Inspiration, Kunst, Vægge

Kunst til væggen

Kunst til væggen.

Nu tænker du sikkert at, jeg vil vise nogle af mine nye malerier frem med denne overskrift ?

Men det vil jeg ikke.

Ikke idag i hvert fald. Jeg har faktisk været temmelig aktiv i atelieret og kreeret nogle nye og dem vil jeg snart introducere dig for, men jeg har lige en udstilling, på Annaborg i Hillerød fra imorgen og frem til den 13. december, der skal klares først. Der er god gang i biksen. 2 malerier og et gavekort er skippet afsted i sidste uge og hele 3 malerier er reserveret til et firma. Jeg krydser fingrer for at de vælger dem alle 🙂

Nåhm…

Hjemme hos os har vi en del af mine egne malerier hængende rundt omkring i huset, men jeg elsker at blande dem med kunst fra andre kunstnere. Jeg er ret vild med at have små gallerivægge arrangeret rundt omkring. Det er meget forskelligt hvor jeg finder det. Det kan både være i danske og udenlandske webshops, på kunstmarkeder m.v.

For ikke så længe siden blev jeg bekendt med Artdistrict, hvor du bla. finder kunst i form af unika malerier, broderier, prints m.v. og nu hvor vi nærmer os jul, tænkte jeg at jeg lige ville dele denne side med dig.

Måske du kan finde din julegave der ?

Blog Bettina Holst kunst til væggen artdistrict 1

Indlægget her har jeg krydret med nogle af mine personlige favoritter fundet på artdistrict. Jeg er specielt vild med illustrationer med skæve eksistenser, sort/hvide tegninger og fotografier. Dem kan man ikke få for mange af. Jeg har en del prints, illustrationer og fotografier i min samling efterhånden og jeg skifter rundt imellem dem og mine egne malerier. Intet er stationært herhjemme. Ting skifter plads konstant.

Kærligt Bettina

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram. Du kan i bunden af bloggen, se et uddrag af de billeder jeg deler fra mit eget hjem.

Tidligere Indlæg Næste Indlæg

129 Kommentarer

  • Svar A+K/VenterPaaVinBlog 17/11/2015 kl. 13:53

    Øj, nogle fine bud 😀

    – Anne

  • Svar Maria Hoffbeck 17/11/2015 kl. 14:10

    Tak for din deling af den skønne kunst 🙂
    Og tillykke med salget og udstillingen 🙂 Det er altid positivt, når det kører på skinner.
    Ønsker dig nogle gode dage.

    • Svar bettinaholst 18/11/2015 kl. 12:16

      Tusind tak Maria – ja det gør jo at man har lyst til at fortsætte 🙂

  • Svar Dorte Knudsen 30/09/2018 kl. 12:11

    Hej Bettina
    Det er nogle spændende bud du viser i artiklen. Det slog mig lige, det du nævner med at skifte ud i sin kunst. Det er faktisk meget inspirerende! Når jeg først har hængt et billede op, har det ligesom bare sin plads der, og dem der ikke hænger, bliver bare liggende i kælderen. Nu vil jeg begynde at skifte lidt imellem det kunst jeg har liggende. Tak for inspirationen 🙂
    Hilsen Dorte

    • Svar bettinaholst 30/09/2018 kl. 16:37

      Hvor er det dejligt at høre Dorte, tak 🙂

      Jeg skifter jævnligt ud på væggene (faktisk ret ofte!). Det gør virkelig meget at sammensætte det man allerede har på nye måder og i nye sammenhænge. Det kan f.eks. være at et billede der er i en sort ramme, skiftes over i en hvid (eller omvendt eller i en farvet ramme) – det gør også rigtig meget. Der er mange muligheder med det man allerede har, så kan man altid krydre med et nyt motiv ind imellem 🙂

      Kh Bettina

  • Svar Jonas 03/12/2018 kl. 16:29

    Elsker det billede med næsehornet! Super flot og simpelt, men samtidigt tilpas farverigt, så det popper. Rigtig flot! 🙂

  • Svar Gør dit hjem personligt med unika kunst - Bettina Holst Blog 18/10/2019 kl. 11:39

    […] du mere til f.eks. plakater og tegninger, så kan du evt. læse indlægget “kunst til væggen” […]

  • Smid mig en Hilsen