Kom med indenfor
Ind imellem er der nogen, der spørger efter billeder fra mit eget hjem. Jeg har tidligere vist billeder, men det er ikke så ofte som jeg måske burde….
Men idag inviterer jeg jer med indenfor.
Her i vores ekstra værelse/gæsteværelse.
Sengen er lavet af en dør der blev i overskud. Jeg skruede nogle kraftige hjul på og købte en billig madras i Ikea til 300,- kr.
Sengetæppet er fra Hay.
Den lille hvide kommode ved siden af er en gammel sag også fra Ikea.
Den malede jeg hvid for mange år siden og for ca. 2 år siden lavede jeg så læderhåndtagene.
Nyt liv for stort set ingen penge.
Hvis du ikke har hørt om vores daybeds lavet af gamle døre, så klik <——- hvor du kan se hvordan den første blev lavet. Ellers kan du også søge på daybed i søgefeltet, så kommer alle indlæggene frem.
Det grå skab har jeg tidligere vist frem. Det har været en del farver efterhånden. Bla. knaldgul. Det er et gammelt skab jeg købte, da jeg var 20 år på et loppemarked.
For et par år siden satte jeg så hjul på. Som du kan se er jeg ret glad for møbler med hjul. Jeg har flere møbler med hjul og jeg elsker, at jeg bare kan skubbe rundt med dem, når jeg trænger til at de skal stå et andet sted.
Og det hænder jo.
Og så synes jeg bare, at det ser super fedt ud !. Puderne på sengen er fra Ikea. Træelgen er fra Bolia.
Sådan ser vores soveværelse p.t. ud:
Rammerne er fra Ikea. Billederne er en blanding af håndaftryk fra yngste sønnike (han er nu 21 år), billeder fra en billig bog med afrikanske billeder jeg købte på udsalg i foråret hos den lokale boghandler i Haslev samt billige postkort fra Søstrene Grene.
Puderne er købt på Etsy men jeg kan desværre ikke huske hvem sælgeren var.
De er købt for 2 år siden.
Bøjlen på væggen er en træbøjle, jeg har givet en gang kobberspray. I den pynter en bomuldsvest jeg aldrig har gået med fra H&M.
Arrangementet har jeg så hængt i et stykke læder med tryklås. Hænger på væggen med en enkelt skrue:
Vores stue som den p.t. ser ud. Bagvæggen har det med at ændre udseende både i farve og billeder.
Lige nu er det et af mine egne malerier der hænger.
Det er iøvrigt til salg og kan købes på www.bettinaholst.dk
Sofaen er fra Danbo i Næstved. Sofabordet, tv-bordet og lampen er fra Ikea.
Stofposen er fra House Doctor.
Sættekasse oven sofaen er fra Bolia. Sidebordet er fra Hay.
Puden til venstre er fra Ikea og den til højre er fra www.carraspite.dk, som er en livstilsbutik på nettet.
Butikken kan også følges på Instagram under navnet @carraspite (hun er ny derinde).
Jeg kan også følges på Instagram. Her viser jeg m.a.n.g.e billeder fra mit hjem.
Følg mig gerne under navnet @bettinaholst.
På den ene væg i stue har vi et stort rionet, hvor jeg har fundet en masse gamle billeder frem og hængt dem på med billige klemmer fra Tigerbutikken.
Mere personligt bliver det vist ikke. På billeder til højre ser du min mor, lillebror og miiiiiiiig 🙂
Hvis du synes min mor ser ung hun, så har du ret. Hun var 17 år da hun fik mig. Min far var 18 år.
Jeg kan stadig huske min far´s 30 års fødselsdag.
Det er der vist ikke så mange der kan sige.
Jeg var 12 år.
Idag nyder vi at vores familie er så ung (og sprød…..*host*)
Kom med indenfor
Pyhhh det tar altid så jävla lang tid at fotografere, når man bare er amatørfotograf. Jeg tog 417 (!) billeder bare for at være sikker på, at få et par okay billeder, der ikke var overbelyst, underbelyst, rystede og hvad ved jeg.
Nu vil jeg snuppe et monsterstykke vandmelon.
Spækbrættet er iøvrigt også fra Carraspite og på trods af at vi har 5-6 andre, så er dette blevet yndlingen.
Synes f.eks. det ser megafedt ud at servere på også. Så det gør jeg.
Ofte.
Ser du noget du vil have svar på, så bare spørg ok ?
Vil du se flere billeder fra vores hjem, så klik på kategorien “Kom indenfor” i højre side.
Kærligst Bettina
Indlægget indeholder et sponsoreret link til Carrespite. Linket til Kreahobshop er ikke sponsoreret. Du kan læse om min reklamepolitik her.
…
Følg med i mit univers på Facebook og Instagram
Er du på Facebook eller på Instagram?
Det er jeg!
Bloggen’s facebook side finder du her: https://www.facebook.com/BettinaHolst.Blog
Du kan også følge mig på Instagram (ikke bloggen). Her deler jeg billeder fra mit hjem og lidt fra rejser: https://www.instagram.com/bettinaholst/?hl=en
88 Kommentarer
Det er lækkert og indbydende som sædvanligt.. Skønt hjem og elgen Helge hænger stadig til skue..
God Aften ❤️ Rikke
Tak Rikke, jeps Helge hænger der stadig. Har har skiftet plads men han er en keeper også selvom Thomas synes den er lidt smågrim 🙂
Dejligt indbydende hjem du har dig! 🙂
Tak Irene ! 🙂
Selvom jeg følger løbende med på bloggen, er det alligevel skønt med et genkig af dit dejlige hjem.
Et lavpraktisk spørgsmål? Hvordan sidder læderstropperne på den lille kommode fast?
Tak 🙂
Hvis du forestiller dig et læder armbånd med en tryklås…. inden det lukkes med låsen er det bare et langt stykke læder, jeg har så bare skruet en skrue i ca. midtpå og lukket med låsen 🙂
Den med læderstroppen har jeg fanget, men en skrue som sættes fast med en lås??
Tænkte om man ikke kunne bruge en skrue og låse på bagsiden med en møtrik? Hvis det giver mening?
Nej nej skruen er bare skruet skruen direkte gennem læderet ca lidt over midten. Bagefter har jeg så lukket de 2 ender med tryklåsen. Gir det mening, ellers kan jeg lige lægge et close up billede på 🙂
Ja tak til close up Bettina, jeg er åbenbart lidt fatsvag. ;o)
Kan bare ikke lige får et billede af låsen på min nethinde.. Ha ha..!!
Hahhaa kender det godt. Jeg lægger et op senere idag 🙂
Det var de 417 billeder værd! Tak for en dejlig rundtur i dit hyggelige hjem.
Ku’ egentlig godt sidde her og være blevet lidt vild med det sengetæppe.. som jeg har luret du har mindst 2 af.. Og mangler rent faktisk et sengetæppe… til gæsteværelset..
Hold op, hvor har det her blogland da udvidet min viden og inspiration af smarte og moderne ting! 😀
Hahhaa tak. bliver altid overrasket over hvor mange billeder jeg får skudt. Bliver nogen gange grebet af stemningen ;-p –
Jeg er ret begejstret med HAY sengetæpper og har faktisk 3, 2 til dobbeltsenge og 1 til enkeltmandsseng. Det fede ved dem er at de er 2 farvet og kan vendes og så er de tunge, så de er nemme at lægge på og dynerne “buler” ikke under tæppet, men ligger pænt 🙂
[…] Her er et inspirerende besøg hos bloggeren Bettina Holst… […]