Boliger, Indretning, Inspiration

Glæden for mørke vægge

Familien, der bor i denne bolig jeg har fundet frem idag, overgår mig med mange meter med glæden for sorte vægge (eller bare mørke vægge). Jeg elsker mine sorte tavlelak vægge og har været fan af dem de sidste snart 15 år. Jeg kan dog godt nøjes med en enkel eller 2. Det kan denne familie ikke.

Huset (som faktisk er en bondegård) er fra 1900 og familien har 160 kvm. at boltre sig på. Familien består af 2 voksne, 2 børn, 1 kat og 1 hund. Og nåhh ja, da det er en bondegård, så har familien også lige 200 køer, 600 tyre og 800 grise. Så der er altså ikke tale om et lille bitte hygge landbrug. Moderen i huset driver en b&b.

Huset ligger i Sverige.

Se her hvordan de bor:

Blog Bettina Holst Homeinspiration black 1 Blog Bettina Holst Homeinspiration black 2 Blog Bettina Holst Homeinspiration black 3 Blog Bettina Holst Homeinspiration black 4 Blog Bettina Holst Homeinspiration black 5  Blog Bettina Holst Homeinspiration black 7 Blog Bettina Holst Homeinspiration black 8 Blog Bettina Holst Homeinspiration black 9 Blog Bettina Holst Homeinspiration black 11 Blog Bettina Holst Homeinspiration black 12 Blog Bettina Holst Homeinspiration black 13

Man kan da godt sige at familien er gået all in på det sorte ikke ?

Jeg synes sort (eller bare en meget mørk vægfarve) giver en helt fantastisk kontrast i indretningen. Grønne planter op mod det sorte giver f.eks. en virkelig smuk virkning. Det samme gør træmøbler. Har man et møbel eller dims og dut man vil fremhæve, så er en af mulighederne lige præcis, at male væggen bag det mørk. Der er også noget hulestemning over sådanne mørke vægge. De giver kant og personlighed. Selv kunne jeg dog ikke bo så mørk som familien her, men min kærlighed til mørke vægge vil jeg aldrig slippe.

Jeg håber du fandt lidt inspiration – også selvom du slet ikke er til mørke vægge.

Ha´ en skøn dag !

Kærligst Bettina

 

 

// Source – Styling: Johanna Flyckt Gashi / Fotograf: Carina Olander

Tidligere Indlæg Næste Indlæg

8 Kommentarer

  • Svar Heidi 22/06/2015 kl. 22:23

    Det er altid en fornøjelse at se hvilke boliger du finder frem:)
    Denne her er godt nok meget mørk, men helt vild fed. Det hjælper altså også gevaldigt på udtrykket med nogle fede møbler og hel egen personlig indretningsstil.
    Det eneste jeg står af på her, er tapetet i soveværelset. Det ville gøre mig rundtosset!

    • Svar bettinaholst 23/06/2015 kl. 11:32

      Jeg er vild med de mørke vægge men jeg er fuldstændig enig. Tapetet er en tand for meget. Der sker for meget til et soveværelse, hvor jeg bedre kan lide et roligt udtryk. Jeg tror på, at det ikke må være for vildt i netop det værelse. Tror min søvn ville blive påvirket af denne “vildskab” 🙂

  • Svar Anne 23/06/2015 kl. 07:02

    Billedet med hunden i stolen er SÅ kært – og smart måde at stable blade på.
    Gad vide om tapetet med ord på fås i andre farver? Jeg elsker ord, men det skal jo ikke være sådan at man sidder og læser væggen, så derfor er det fint med bare løsrevne ord.

    Det er dejligt at se noget andet end det evindelige hvide, og det sorte er superflot ….. men jeg ville ikke turde 🙂

    • Svar bettinaholst 23/06/2015 kl. 11:34

      Jeg har selv et par mørke vægge, men jeg nøjes med en enkelt i de fleste rum. Det giver dybde men stadig spræl og en enkelt væg er forholdsvis hurtig at ændre. Måske du bare skulle nøjes med at gøre det samme som mig ? :-). Hunden er vildt sød. Jeg har også mine boligmagasiner stablet på gulvet i stuen. Det fungerer næsten som et ekstra lille sidebord 🙂

  • Svar Anne 23/06/2015 kl. 07:05

    PS Jeg er også glad for det første billede i entreen – man kan se at lampen ikke hænger perfekt.
    Det gør det mere menneskeligt 😉

  • Svar Anne 23/06/2015 kl. 19:00

    Har fundet tapetet – det er fra Midbec.se – og København er faktisk også på tapetet.

    Dog er de kommet til at skrive Cøbenhavn …..

    • Svar bettinaholst 24/06/2015 kl. 08:51

      Ahh ok. Svenskerne kan bare noget med tapeter – dog lidt træls med stavefejlen 🙂

    Smid mig en Hilsen

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.