Kom indenfor i vores gæsteværelse
Et af de værelser, hvor der forandres mest herhjemme er vist i vores gæsteværelse. På de 2,5 år vi har boet her er der blevet malet 4 gange. Nu tænker du måske, at okay det var da en del gange på så kort tid, men vissevasse…
Det er mig, der maler. Thomas hader at male. Han er også pissedårlig til det.
Jeg elsker den forandring en ny farve kan tilføre et værelse. Det giver mig en god energi. Jeg er ikke sådan en, der går og tænker så længe og bruger en masse energi på om den eller den farve vil være pæn.
Jeg gør det bare. Bum vi må videre…
På trods af at jeg elsker at forandre, flytte rundt, male vægge mv. så har vi stadig den daybed, jeg lavede den for 2 år siden af en dør, der var tilovers, da vi dækkede et dørhul mellem soveværelset og det der var børneværelse, da vi købte huset (gennemgangsværelse).
Istedet lavede vi hul mellem det der var børneværelse (hvor vi nu har kontor) og det, der er vores gæsteværelse, så vi har 2 værelser, der hænger sammen uden en dør imellem, men blot med et muret hul. Altså sådan en slags værelser-en-suite.
Daybeden er lavet af 6 store møbelhjul og en billig madras og bum…en ekstra seng, der er nem at flytte rundt med. Møbelhjulene finder du HER.
Sådan ser her ud p.t.:
Faktisk er indlægget om hvordan jeg lavede denne super nemme gør-det-selv daybed, et af de mest læste indlæg overhovedet i bloggen´s 4 årige levetid.
Klik her hvis du vil se indlægget.
Her er et andet indlæg om hvordan rummet også har set ud. Det var dengang jeg lavede grafisk tern på væggen.
Jeg var faktisk rigtig vild med den væg, men alligevel blev den efter 1 år malet mørkeblå og for 5 uger siden blev den så malet i en lys pastelgrøn.
Lampen i hjørnet er også hjemmelavet af en stor gren, der er støbt i beton. Jeg har så bare hængt en arbejdslampe på. Købt i den lokale lampeforretning for 98,- kr.
Jeg har ikke fremgangsmåden på lige præcis hvordan denne lampe er lavet, men jeg lavede en anden lampe samme dag og de er lavet efter samme fremgangsmåde.
Du kan se hvordan den anden blev lavet her.
Den hvide kommode er en gammel Ikea sag, som jeg har malet hvid og lavet læderhåndtag på.
Grammofonen er fra et loppemarked købt i Ungarn for 20 år siden. Tragten ligger på loftet.
Kurvestolen fra Ikea, der står kun i værelset midlertidigt. Jeg søger med lys og lygte efter en anden stol (Lauritz, dba m.v.) men ingen der passer min pengepung og smag er endnu dukket op. Det bløde og lækre islandske økologiske lammeskind er ellers klar til stolen, når den forhåbentlig snart dukker op. Jeg kan se hjørnet med den rigtige stol for mig.
Skindet er fra www.citygreen.dk.
Det sorte &-skilt er fra da jeg havde butik på Frederiksberg. Butikken hed det første år Luna & Krokade. Det sidste år hed den bare Krokade (navnet på mit smykkedesign). De andre bogstaver blev ødelagt, da de blev pillet ned, hvilket jeg ærgrer mig over. Men &`et overlevede…
Stigen er engang købt for en slik i Netto og sengetæppet er fra Hay. Krukken på bordet har jeg netop fået af min mor, da jeg fortalte hende, at jeg ledte efter gamle krukker og dims og dut fra da mor var dreng….”jamen jeg har da en masse ragelse på loftet, du kan bare komme”, sagde hun. Ohh my det blev alligevel til en del lopper jeg nu skal have fundet plads til.
Vi er så ikke helt enige i at det er ragelse. Det er så meget mødre ikke forstår 😉
Kærligst Bettina
…
Følg med i mit univers på Facebook og Instagram
Er du på Facebook eller på Instagram?
Det er jeg!
Bloggen’s facebook side finder du her: https://www.facebook.com/BettinaHolst.Blog
Du kan også følge mig på Instagram (ikke bloggen). Her deler jeg billeder fra mit hjem og lidt fra rejser: https://www.instagram.com/bettinaholst/?hl=en
4 Kommentarer
Sikke et fint gæste værelse.. 🙂
Tak Joan 🙂
Det er jo blevet fint og lyst. Lagde specielt mærke til den gamle grammofon. Den ville jeg gerne eje.
Tak 🙂 – ja den er et meget sjovt indslag. Har faktisk været ved at skille mig af med den mange gange, men et eller andet holder mig tilbage. Tragten er pt ikke på, da den fylder temmelig meget 🙂