Indretning, Inspiration

Inspiration – indbyggede møbler

Inspiration – indbyggede møbler.

Jeg er fuldstændig vild med indbyggede møbler.

Jeg har nævnt det et par gange før og min begejstring har ingen ende. For snart 2 år siden fik vi selv lavet et skønt arrangement i vores entre, hvor vi fik “pakket” vores radiator og grimme rør ind i mdf. Vi fik en tømrer til det efter anvisning på mine tegninger. Jeg ved godt, at det ikke som sådan er et møbel, men det ér et entremøbel, hvor man kan lægge nøgler, ting, der skal med op på 1. sal m.v. på. Jeg er stadig vildt forelsket i det.

Du kan se indlægget om vores indbygget entremøbel her samt i dette indlæg.

 

Hvis du selv går med samme planer/ideer om at integrere indbyggede møbler i dit hjem, så kig med her, hvor jeg har fundet lidt inspiration frem:

Blog Bettina Holst indbyggede møbler inspiration 1

Kilde/source – kilde/source

Blog Bettina Holst indbyggede møbler inspiration 2

Kilde/sourcekilde/source

Blog Bettina Holst indbyggede møbler inspiration 3

Kilde/sourcekilde/source

Blog Bettina Holst indbyggede møbler inspiration 4

Kilde/sourcekilde/source

Når jeg laver indlæg er emnerne som regel et udtryk af hvad jeg selv går med af ideer. I lang tid havde jeg en lyst og idé om at jeg ville lave en indbygget sofa i vores ene stue – a la det jeg viste i dette indlæg om en indbygget soveseng/bænk. Men så var det, at vi fik foræret en helt igennem fantastisk grøn sofa af min mor, som hun ikke længere havde plads til. Først røg den ud i atelieret, men i weekenden kom den på prøve i vores stue.

Og jeg tror dæleme, at den skal blive.

Men jeg v.i.l. have et indbygget møbel et sted og jeg går nu og overvejer om jeg alligevel skal sige farvel til min daybed lavet af en dør. Fordi jeg tror at en indbygget seng ville være perfekt i det “hak” (skrå væg), hvor daybeden står nu, og fordi vi i den grad mangler opbevaringsplads, så den nye seng skulle være en kombi af seng og opbevaring.

Og…og jeg har planer om at lave den selv !

Måske med en hjælpende hånd fra Thomas, men jeg skal lave den. Jeg vil så evt. få et byggemarked til at skære pladerne til for mig, så det “bare” er at skrue skidtet sammen. Ikke ?

Det absolut skønneste ved indbyggede møbler er, at man får noget ingen andre har, det kan tilpasses de kvm. man nu engang har at gøre godt med, man kan bygge det helt ud til væggene, helt op i højden osv. osv. What`s not to like ?

Ha` en skøn dag !

Kærligst Bettina

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram. Du kan i bunden af bloggen, se et uddrag af de billeder jeg deler fra mit eget hjem.

 

Tidligere Indlæg Næste Indlæg

10 Kommentarer

  • Svar Pigen med troldehaar 11/02/2016 kl. 14:08

    Jeg gad godt bo der! 🙂 Det er simpelthen så lækkert!

  • Svar Hanne Svenstrup 12/02/2016 kl. 09:38

    Fed stue, og du har generelt lavet mange lækre løsninger 🙂 Jeg drømmer selv om at bygge mig en rigtig hyggekrog i et stort vindue, hvor jeg kan læse bøger og nyde udsigten ud over markerne.

    • Svar bettinaholst 12/02/2016 kl. 11:23

      Tak Hanne – forstår dig 🙂 – jeg har altid drømt om at få en læsekrog i et vindue, men de steder jeg har boet har det desværre ikke været en mulighed. Min far har købt et sommerhus med den fedeste vindueskarm – perfekt til netop dette. Da han sagde de ville hænge gardiner og stille blomster måtte jeg protestere. Fortalte ham istedet om en læsekrog og den var han straks med på ! 🙂

  • Svar Inspiration - opbevaring - Bettina Holst Blog 12/02/2016 kl. 14:55

    […] gå ned på det. Det gør vi lidt herhjemme som jeg også skrev lidt om igår i dette indlæg om indbyggede møbler. Vi m.a.n.g.l.e.r opbevaringsplads. Og det er selvom vi har mange æsker og kasser. Jeg er nemlig […]

  • Svar Tuttifruttimedettvist.blogspot.com 13/02/2016 kl. 23:01

    Jeg er vildt forelsket i den indbyggede reol på det første billede, den ville passe perfekt til mine mange bøger.
    På den anden side… Jeg elsker at rykke om i stuen og ved ikke om jeg på sigt kunne vænne mig til noget som var fastmonteret, hvis jeg liiige får et “nu skal min stue se anderledes ud flip”, men lækker er den.
    Til gengæld har jeg også haft kig på den indbyggede reol under vinduet, som jeg er helt og aldeles forelsket i, selv nu ca 2 år efter jeg selv fald over billedet.

  • Svar bettinaholst 14/02/2016 kl. 16:54

    Ved præcis hvad du mener. Jeg har jo planer om at lave den der indbyggede seng med opbevaring – og grunden til at jeg overvejer det så længe, er netop det du er inde på. Alt det bliver et fast møbel. Mht. reolen så har vi jo selv en indbygget reol og der kommer aldrig til at være andet på den endevæg end reolen. Den definerer HELE stuen og jeg elsker den her 3,5 år efter vi er flyttet ind !. Så af den grund tror jeg at jeg også får lavet den indbygget seng 🙂

    Kh

  • Svar Signe 13/03/2018 kl. 23:47

    Hej Bettina
    Hvor er det fedt at se og læse din blog. Jeg har ledt efter det sofabord der er på det første billede du har, men jeg kan simpelthen ikke finde det nogen steder.
    Din sofa har jeg fundet og jeg havde håbet at de også havde dit sofa bord, men nej. ØV ÆV håber du kan hjælpe
    Knuz fra Signe

    • Svar bettinaholst 19/03/2018 kl. 12:05

      Hej Signe

      Dejligt du læser med 🙂 – bordet er desværre ikke mit eget, men hvis du googler: hvidt marmor sofabord, så kommer der lidt skønheder op, som du måske kan bruge 🙂

      Kh Bettina

  • Svar Annette 29/10/2019 kl. 20:43

    Hej Bettina
    Du har lagt et billed op af en hjemme lavet sofa med bord i venstre side med sort lampe og hvid skærm.
    Når jeg trykker på kilde kan jeg ikke finde sofa. Kan du evt sende mig link i mail ?
    Fed blog, tak
    Mange gode ideer man får 😊

    • Svar bettinaholst 03/11/2019 kl. 18:27

      Hej Annette

      Desværre har jeg kun det link der er i indlægget :-/

      Kh Bettina

    Smid mig en Hilsen

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.