (ca. 650 g på hver) og citroncremen på 2 andre (ca. 400 g på hver). Læg kagebundene sammen skiftevis med hindbærcreme og citroncreme og afslut med bunden uden creme. Saml kagen direkte på et serveringsfad – da den er svær at flytte med efterfølgende.
Marcipanovertræk
Rul marcipanen ud til en firkantet plade (ca. 35 x 45 cm). Læg marcipanen på kagen – stryg forsigtigt ned af siderne til den er helt glat (uden gardiner). Skær overskydende marcipankant i bunden af. Stil kagen tildækket (med et viskestykke og derefter i en pose) i køleskabet i ca. 1 døgn.
Tips
Marcipanovertrækket kan alternativt bestilles udrullet hos en bager.
Den er absolut ikke svær at lave. Den smager godt. Lækker blanding mellem syrligt og sødt. Den er også fantastisk på 2. dagen.
Den kan jo evt. halveres i opskriften og bruges som almindelig fødselsdags lagkage.
Velbekommen !
Kærligst Bettina
…
Følg med i mit univers på Facebook og Instagram
Er du på Facebook eller på Instagram?
Det er jeg!
Bloggen’s facebook side finder du her: https://www.facebook.com/BettinaHolst.Blog
Du kan også følge mig på Instagram (ikke bloggen). Her deler jeg billeder fra mit hjem og lidt fra rejser: https://www.instagram.com/bettinaholst/?hl=en
2 Kommentarer
Hej.
Jeg vil gerne prøve at lave bryllupsdagen.
Skal der ikke husblas i? Kan flødecremen godt hold sig stiv i to dage?
Jegønsker nemlig ikke at den flyder ud når man skærer i den😊
Hej Margit
Jeg undrede mig også over dengang, at der ikke skulle husblas i, men jeg turde ikke andet end følge opskriften og den blev faktisk okay fast 🙂
Jeg tror dog ikke du kommer helt galt afsted hvis du bruger bare lidt husblas..
Den var super god selv på 2. dagen!
Kh Bettina