Inspiration, Kom indenfor, Kreative ideer, Mine projekter

DIY – “stander” gren lampe

DIY – “stander” gren lampe

…det må så absolut være verdens nemmeste stander lampe at lave selv.

Jeg manglede lidt læselys i hjørnet ved vores sofa. Sidste år lavede jeg manden’s kalendergave med en gren, hvor jeg hang pakkerne på. I år skulle han have dem serveret på en ny måde. Den viser jeg en af de nærmeste dage.

Men grenen fra sidste år havde jeg stadig. Og da jeg hurtigt skulle bruge en lampe og ikke gad ud i det store projekt eller lave huller i væggen, blev det til denne. En klemlampe fra HAY-design på grenen og vupti – en ny “stander” lampe:

Bettina-Holst-DIY-grenlampe 4

Bettina-Holst-DIY-grenlampe 3

Bettina-Holst-DIY-grenlampe 2

Bettina-Holst-DIY-grenlampe 4

Den står bare i spænd bag sofaen. Jeg er selv lidt pjattet med den og skal 100% have en mere. Den næste skal støbes i beton så jeg får en fod og den kan stå selv. Klemlampen jeg har brugt, skulle efter sigende være svær at få idag. Hvis ikke det lykkedes mig at finde en ny fra HAY, så har jeg 3 liggende fra Ikea, som også kan bruges til projektet.

Måske du blev inspireret til at lave din egen ?

Kærligst Bettina

 

 

Tidligere Indlæg Næste Indlæg

18 Kommentarer

  • Svar Mor Tina 17/12/2013 kl. 22:14

    God aften.
    Virkelig god idé med sådan en NATUR lampe. Den er sej. God mandegave.
    Selve lampen minder om mine dyrelamper(bruger dem til at varme høns, katte osv. udenfor).

    Tina
    http://www.mariahoffbeck.blogspot.com

    • Svar bettinaholst 17/12/2013 kl. 23:46

      Tak Tina, ja den minder lidt om de der varmelamper..mon ikke Hay var inspireret af dem da de lavede dem 🙂

  • Svar Tuttifruttimedettvist.blogspot.com 17/12/2013 kl. 22:31

    Hvor er den fed, du har en skøn sans for detaljen Bettina. :o)
    Man kan få en lignende lampe her, og til en absolut rimelig pris.
    Fiskefoder og andet tilbehør kan du se bort fra. ;o)
    http://www.dyrenes-verden.com/keramisk-klemmelampe-max-250-w.html

    • Svar bettinaholst 17/12/2013 kl. 23:47

      Ja der er en del lignende lamper, men de er ikke heeelt magen til Hays, men et rigtig godt bud, tak for linket 🙂

  • Svar Tuttifruttimedettvist.blogspot.com 17/12/2013 kl. 22:36

    OBS!
    Glemte lige linket til en DANSK side, hvor HAY klem spotten kan fåes:
    http://www.lerchedesign.dk/pages/visNyhed.asp?NewsGuid=87019&menuGuid=

    • Svar bettinaholst 17/12/2013 kl. 23:49

      Ooohhh nej desværre fås de ikke mere der. Kender godt siden. Det er desværre et gammelt billede fra 2012 🙁

  • Svar RikkeBo 17/12/2013 kl. 23:15

    Hej Bettina
    Super flot..

  • Svar Hanne Maria Bruun Hansen 18/12/2013 kl. 14:44

    Altså hvor du kan trylle. Den er fuldstændig i min stil. Måske jeg skal sætte en IKEA spot lampe på min kæp, når julelys og kugler bliver pillet ned! Tak for en super ide´

  • Svar Atelierbaghuset 18/12/2013 kl. 16:25

    POKKERS den glemte jeg at få på min ønskeseddel!! Jeg synes den er så dejlig fin og rå. Men, hvis den efter hånden er svær at støve op, har jeg nok også selv mere tålmodighed, end dem der skal købe gaver til mig. Måske er det nu, jeg skal sætte jagten ind på julegaven til mig selv, den må man aldrig glemme 🙂 Rigtig fin idé, at klemme den på en ikke for pæn gren!!

    • Svar bettinaholst 18/12/2013 kl. 22:16

      Den fås desværre ikke mere. Man kan kun håbe, at de begynder at lave den igen. Ved at der er mange der efterspørger den. Man skal helt klart huske gaver til sig selv 😉

  • Svar maria 17/07/2014 kl. 14:05

    hvor er den lysegrå sofa fra? Den pynter også ligesom lampen 🙂

    • Svar bettinaholst 17/07/2014 kl. 19:08

      Tak Maria – sofaen er fra Danbo (vi har købt den i Næstved). Den hedder U-create og man sammensætter selv sine moduler. Skøn sofa. Vi elsker den ! 🙂

  • Svar Kristina 05/01/2019 kl. 16:34

    Er helt vild med din standerlampe. Jeg vil rigtig gerne lave en selv, og havde også fundet en pind, men manden som er tømre begyndte straks at snakke om råd og svamp. Hvordan er din opfattelse af det? Var din pind frisk?

    • Svar bettinaholst 08/01/2019 kl. 10:46

      Tak Kristina 🙂

      Nej nej ingen råd eller svamp. Jeg tørrede den indenfor i et par dage (den var ikke så våd da jeg fandt den) – når den kommer indenfor tørrer den ret hurtigt. Min pind fandt jeg i skoven på jordbunden. Ikke knastør men heller ikke superfrisk. Jeg tror sagtens du kan bruge en forholdsvis frisk gren – læg den til tørre på et varmt gulv eller lignende. Den må ikke være alt for gammel, så den er blevet hul indeni. Der skal være noget “gods/tyngde” i den 🙂

      Håber det giver mening?

      Kh Bettina

    Smid mig en Hilsen