Fra nøddebusk til pergola
Mine projekter, Vores have

Fra nøddebusk til pergola

Vi har boet i vores hus siden august 2012. Èn gang før har vi beskåret vores nøddebuske ligeså kraftigt som vi har gjort i år.

Uhauha det gør ondt, men jeg er mere tryg i det nu end første gang vi gjorde det for jeg ved, at til efteråret er de høje igen.

Naboerne skyder på, at vores nøddebuske nok er omkring de 30-40 år og de er blevet beskåret meget kraftigt m.a.n.g.e gange.

Jeg elsker de nøddebuske.

Vi har 5.

De nåede sidste efterår en højde på op over 1. sal, så pææænt høje og alt for brede var de blevet, hvilket du nok kan fornemme af billederne herunder.

Her er et par billeder fra sommer/efteråret 2018:

Fra nøddebusk til pergola

Fra nøddebusk til pergola

Ovenover et billede lige før den store klipning…

…og herunder ser du Thomas, der nu er gået igang med…træning af armene (det er også tiltrængt…men det skal du ikke sige til ham, at jeg har sagt) 😉

Fra nøddebusk til pergola

Fra nøddebusk til pergola

Pyhhh snøft..hulk… hold op det gjorde ondt på mig, men de kommer igen…de kommer igen…de kommer igen…

Nåhm noget skulle der jo ske med alle de grene.

Jo jo det skulle der…

Så vi sorterede og sorterede.

De pæneste og mest lige grene røg i bunken; “dem kan Bettina bruge kreativt” – resten røg i bunken; “dem laver vi flis af.. og lader Thomas få endnu længere og tunge arme”.

Den ene kreative måde, som grenene blev brugt på, og som dette indlæg handler om er…. en pergola. Resten skal bruges til andre kreative projekter.

Jeg har i et par år drømt om en pergola og nu var tiden inde.

Trykimprægneret stolper/lægter og søm blev købt ind og så fik Thomas sin piece of cake opgave; “du graver lige 4 huller og sætter stolperne ca. 60 cm – det har du lynhurtigt klaret skat”

At få dem lige krævede så hjælp fra naboen og ca. 3 timer’s knoklen.

Jeg sagde jo, at det var piece of cake.

Fra nøddebusk til pergola

Fra nøddebusk til pergola

Fra nøddebusk til pergola

Fra nøddebusk til pergola

Fra nøddebusk til pergola

Stolperne er ikke støbt med beton i hullerne.

Jorden er blot stampet hårdt med en lægtehammer, bræt og hvad der lige var i nærheden.

Lægterne/stolperne fik en lang bandit af en skrue i hver side og for en sikkerhedsskyld også en jern hjørneplade i hver side (4 stk.). Stolperne malede jeg med sort træ maling til udendørs brug.

Grenene stod jeg for…indtil Thomas synes han ville blande sig i min opgave.

Okay indrømmet, det gik så også lidt hurtigere, når der lige var en til at holde grenene. Grenene blev skåret til i bredden med en rundsav og hamret på stolperne med sømmene, som du ser et billede af ovenfor.

Jeg spurgte mine følgere på Instagram om de havde forslag til hvad vi skulle plante op af den og det væltede ind med kommentarer/forslag – valget faldt på vildvin, som flere foreslog.

Jeg elsker ideen om at den bliver rød til efteråret.

Måske vælger vi også, at kombinere med en klematis, men ikke i første omgang. Lige nu er de 2 vildvin lidt sølle at se på, men det skal nok blive godt!

Fra nøddebusk til pergola

Fra nøddebusk til pergola

Fra nøddebusk til pergola

Fra nøddebusk til pergola

Fra nøddebusk til pergola

Fra nøddebusk til pergola

Fra nøddebusk til pergola

Fra nøddebusk til pergola

Jeg elsker det rå og pivskæve look – den er blevet præcis som jeg forestillede mig. Nu glæder jeg mig til at se vildvinen vokse sig stor.

Ideen med at sætte en pergola der, var for at skille haven lidt op, så man får en fornemmelse af, at man træder ind i en ny afdeling. Og det er præcis den følelse man får.

Happy wife.

Jeg håber du fandt det inspirerende med vores pergola?

Størrelsen kan man jo blot tilpasse sin egen have.

Vores er:

Højde: 240 cm

Bredde: 260 cm bred

Dybde: 115 cm

Hvis du vil se mere til gør det selv i haven (kreativ genbrug) i vores have, så klik læs dette indlæg også.

Vil du have mere pergola inspiration så kig forbi dette gamle indlæg: pergola inspiration

Kærligst Bettina

Følg med i mit univers på Facebook og Instagram

Er du på Facebook eller på Instagram?

Det er jeg!

Bloggen’s facebook side finder du her: https://www.facebook.com/BettinaHolst.Blog
Du kan også følge mig på Instagram (ikke bloggen). Her deler jeg billeder fra mit hjem og lidt fra rejser: https://www.instagram.com/bettinaholst/?hl=en

 

Tidligere Indlæg Næste Indlæg

79 Kommentarer

  • Svar Palleterrasse - Bettina Holst Blog 04/09/2020 kl. 10:36

    […] Du kan se den ene pergola her. […]

  • Smid mig en Hilsen