Mini make-over i soveværelset
// indeholder reklame
Ved ikke om du kan huske at jeg for ….hmmm jeg var faktisk ved at skrive 3-4 måneder siden, men tjekkede lige indlægget og vi skal faktisk heeeelt tilbage til oktober 2017. Arhmen så er det da også på høje tide, at der sker lidt nyt i soveværelset ikke 😉
Anyway.
Jeg blev hurtig træt af min listevæg.
Den der så ud som på billedet øverst.
Jeg overvejede længe om jeg skulle male både væggen og listerne i en mørkere farve. Den hvide var bare en tand for kedelig, men helt ærligt, jeg gad simpelthen ikke male det, for det ville tage en evighed, når nu jeg ikke bare kunne smække en malerrulle på væggen.
Så for ca. 1 måned siden hev jeg alle listerne af og her for nyligt malede jeg så væggen i en douche lyserød agtig farve. Den er fra www.beckers.dk og farven hedder NCS S 1005-Y70R. Jeg bruger altid denne maling.
Vores soveværelse er altid en udfordring at fotografere. Jeg ligger i de mest mærkelige stillinger for at få fra en okay vinkel.
Så sådan ser soveværelset ud i skrivende stund:
Jeg var lidt i syv sind og egentlig er jeg det stadig, for jeg vil gerne have lidt farver og med lidt mener jeg… lidt. Jeg kan ret godt lide, at soveværelset er roligt og enkelt i udtrykket. Jeg HAR været en del farver igennem og lige nu er det bare det helt enkle og rolige der hitter hos mig.
Jeg vidste, at jeg gerne ville have et nyt mindre gulvtæppe og jeg kiggede bla. på hvilket et af disse tæpper det skulle være – valget faldt på dette fra House Doctor. Det er testet flere steder i huset og det passer bare så fint ind alle vegne.
Jeg knuselsker det!
Selvom jeg har masser af puder gemt væk trængte jeg nu alligevel til noget nyt at kigge på – puder skal man aldrig gå ned på, vel?. Her kiggede jeg bla. på dette udvalg – og jeg endte med at gå med denne skønne pude fra Tine K som du finder her.
Jeg er temmelig lun på de bordeaux og lyserøde kulører for tiden og da jeg bla. har kig på en sofa i lille(agtig) måtte jeg også lige forbi udvalget i de bordeaux farver da der er ret meget cozy living over dem
Jeg endte op med denne pude fra et firma der netop hedder Cozy living.
Både puder og gulvtæppe er sponsoreret af www.amazingliving.dk – må indrømme, at jeg ikke havde hørt om dem før, men når jeg siger ja tak til et samarbejde, så er det fordi jeg er faldet pladask for et firma og der er jo mange interiør butikker på nettet. Denne er en af dem jeg vil anbefale.
Det var lidt om min mini make-over i soveværelset.
Efter jeg har kigget på blogindlægget ved jeg allerede nu at den bordeaux pude flytter ned i stuen.
Kærligst Bettina
Følg med i mit univers på Facebook og Instagram
Er du på Facebook eller på Instagram?
Det er jeg!
Bloggen’s facebook side finder du her: https://www.facebook.com/BettinaHolst.Blog
Du kan også følge mig på Instagram (ikke bloggen). Her deler jeg billeder fra mit hjem og lidt fra rejser: https://www.instagram.com/bettinaholst/?hl=en
4 Kommentarer
Det er simpelthen så fint dit soveværelse:) Så enkelt og minimalistisk, tak for deling:)
Mange tak Sophie – det er jeg glad for at høre og velbekommen 🙂
Ret fin sammensætning af dit eget maleri (gætter jeg på, at det er) og posteren, fordi det mørke i centeret af maleriet matcher posterens dyr.
Der er noget rigtig sjovt og hyggeligt over lampen i vinduet.
Og – øh – hvor længe tror du, at du beholder indretningen denne gang? 😉
Tak Karina 🙂
Ja det er mit eget maleri…og øhh ehm…nok ikke så længe! 🙂