Indretning

Her ville jeg ændre vol. 1

Her ville jeg ændre vol. 1.

Okay.

Jeg har lavet en ny kategori her på bloggen, som jeg kalder “her ville jeg ændre”. Den er affødt af en kommentar fra indlægget om et gammel med sjæl eller et nyt og sprødt hus og ja nogen gange er der ikke langt fra handling til tanke.

Pernille spørger: “måske du har nogle idéer til at peppe et lidt standard-kedeligt hus op, så det får charme og sjæl og ikke kommer til at ligne noget som er taget direkte fra et “Bo bedre”-katalog?”

Jo hellere end gerne.

Så var det jeg fik den idé, at smutte forbi ejendomsmæglernes sider og finde nogle “kedelige” standard huse og give mit bud på, hvad jeg ville ændre, hvis jeg skulle bo der. Jeg tager ikke udgangspunkt i at rive vægge ned osv. men simpelthen hvad jeg ville gøre med maling, tapet m.v.

Jeg håber ikke nogen bliver stødt – jeg vil kun forsøge at inspirere med nye input og hvordan man OGSÅ kunne gøre. Det er iøvrigt til salg hos Nybolig.dk.

Sådan ville jeg havde indrettet mig:

Blog Bettina Holst - Boligtips og tricks 1

For det første synes jeg haven er meget friseret og pæn uden de store overraskelser. Jeg ville pille hegnet ned og lave et mere naturligt hegn (i egetræ eller lign.). Jeg ville også udvide terrassen med fliser, så de gik hen foran vinduespartiet.

Jeg ville også tilføre nogle træer og mange flere buske og få haven indrettet i “rum” og gøre den interessant at “gå på opdagelse i”.

Blog Bettina Holst - Boligtips og tricks 2

Jeg er med på, at hvidt sælger en bolig bedst og det er måske derfor denne bolig er så hvid i alle rum, men nu handler dette indlæg jo om hvordan man kunne få mere hygge og personlighed ind i boligen. Så vi lader som om vi “bor” der nu og skal igang med at gøre den til “vores egen”.

Jeg ville derfor smække tapet op på væggen ved døren og væggen ved knagerækken.

Det kunne f.eks. være noget i stil med dette:

Bettina Holst Blog - tapet ideer

Kilde Flügger / Kilde Tapeteksperten / Kilde Retrovilla / Kilde Tapeteksperten

Blog Bettina Holst - Boligtips og tricks 3

På denne væg ville jeg male med sort tavlelak, så rummet får dybde og bliver mere dramatisk.

Samtidig kan væggen bruges praktisk og fungere som husketavle med “husk dine vanter” eller ungerne kunne sidde på bordpladen og tegne på væggen, mens mor eller far lægger vasketøj sammen.

Hyggelig måde at være sammen på også.

Blog Bettina Holst - Boligtips og tricks 4

I køkkenet ville jeg skifte bordpladen til en i mørkt træ (sort eller mahogni). Jeg ville finde nogle smukke fliser og sætte op langs hele væggen ved komfuret. Et bud kunne være et af disse 3 muligheder.

Personligt er jeg fuldstændig pjattet med de grønne.

De hvide metrofliser storhitter pt. i boligindretningen.

Bettina Holst Blog - køkkenfliser

Blog Bettina Holst - Boligtips og tricks 5

På væggen – til højre for vinduet – ville jeg finde en smuk ramme (evt. en stor gammel guld barok ramme med charme og sjæl) og sætte et nyt moderne sort/hvidt foto i som en fed kontrast.

Eller finde et smukt farverigt maleri fra en kunstner man er vild med 😉

Blog Bettina Holst - Boligtips og tricks 6

Buen ville jeg skifte ud med nogle smukke fliser istedet (se mit bud længere oppe) – vær gerne modig og lidt fræk i valget.

Det er det, der gør det personligt. Fliser er samtidig praktiske at rengøre og holder sig smukke længe.

Blog Bettina Holst - Boligtips og tricks 7

De sorte læder møbler ville jeg skifte ud med en enkel moderne sofa med chaiselong. Gerne grå, da man så nemmere kan sprælle med tæpper, puder, billeder mv. Jeg ville placere den op af væggen og chaiselongen skulle være, der hvor reolsystemet er nu. Fjernsynet er lidt svær at placere og det ville jeg lade være hvor det er. Ved at skifte sofaen og stille den anderledes, åbner man op og får udsigten til haven fra sofaen.

Win-win.

Har man brug for lidt reol plads, så kan man stille en ved væggen til højre for det store vinduesparti. Evt. hænge en i sektioner op på væggen med luft imellem. De hvide vægge er fine da rummet ikke er så stort og hvidt åbner og lysner trods alt. Til gengæld kan man tilføre farver i form af puder. tæpper m.v.

Blog Bettina Holst - Boligtips og tricks 8

Blog Bettina Holst - Boligtips og tricks 9 Blog Bettina Holst - Boligtips og tricks 10

Bagvæggen ved spisebordet ville jeg 100% enten male eller tapetsere. Nu hvor jeg ville skifte de sorte sofaer og stolen ud med en grå chaiselong sofa og have væggene hvide omkring sofaen, kan man istedet sprælle lidt mere med denne bagvæg. Måske en svag grønlig farve med et fint mønster, men tydelig nok til at den lige skiller sig fra de hvide vægge. Jeg kunne dog sagtens også finde på noget mere heftigt. Det er jo trods alt bare tapet og kan heldigvis males over igen.

En enkelt væg er altså ikke det største arbejde, til gengæld kan det ændre en indretning radikalt med tapet eller maling !  🙂

Buddene på tapet er de samme som til indgangen/bryggerset. En god ide er at gå efter farver, der matcher i hele huset, så der er en “rød tråd” og hele indtrykket dermed bliver roligt når man går fra rum til rum.

Personligt er jeg selv meget til forskellige stole (mix og match i stil) dog i samme farve for et roligere udtryk, så det ville jeg gå efter som spisestuestole. Synes både et lyst og et mørkt spisebord vil gøre sig godt her.

Tapet ideer:

Bettina Holst Blog - tapet ideer

Blog Bettina Holst - Boligtips og tricks 11

Soveværelset er meget hvidt og anonymt. Det tror jeg ikke jeg støder nogen ved at sige. Det er selvfølgelig oplagt også her at male endevæggen eller tapetsere med et roligt mønster. Hvis man skulle gå efter den hurtige forandring (og ikke male/tapetsere) ville et flot sengetæppe samt et par nye lamper gøre kæmpe underværker. Alternativt kunne man også købe eller selv lave en smuk sengegavl.

Både Ikea og Jysk har nogle virkelig pæne nogen. Vil du have inspiration til hvordan sådan et soveværelse kan peppes op, så kig forbi dette indlæg. Vil du have inspiration til soveværelser generelt så er der masser at hente i kategorien “soveværelset“.

Jeg er lidt spændt på hvad du mener om den nye kategori – skal jeg lave flere indlæg i den stil ?. Kan du bruge ideerne til noget ?.

Ha` en skøn dag !

Kærligst Bettina

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg (personligt – ikke bloggen) kan også følges på Instagram. Du kan i bunden af bloggen, se et uddrag af de billeder jeg deler.

Tidligere Indlæg Næste Indlæg

23 Kommentarer

  • Svar Gitte 10/07/2016 kl. 13:37

    Har du spurgt de mennesker der bor i huset – om de vil have deres smag kommenteret?

    • Svar bettinaholst 10/07/2016 kl. 16:06

      Hej Gitte

      Næh det har jeg ikke, men jeg kan da ikke tro, at det kan støde dem eller nogen andre ? – jeg kommer jo bare med ideer til hvordan man OGSÅ kunne indrette huset. Jeg kan da ikke forestille mig andet end huset`s ejere kun synes det er skønt, at jeg “hjælper” med at sprede budskabet om hussalget og give ideer til nye ejere 🙂

      Kh

      • Svar Kristina 12/07/2016 kl. 13:28

        Super fedt indlæg!
        Er også ret sikker på, at dem der sælger har fået anonymiseret deres stil lidt af ejendomsmægleren før billederne skulle tages, så tror virkelig ikke, at du støder nogen 🙂

        • Svar Gitte 12/07/2016 kl. 17:11

          Uanset smag og stil – om man bliver stødt eller ej…. har fået sit hus anonymiseret eller ej eller måske rent faktisk synes at ens hjem er det flotteste man nogen sinde har set – men som man er måske af ulykkelige årsager nødt til at sælge…. jamen så mener jeg at man skal spørge om lov før man kommenterer på andres ejendom og/eller person.

          Dette er ikke et udtryk for at jeg er uenig/enig med Bettina og hendes forslag til ændringer – heller ikke et udtryk for om jeg hylder husets indretning eller ej. Jeg mener blot at man af respekt bør spørge om lov.

          En sammenligning kunne være at man tager et billede af nogen, sætter det på en blog og kommenterer deres udseende og kommer med forslag til ændringer…..uden at de vel at mærke har bedt om gode råd eller har givet deres tilladelse.

          • bettinaholst 12/07/2016 kl. 18:29

            Jeg er ikke helt enig i at man kan sammenligne det med en person`s udseende. Det her er trods alt blot materielle ting/smag. Når det er sagt, så har jeg taget det til eftertragtning at spørge om lov og jeg har derfor i 2 dage ventet på, at ejendomsmægleren svarer på om det er ok med dem eller ej. Indtil da bliver det på bloggen (for jeg kan ikke i min vildeste fantasi forestille mig at det er et problem for sælgerne) – skulle det mod forventning vise sig modsat, fjerner jeg selvfølgelig indlægget igen 🙂

        • Svar bettinaholst 12/07/2016 kl. 18:42

          Tak Kristina – det tror jeg nu heller ikke 🙂

  • Svar Alberte 10/07/2016 kl. 14:16

    Elsker elsker dette indlæg! SÅ inspirerende – mange flere af dem!! ??

    • Svar bettinaholst 10/07/2016 kl. 16:07

      Super godt at høre Alberte – det kommer der også 🙂

  • Svar Rikke Mønster 10/07/2016 kl. 18:05

    Fanstastisk ide – bare ærgerligt mit ikke er til salg så du kunne “falde” over det 🙂 – Er i gang med oprydning, omrokering og maling for at prøve at få lidt samling på rummene. Plus pusler med en maling af køkkenelementerne da en udskiftning ikke er på budgettet. Så meget gerne mere i denne stil – dine forslag og stil i øvrigt er så inspirerende

    • Svar bettinaholst 11/07/2016 kl. 21:52

      Tak Rikke 🙂

      Jeg kommer helt sikkert med flere indlæg a la dette. Lyder ellers som et spændende projekt du har gang i – lige i min ånd ! 😉

      Kh

  • Svar Rikke Bahr Christensen 10/07/2016 kl. 18:23

    Kanon god idé. Det giver yderligere ideer for mit eget vedkommende. Hvis muligt ville det give ekstra for mit vedkommende hvis du kan komme med forslag til stilleben, planter eller pynteting??
    Tak for en god blog i øvrigt. Følger ivrigt med dig.

    • Svar bettinaholst 11/07/2016 kl. 21:48

      Tak Rikke – jeg skal nok forsøge at tænke stilleben, planter m.v. ind også 🙂

  • Svar Pernille 10/07/2016 kl. 19:23

    Fedt, fedt, fedt! 🙂
    Virkelig godt indlæg, og dejligt at høre dine idéer til at personliggøre et “almindeligt” hus og give det et ekstra pift. Det er lige præcis sådan nogle idéer og tips jeg ønskede. Tak for god inspiration! 🙂

    • Svar bettinaholst 11/07/2016 kl. 21:47

      Super godt at høre Pernille – og tak for at skubbe til mig 🙂

  • Svar Sigrid 11/07/2016 kl. 18:25

    Fedt indlæg. Kom endelig med flere!

    • Svar bettinaholst 11/07/2016 kl. 21:46

      Tak Sigrid – der skal nok komme flere i samme stil 🙂

  • Svar Karina 12/07/2016 kl. 00:55

    Super indlæg. Inspirerende og sjovt med nye vinkler. Kunne evt. udvides til at man kunne sende billeder af eget rum, man var kørt lidt sur i. Ved dog ikke om det ville minde for meget om noget man burde betale for

    • Svar bettinaholst 12/07/2016 kl. 09:09

      Tak Karina – joo det ville desværre minde for meget om det jeg bruger tid på folk betaler for 🙂 – de her indlæg bliver mere sporadiske og bliver når jeg lige føler jeg har 1-2 timer i overskud. Jeg har fået en del henvendelser om jeg ville kigge på folk`s indretning, men er også nødt til at sige, at min tid desværre ikke er gratis, da det hurtigt tager 2 timer og der skulle jo gerne komme bare lidt ind på kontoen for at det også bliver sjovt 🙂

      Kh

  • Svar Bente Shefer 18/07/2016 kl. 07:06

    Hej Betina – rigtig god blog, som jeg læser med stor fornøjelse . Meget gerne flere indlæg som ovenstående !
    Mange hilsner Bente

    • Svar bettinaholst 19/07/2016 kl. 13:41

      Hej Bente

      Tusind tak, hvor er det dejligt at høre – jeg skal nok lave flere af disse indlæg <3

  • Svar Her ville jeg ændre - 2 - Bettina Holst Blog 03/08/2016 kl. 19:47

    […] bag kogepladen. En flot grøn mosaikflise ville være mit bud, men jeg er også bare vild med de grønne fliser a la dem jeg også forslog i første indlæg for tiden og drømmer selv om grønne fliser i vores eget køkken. I dette hjem ville de bare […]

  • Svar Pascale Heilberg 03/03/2017 kl. 19:46

    Hej – De smaragdgrønne køkkenfliser på billedet. Er du tilfældigvis klar over hvor man kan skaffe sådanne, eller hvad de hedder?? Mvh Pascale

    • Svar bettinaholst 05/03/2017 kl. 11:22

      Hej Pascale

      Prøv at google “grøn metroflise” – så skulle der gerne dukke lidt butikker op der har dem 🙂

      Kh Bettina

    Smid mig en Hilsen

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.