Maler gulvet og noget om at være i Ikea magasinet
Jeg har været igang med at male gulvene på 1.sal.
Har aldrig haft et rum, der var så hvidt. Over det hele. Faktisk mange år siden vi bare har haft hvide vægge. Og et malet trægulv har vi aldrig haft. Men nu skal alles være hvidt hvidt hvidt.
Så kan jeg nemlig rigtig sprælle i farverne på løse tæpper, sengetæppe,puder, malerier (tapet ?) m.v.
Et par dage får gulvet nu lov til at hærde. ..og så skal der dæledullemig indrettes soveværelse !
Og mens jeg lige holder pause, kan jeg jo passende kigge i det nye Ikea Live Magasin, hvor der er billeder fra vores gamle hjem i Greve.
I vores nye hus i Haslev bor vi jo i en helt anden stil end tidligere. Meget bedre. Her kan min stil meget bedre komme til sin ret. Er ikke ubetinget vild med indretningen i det gamle hjem, men da Ikea skrev til mig i foråret om jeg havde lyst til, at vise vores hjem frem i deres magasin var jeg nu alligevel frisk på det.
Havde jeg ikke et par søde opmærksomme læsere, havde jeg vist ikke opdaget at magasinet var udkommet. Magasinet postomdeles til alle, der har et Ikea Family kort og sendes ud 4 gange årligt.
Dog måtte jeg selv lette bagdelen og hente et par stykker i Ikea i Taastrup. I magasinet bliver det præsenteret som om jeg selv har kontaktet dem.
Det har jeg altså ikke.
De skrev til mig om jeg ville dele billeder fra mit hjem.
Og det ville jer gerne.
Min gamle pallehylde er også med på billederne. De nye ejere af huset spurgte pænt, om ikke de måtte beholde pallen og det fik de selvfølgelig lov til. Jeg kan jo altid lave en ny hvis det er.
Ha´ en skøn dag derude !
Kærligst Bettina
29 Kommentarer
Kære Bettina!
Det er så hyggeligt at følge med i alle dine/jeres anstrengelser for at lave et lækkert hjem!! Det vælter ud med kreative ideer og løsninger!
Jeg har så først nu stødt på dit billedproblem!! Hvor træls! for at sige det på godt jysk. Før i tiden kunne jeg få alle mine blogbilleder frem, når jeg skulle lægge et nyt billede ind, men det har de vist ændret, til min ærgrelse! Og det kunne have været dejligt for dig!!
Sikke et arbejde! Jeg føler med dig!!
Kram Inger Lise
Lyder dejligt at du gider følge med – elsker selv at se andres forandringer og kreative udfoldelser 🙂
Ja jeg kom jo til at slette alle de gamle billeder via min nye smartphone. Tænkte ikke over at den ikke kun slettede på telefonen men også tog bloggens billeder med. Surt, men jeg sidder indimellem og retter indlæggene manuelt op (men det tager laaaang tid før bloggen er helt sig selv med gamle indlæg).
Kh 😀
Dejligt med malede gulve. Vi har haft malede gulve i mange år, og de ser ud derefter. De bliver helt sikker malet igen… en gang. Det er et stort arbejde,og det kræver lige ,at vi ikke er i huset i adskillige dage, da det som du siger, skal hærde godt op imellem hver maling. I soveværelset er det ikke særligt slidt, selv efter 15 år. Men resten af huset, lige bortset fra Kim’s herreværelse ( ikke malet gulv), så er det nu meget “rustikt” at se på. God fornøjelse med maleriet.
Det er helt vildt så meget ekstra lys det giver til rummet. Hele 1. salen skal have hvidmalede gulve og da det i hverdagen kun er manden og jeg, så er tramperiet/belastningen minimal (håber jeg). Tak tak lidt kedeligt at male kun med hvid, men tror slutresultatet bliver lækkert 🙂
Ejj hvor fint – at du er i Ikea magasinet! Det vil jeg glæde mig til at læse – når jeg får fingre i et på et tidspunkt.. For jeg er vist blevet blacklistet af Ikea. 🙁 Har hverken modtaget det nye Ikea katalog eller det nye magasin!! Hvad sker der lige??!! Er ellers storkunde.. måske glemmer jeg at bruge familiy kortet?? Ka’ ik’ rigtig huske det 🙂
Jeg havde heller ikke fået det men fandt ud af, at hvis ikke man har brugt kortet i 6 måneder sender de ikke magasinet ud. Lige så snart man bruger det igen, vil sende igen 🙂
Har bestilt det over hjemmesiden nu. Håber, at det kommer snart..
😀
….heldige du, at du nu får de der skønne hvidmalede gulve, som jeg sukker efter…….og så må jeg da vist lige i ikea……
Ja dem har vi 2 ønsket længe. Faktisk rimelig nemt at male 🙂
Det må være godt at sidde og se sit hjem vist i et blad. Ser man det så ikke på en helt anden måde?
Dine gulve bliver flotte. Tror du bliver glad for det, trods alt arbejdet.
Jo man ser på det med helt andre øjne. Jeg er jo allerede videre i noget nyt og helt anderledes end det vi tidligere boede i, så det er lidt sjovt at gense det gamle..tak kan mærke at vi bliver glade for de malede gulve 🙂
Dine gulve bliver så smukke. Vi har selv malet vores på første, og jeg elsker dem. Du bliver så glad!
Tror jeg også – kan se hvor meget mere lys det giver til rummet 🙂
Uha det ser spændende ud 🙂 …. Hvidt i Hvidt …..
Glæder mig til at se din indretning
Håber IKEA dumper i postkassen i morgen
Knus
Jeg er jo glad for farver, så det er nyt at have det så hvidt. Men mine malerier vil komme bedre til sin ret på hvide flader 🙂
Jeg har set og læst den fine artikel i Ikea-bladet, og det bliver fint med de hvide gulve, det lyser utroligt meget op…;-D
Og mig som troede, at de bare ville vise billederne i deres online magasin. Var lidt overrasket over at det kom i papir udgaven 🙂
Kære Bettina
Du ved jeg er vild med dine ideer, så jeg vil venter med spænding på det færdige resultat..
SydFyn byder på indevejr, det øsregner…:(
God Tirsdag / RikkeBo
Århh tak Rikke. Jeg er i tænkeboks med indretningen (men den er ved at tage form).. 🙂
Her tisser det også ned 🙁
Hvor blir det smukt – elsker det helt rene look –
Marianne 🙂
Tak Marianne – glæder mig også til det står færdigt 🙂
Godt, det hvide snit ligger i gulvhøjde 😉
Det bli’r hamrende flot, Bettina.
Jeps for ikke at forveksle med et andet snit…men synes bare det var dumt at skrive “den røde tråd”..hehhe 🙂
Du kunne eventuelt overveje, at male radiatoren sort blank?
Det endte med at gulvet blev malet i en lysgrå istedet og med et mørkeblåt sengetæppe og et løst gulvtæppe, er det ikke mere så hvidthvidt 😀
Hej Bettina.
Super fed blog… jeg overvejer at gå igang med at male mine gamle københavner gulve, da jeg synes det er svært at holde med børn osv, da det er råt træ, som kun er lud behandlet. Men har du nogen ide om, om man skal slibe/høvle gulvene inden de skal males og hvilken slags maling brugte du, højglans olie eller ???
Glæder mig til at høre fra dig:)
Sabine
Hej Sabine, tak for din søde kompliment :-). Jeg sleb ikke vores gulve, men vaskede dem 2 gange. Først i malerens og derefter med rent vand. Det er maling på vandbasis der er brugt og den er halvblank. Kan desværre ikke huske glansen. Jeg ville aldrig bruge maling på oliebasis da den gulner med tiden (hvis det er hvid). Jeg fortrød efter første lag og fik istedet farvehandleren til at lave en meget lys grå istedet.
Når man kun kigger på gulvet ser den hvid ud men kigger man på de hvide vægge og derefter på gulvet, kan man godt se, at gulvet er lysegråt. Det ser super fedt ud ! 🙂
Pøj pøj med jeres projekt. Vi har på ingen måde fortrudt at vi malede gulvene.
[…] vi flyttede ind malede jeg hele soveværelset hvidt undtaget skråvæggen. Gulvet malede jeg i en meget svag grå. Skråvæggen fik tapet med nogle meget lysegule små blomster. Det holdt i […]