I fredags var vi ude at spise hos nogle rigtig gode venner. Når hun bager foregår det altid fra en købepose og da jeg jo elsker at bage fra bunden, så synes jeg at det var nærliggende, at give hende ingredienserne til en rigtig kage. Sidste år så jeg et sted på en amerikansk side en lignende ide, bare i et stort syltetøjsglas (kan simpelthen ikke huske siden) og i fredags var tiden så inde til at gøre kunsten efter.
Jeg valgte bare en flaske købt i Ikea til en flad 10´er.
Sådan gjorde jeg:
Fyldte de tørre dele (cacao, mel og sukker) i flasken med en tragt. Eller det vil sige sådan en ejer jeg ikke, så jeg måtte lave en af bagepapiret. Slog flasken i bordet (el. spækbrædtet) et par gange, så det lagde sig pænt. Efter jeg tog billederne kan jeg godt se, at det havde set federe ud, hvis jeg havde puttet cacao`en i midten…
Opskriften har jeg skrevet direkte på flasken med en Posca tusch.
Den skal lige sidde lidt, så smitter den ikke af. Man kan evt. lige give den et sprøjt med hårlakken. Skal tuschen af igen, vasker man det bare med en våd klud. Vil du forsegle lakken, så den ikke kan komme af flasken/glasset må du igang med lak (f.eks. gulvlak).
Opskriften på chokoladekagen, vil du måske også vil have (ved godt vi alle sikkert har en opskrift på en chokoladekage og at mange siger, at de har den bedste og nemmeste, men det passer ikke (smiler), for dette er ultimativt den nemmeste…for i denne opskrift skal alle ingredienser nemlig blandes sammen i én omgang.
Hva´ba…
Nemmere bliver det da ikke.
Opskrift:
6 spsk. cacao
250 g. hvedemel
300 g sukker
1 tsk. bagepulver
1 tsk. natron
et nip salt
2 æg
150 g. smeltet smør
2½ dl. vand
Sigt alle de tørre dele sammen i en skål. Kom æg, smeltet smør og vand i og rør dejen let og cremet med en elpisker. Du må gerne slikke piskeriset rent 😉
Kom dejen i en smurt bageform (20×30 cm) og bag på næstnederste rille i ca. 35 minutter ved 170 grader (varmluft). Når kagen er kold smørres glasuren på.
Glasur:
3 spsk. cacao
200 g. flormelis
2 spsk. blødt smør
2 tsk. kanel
ca. ½ dl. kogende mælk
Velbekommen !
Opskriften stammer fra Femina nr. 23 fra 1996.
Håber du får en skøn dag !
Kærligst Bettina
…
Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram. Du kan i bunden af bloggen, se et uddrag af de billeder jeg deler fra mit eget hjem.
27 Kommentarer
Kære Bettina
Det er da den skønneste ide, jeg har set længe.
Jeg ville da selv blive vildt glad i låget for sådan en gave.
Den snupper jeg den ide og sender dig en tanke næste gang jeg stille op med en kage “på flaske” ;o)
Tak til dig, for den!
Hilsen Hanne
Hun blev også glad – og manden endnu mere.. heh. Velbekommen og tak for tankerne 🙂
Hvor er det en genial værtindegave.
Ja ikke ? – og nem og billig 🙂
Så-ååååååååååååååå smart! Har også set noget lignende før, men det er jo ikke alt, der ligger først på harddisken! Så – tak for reminderen!
Næste gang indeholder værtindegaven fra dig sikkert også en høne og en ko, så alle ingredienser er med i “pakken”… 😉
Go’ dag, Bettina… 🙂
Hahha du er skør..tak og håber også du har haft en skøn dag 🙂
Ja hold da op en genial ide.
Den nupper jeg også TAK!
Såå lidt og du snupper bare løs 🙂
Super fed ide 🙂
Den nupper jeg lige 🙂
KH Micha
Tak og det gør du bare. Godt at den kan bruges 🙂
Rigtig god ide 🙂
Og så kan jeg kun tilslutte mig som fan af lige netop den kage.
Den er stadigvæk også en farvorit her i hytten.
Og faktisk er det sjovt, at det tit er en tilfældighed hvilke opskrifter man lige prøver…
Tænke tænke…….. ja tænk lige hvor mange gode opskrifter man går glip af, tror der skal bages noget mere, kg eller ej 🙂
Ja det er en virkelig lækker og luftig chokoladekage og ja det er meget tilfældigt med opskrifter. Jeg kører meget i de samme, fordi de bare er så gode 🙂
…..genial ide……….snup….snup……snup…..den vil jeg bruge næste gang jeg får brug for en lille værtinde tingting…..og med rørsukker bliver der forskel på hvid og hvid……tak for ideen…:)
Velbekommen – og god fornøjelse 🙂
hej Bettina
Det var da en forrygende idé ! :o)
hilsen Mona
Ja ikke.. og billig 😉
fantastisk idé – hæ hæ sådan en veninde har jeg osse, og hun blir altid HÅNET for sine færdige blandinger, og hun har fødselsdag denne uge …. tanken er nærliggende:-)
Ja den er da nærliggende. Med et par gode og nemme opskrifter, er det faktisk næsten ligeså nemt som købepakkerne 🙂
For pokker da Bettina, fed ide….den putter jeg lige ind på lystavlen..;-))
Tak 🙂 – Åhh ja derinde har jeg også mange ideer stående i kø 😉
Sød idé – den må have taget kegler 😉
Jamen det gjorde den også Tina 🙂
Betænksom og sød ide til den travle husmor;)
Ja lige præcis. Det er bare at røre det hele sammen med smør og æg, smide i en kageform og tænde for ovnen 🙂
Årh, du er da vildt opfindsom – Havde aldrig kunnet finde på sådan en idé. Jeg skal da igang med at lave kagegaver. O jeg husker at kakao skal være i midten…DU ER GENIAL Bettina 😉 <3
Tak tak Birthe, kun glad for at kunne inspirere 🙂
[…] 4. Lav en værtindegave med en “bag-selv-kagen” i en flaske eller i et stort glas, evt. pyntet med et manillamærke eller lignende. Se opskriften på kagen samt flere billeder her. […]