Sådan gør du dit hjem personligt med unika kunst
Kunst, Mine malerier, Vægge

Gør dit hjem personligt med unika kunst

Som billedkunstner betyder det selvfølgelig rigtig meget for mig, at få vist vejen til hvorfor jeg mener du bør have unika kunst i dit hjem. Da jeg samtidig har en blog med inspiration om bla. indretning, ja så ligger dette indlæg jo lige til højrebenet.

Unika kunst kan gøre rigtig meget for dit hjem – det giver personlighed til dit hjem og ikke at glemme; følelsen af at eje noget absolut ingen andre har – og den følelse er faktisk ret speciel.

Og fed!

Vi kan jo alle sammen smutte i Ikea og finde noget billigt til væggene. Og vel kan det være smukt, flot, interessant m.v. Men den der heeelt særlige følelse af, at have noget ingen andre har, den får man jo ikke, når 100.000 andre har det samme hængende eller stående.

Så er det bare pynt.

Det er ikke det, der giver et hjem personlighed og gør det unikt.

Ja det kan være dyrt at købe unika kunst. Du køber nemlig noget, der er arbejdet længe på. Lagt sjæl, tanker og hjerte i. Du køber noget ingen andre har.

Du køber mange års frustrationer, op/nedture, læring osv.

Du køber en helt særlig følelse.

Har du købt unika kunst, er jeg sikker på, at du præcis ved hvad jeg mener med den særlige følelse.

Samtidig åbner kunst op for samtaler og reflektioner.

Et af de mere grundlæggende spørgsmål, når man taler om at indrette sig med kunstværker, er om man skal købe af lyst eller om man går efter den gode investering.

Og svaret er enkelt, selv når man spørger store kunstsamlere.

Kunst skal købes af lyst.

Jeg plejer at sige, at et kunstværk skal købes med maven. Og ja selvfølgelig med pengepungen, men hvis maven ikke er med, så kommer kunstværket ikke til at betyde så meget, så bliver det ”bare” noget man har stående på en hylde eller hængende på væggen.

Noget der bare er der.

Ikke noget man rigtigt SER og glædes over hver dag.

I nutidens hjem har kunsten fået en voksende betydning, og det siger efterhånden mere om et menneske, hvad du har hængt op over sofaen end hvilke bøger der er i reolen – selv om det nu også afslører en del hvad du har i bogreolen 🙂

Kunst skaber altså bare en unik stemning i hjemmet. Kunst fanger. Kunst fascinerer. Kunst former, fuldender og afføder ofte en del spørgsmål for beskueren.

Kunstværker kan bare noget helt specielt – og det er uanset om det er en tegning, en skulptur, et maleri eller noget helt 4.

Malerier kan iøvrigt også være flotte på farvede vægge:

Sådan gør du dit hjem personligt med unika kunst

Sådan gør du dit hjem personligt med unika kunst

Sådan gør du dit hjem personligt med unika kunst

Sådan gør du dit hjem personligt med unika kunst

Sådan gør du dit hjem personligt med unika kunst

Sådan gør du dit hjem personligt med unika kunst

Gør dit hjem personligt med unika kunst

Inspirationsbillederne her er udelukkende med min kunst – www.bettinaholst.dk

Husk endelig at spørge ind til kunstværkerne hos den kunstner du køber af. Han eller hun vil elske at fortælle om deres kunst og historien er SÅ stor og vigtig en del af det at købe kunst også.

Det er det der også gør kunsten speciel. Det får du ikke med hvis du handler masseproduceret malerier i f.eks. Ilva eller Ikea 😉

Det kan du faktisk læse mere om i indlægget på min hjemmeside www.bettinaholst.dk – nemlig dette indlæg: “Nap en bid af kunstneren

Er du mere til f.eks. plakater og tegninger, så kan du evt. læse indlægget “kunst til væggen” her.

/Bettina

Tidligere Indlæg Næste Indlæg

4 Kommentarer

  • Svar Ann Grethe Rasmussen 18/10/2019 kl. 15:20

    Hej Bettina
    Jeg er helt vild med det maleri der er på den blå væg. Flot.
    Mvh
    Ann Gr

    • Svar bettinaholst 20/10/2019 kl. 10:11

      Tusind tak Ann, det er jeg glad for at høre – det blev for nyligt solgt til en familie i Slagelse 🙂

      Kh Bettina

  • Svar Bordeogstole 14/01/2020 kl. 13:37

    Enig med Ann maleriet på den blå væg fanger hurtigt ens interesse!

  • Smid mig en Hilsen