Make-over i vores gæsteværelse vol. 2.

Som jeg skrev igår så har jeg været igang i vores gæsteværelse på 2. sal (hems på ca. 20 kvm).

Jeg startede med at rive lidt tapet af bag sengen – bare så jeg havde en idé om hvad der gemte sig bag det. Det er de tidligere ejere, der inddrog 2. sal og lavede værelse istedet for at have loftsrum, så jeg var godt klar over, at der nok ikke var mange lag tapet og der var da også kun det ene.

Bag tapetet gemte denne smukke grønne væg sig:

Tapetet og et tyndt lag puds var forholdsvis let at skrabe af.

De fleste steder.

Siderne og toppen var helt umulige for under tapetet var der blevet repareret med beton. Jeg var ved at få 15 blodpropper. Skide tapet. Det sad bare fast. Men tapetet kom af langt om længe, men betonen under var bare hård og helt umulig at banke af. Det hjalp hverken at tale roligt til mig selv og prøve det der tålmodighed af (not a friend of mine), så hvad gør en klog/kreativ ?

Først sendt jeg Thomas ned til den lokale farvehandler med et stykke af tapetet, så farvehandleren kunne se den grønne farve (kunne ses på bagsiden af tapetstykket). Meningen var, at Thomas skulle spørge farvehandleren om han kunne blande en spartelmasse i den farve. Det kunne ikke lade sig gøre var svaret. Whaaat ?!…De scannede farven (ret smart iøvrigt) og han fik istedet købt en lille farveprøve med maling, for så måtte jeg bare male over tapetet. Blev de enige om.

Men jeg kan blive så edderstædig og kunne mærke, at jeg ikke ville blive tilfreds hvis jeg bare malede over. Det ville komme til at irritere mig på sigt, at man ville kunne se en forhøjning, hvor tapetet var tykkere end resten af væggen, så den stædige tog selv i Jem og Fix og købte en pakke billige pulver til at blande spartelmasse selv.

På det tidspunkt havde Thomas gemt sig et sted i haven.

Normalt skal der vand i men jeg smed sgu istedet halvdelen af farveprøven i. Hvor intet vover intet vinder !

Og simsalabim havde jeg en spartelmasse i den præcise farve. Kom ikke og sig til mig, at noget ikke kan lade sig gøre før det er prøvet af !

Det er vigtigt ikke at blande massen for tyk for så kan man risikere, at det sprækker når det tørrer op. Det må nemlig ikke tørre alt for hurtigt op. Den erfaring gjorde jeg en dag, jeg skulle lave en lampefod i beton.

Jeg klaskede det på væggen lidt groft og ikke så pænt, for jeg ville have, at det skulle falde naturligt ind i resten af den rå væg. Da det var halvtørt var en lille stykke alligevel sprækket, men så dyppede jeg fingeren i vand af flere omgange og “æltede” det på indtil jeg havde “fyldt” de små sprækker med vand og da det var helt tørt var der ikke flere små sprækker.

Bum.

Jeg er vild med resultatet og Thomas er det samme. Både gulvet og væggen har jeg ene kvinde stået for, så derfor er jeg ekstra glad for, at det jeg havde forestillet mig også virkede i virkeligheden.

Jeg har ikke givet væggen lak eller andet bagefter, men det kan man eventuel gøre, så der ikke er noget, der smitter af hvis man kører en hånd over. Nu er dette rum ikke så befærdet, men en dag giver jeg det måske en beskyttelses lak eller lignende.

Kærligst Bettina (nu med normalt hjerteslag igen)

…

 

Følg med i mit univers på Facebook og Instagram

Er du på Facebook eller på Instagram?

Det er jeg!

Bloggen’s facebook side finder du her: https://www.facebook.com/BettinaHolst.Blog
Du kan også følge mig på Instagram (ikke bloggen). Her deler jeg billeder fra mit hjem og lidt fra rejser: https://www.instagram.com/bettinaholst/?hl=en