Diy, Gør det selv, Inspiration, Kreative ideer, Mine projekter, Recycle, Udeliv, Vores have

Lav dit eget shelter på hjul

Lav dit eget shelter på hjul

Jeg har siden sidste sommer gået med en idé om at bygge et shelter på hjul. Ideen var netop, at det ikke skulle stå fast et sted, men at vi istedet skulle have muligheden for at flytte det.

Jeg vil gerne lige starte med at slå fast, at det er 20 tommelfingre, der har lavet dette shelter på hjul og jeg er pivstolt af både mit design og selve resultatet. Ja det er lidt småskævt her og der, men der er altså også ret meget der rent faktisk er i vater!

Jeg synes selv, at det er blevet hamrende fedt og nu er det ca. 3 måneder siden det stod færdigt og det har virkelig været meget i brug.

Alle vores gæster er vilde med det og det bruges flittigt af alle.

Oprindelig var planen egentlig, at det skulle være et legehus til vores barnebarn Clara på halvandet år. Et legehus, der skulle stå ude i haven og kunne flyttes rundt. Når hun så ikke var på besøg, så skulle det fungere som shelter med puder for os, men det står simpelthen SÅ perfekt på vores terrasse, som vi lavede for nogle år siden, så jeg gik istedet igang med at bygge et legehus til hende (også).

Det legehus (incl. sandkasse og 2 terrasser) viser jeg frem på et senere tidspunkt, for dét har jeg bygget helt alene og jeg er pivstolt af det (også)!!

Man kan hvad man vil med lidt tålmodighed og en masse stædighed 🙂

Materialerne vi brugte:

2 paller som vi tidligere havde brugt til vores palleterrasse (du kan læse om det projekt her).

2 jernplader til at holde pallerne sammen med (købt i Jem & Fix)

7 store møbelhjul (jo større des nemmere at flytte rundt med). Vi havde dem liggende fra et tidligere projekt.

UPDATE APRIL 2020 på hjulene:

Hjulene har vi nu skiftet til nummeret større, så højden på de hjul vi har nu er på ca. 17 cm og en diameter på 12 cm (Ø12). Vi havde dem liggende og de blev i sin tid købt i Bygma. Jeg ved desværre ikke om Bygma stadig har dem i den str. længere.

Vi brugte også en hulens masse trykimprægneret brædder fra Jem & Fix (man skal kigge sig godt for, for mange af deres brædder kan være skæve. Til gengæld er de ikke sååå dyre. Str. på dem er 1,5 x 9 cm. De fås i flere længder.

4-5 store lægter i str. 4,5 x 9 cm (vi brugte trykimprægneret). Hvor mange du skal bruge afhænger af hvor højt du vil have dit shelter.

Rææti rææti mange skruer 😉

En stærk skruemaskine (vi bruge boremaskinen istedet som virkelig kunne rykke med skruerne – fremfor vores skruemaskine, der havde det lidt sværere med den opgave).

Et vaterpas samt 20 tommelfingre.

Samlet pris excl. hjul og paller som vi havde i forvejen: ca. 2000 kr.

Lav dit eget shelter på hjul

Lav dit eget shelter på hjul

Lav dit eget shelter på hjul

Lav dit eget shelter på hjul

 

Stolperne i de 4 hjørner blev skåret lidt skrå, således at taget fik en lille hældning, men man kan jo sagtens vælge, at lade taget være helt fladt istedet.

Lav dit eget shelter på hjul

Lav dit eget shelter på hjul

Vi satte et hjul i hvert hjørne (4 stk) + 2 i midten:

Lav dit eget shelter på hjul

…men vi ændrede det til 3 hjul i midten, så vi istedet brugte 7 hjul ialt.

Du får lige en tegning, da jeg ikke fik taget billeder af placeringen af de 7 hjul.

UPDATE:

De hjul du ser på billedet har vi nu skiftet til nummeret større, så højden på de hjul vi har nu er på ca. 17 cm. Vi havde dem liggende og de blev i sin tid købt i Bygma. Jeg ved desværre ikke om Bygma stadig har dem i den str. længere.

Lav dit eget shelter på hjul

Lav dit eget shelter på hjul

Lav dit eget shelter på hjul

Lav dit eget shelter på hjul

Lav dit eget shelter på hjul

Lav dit eget shelter på hjul – resultatet:

Lav dit eget shelter på hjul

Lav dit eget shelter på hjul

Lav dit eget shelter på hjul

Lav dit eget shelter på hjul

Lav dit eget shelter på hjul

Lav dit eget shelter på hjul

Lav dit eget shelter på hjul

Lav dit eget shelter på hjul

Lav dit eget shelter på hjul

Mål:

Dybde: 120 cm

Bredde: 170 cm

Højde incl. hjul: 180 cm

Håber du kunne bruge ideen?

/Bettina

 

 

Følg med i mit univers på Facebook og Instagram

Er du på Facebook eller på Instagram?

Det er jeg!

Bloggen’s facebook side finder du her: https://www.facebook.com/BettinaHolst.Blog
Du kan også følge mig på Instagram (ikke bloggen). Her deler jeg billeder fra mit hjem og lidt fra rejser: https://www.instagram.com/bettinaholst/?hl=en

Tidligere Indlæg Næste Indlæg

14 Kommentarer

  • Svar Carport 12/08/2019 kl. 11:57

    Hold da op hvor ser det godt ud! Genialt at det kan rulle 🙂

    • Svar bettinaholst 12/08/2019 kl. 13:25

      Tak – hele ideen er bygget op om at det skulle kunne flyttes rundt 🙂

  • Svar Hanne 12/08/2019 kl. 21:11

    Hvor er det en god ide 👍😎 og så fin og hyggelig
    Hvor mon du har hynderne fra, det er jo nogle store krabater?

  • Svar Rebecca 11/09/2019 kl. 09:47

    WOW hvor er det altså en fed DIY.
    Jeg ville ønske at jeg ikke havde 10 tommelfingre, så jeg kunne få denne sat op ude på terrassen til foråret.

    • Svar bettinaholst 18/10/2019 kl. 10:57

      Tak Rebecca 🙂

      Kan du komme ned på 8 tommelfingre så kan du helt sikkert også lave den 😉

      Kh Bettina

      • Svar Jakob Frimodt-Møller 27/05/2020 kl. 12:06

        Hej Bettina

        Super flot 🙂

        Hvordan lavede du taget og hvordan lavede du hældningen til taget (både på stolperne og dit øverste afslutningsbræt mod taget)?

        Mvh
        Jakob

  • Svar Susanne Challe 24/09/2019 kl. 13:18

    Det ser supergodt ud !! Sådan en ønsker jeg mig!

    Hvor er lamperne fra ? Kører de på batteri ??

    Bh
    Sus

    • Svar bettinaholst 18/10/2019 kl. 10:58

      Tusind tak Susanne 🙂

      De er fra Ikea (dog købt for et par år siden). De kører på solceller 🙂

  • Svar Daniela 25/03/2020 kl. 09:52

    Hvor er det flot og inspirerende! Har du en ide om, hvad det ca har kostet dig? Og har du lagt legehuset op også?

    • Svar bettinaholst 25/04/2020 kl. 13:01

      Hej Daniela

      Jeg har idag opdateret indlægget med størrelser og hvad det har kostet 🙂

      Legehuset har jeg endnu ikke lavet indlæg om – jeg mangler lige at male det, så kommer det også på bloggen 🙂

      Kh Bettina

  • Svar Lone 26/03/2020 kl. 22:05

    Det ser megagodt ud 🙂 Det tror jeg godt jeg kunne bygge – selv med lange negle – Ha-ha.
    Har du en oversigt over materialeforbrug og priser på det. Har overvejet det rullende shelter man kan købe i coop og Føtes, men dit er meget smartere 🙂

    • Svar bettinaholst 25/04/2020 kl. 13:02

      Tusind tak Lone 🙂

      Jeg har idag opdateret indlægget med størrelser og hvad det har kostet – og ja det kan sagtens bygges med lange fingre 🙂

      Kh Bettina

  • Svar Anne-Mie 03/05/2020 kl. 17:25

    Det er en rigtig gid ide med sådan en haveseng. Hvordan beskytter du hynderne og puderne mod regn?

  • Smid mig en Hilsen

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.