Den der Epoxy til betongulvet
Jeg fik et par spørgsmål omkring den Epoxy jeg har brugt til betongulvet i atelieret. Jeg valgte (stik mod anbefalingerne) ikke at slibe betonen først. Orkede det simpelthen ikke. Vi gjorde flg.:
*støvsugede gulvet igen og igen
* vaskede det rå betongulv i malerens grundrens
* vaskede det igen med rent vand
* gav det forankringsgrunder (vist heller ikke helt efter bogen)
* gav det 2 gange klar Epoxy med 24 timers mellemrum
At male med ovenstående Epoxy var som at male med lim. Pensler, rulle og spande stivnede totalt efter et par timer og blev smidt på lossepladsen.
Det virker som om det er ret stærkt nu og er glat som et trægulv at gå på…og holder det ikke i længden er jeg sikker på, at det skyldes, at vi ikke sleb det først. Men det må tiden vise. Jeg havde lidt frygtet opgaven, men det var uden grund, for som jeg tidligere har skrevet, så var det super nemt at arbejde med.
Kan helt klart anbefales.
Jeg var inden vildt i tvivl, om jeg skulle give det klar Epoxy eller en lys grå. Da jeg gerne ville have det så råt som muligt blev det den klare, men betonen er blevet mørkere end jeg havde regnet med og det sluger en del lys, så nu ser jeg lige tiden an frem til sommer.
Så kan det være det alligevel får en lys grå. Synes pludselig at en lys grå vil passe bedre til mine malerier. Nåhm….altså. Epoxyen er iøvrigt fra Maling.nu. Det er 2 komponent og du kan læse mere om det her, hvis du lyster.
God maling til super priser.
Og fantastisk service.
Faktisk.
Kærligst Bettina
Følg med i bloggen´s univers på Facebook
Er du på Facebook?
Det er bloggen!
Bloggen’s facebook side finder du her: https://www.facebook.com/BettinaHolst.Blog
21 Kommentarer
Det lyder spændende Bettina.
Kan man se billeder af gulvet et sted?
/maj
Hej Maj – ja jeg har vist billeder i dette indlæg:
https://blog.bettinaholst.dk/renovering-af-atelier-vol-6/
Hej. Er overfladen helt blank og ensartet, eller er den ruflet? Dvs gled epoxyen ud da du påførte den? Vh Jesper
Hej Jesper – epoxyen gled ud som lim – faktisk overraskende let at påføre. Overfladen blev helt glat, blank og ensartet 🙂
Jeg havde det kun i ca. et halvt år, da jeg synes rummet blev for mørkt (betonen blev jo mørkere af det) og da det slugte for meget lys til mine malerier og atelieret, malede jeg det istedet gråt med TRÆmaling (absolut IKKE noget de anbefaler, men jeg havde lige et par spande i overskud fra hovedhuset, så jeg tog chancen) – og det holder da endnu efter 2 år 🙂
Forstår så godt din overspringshandling mht at slibe gulvet. Beton er vel også råt/ru i sig selv, så det kan vel være det samme. Eller..!! Nå men, jeg håber for dig, at det ikke betyder noget, så du kan blive færdig med projektet og vil andre kan nyde synet. God dag. :o)
Tja det må tiden vise om det kan holde til belastningen med at blive brugt. Gad simpelthen bare ikke slibe det. Som i overhovedet ikke !. Det hæftede i hvert fald perfekt uden at slibe det først 🙂
Jeg synes ud fra dine billeder at gulvet passer så fint til bjælkerne i loftet.
Og laver du det lysere lægger man mere mærke til malerpletter . Så vil da mene at det er en mere praktisk farve du har givet det.
Ja helt sikkert det var også derfor at valget faldt på den klare. Tror bare lige jeg skal vænne mig til det. Synes det er flot men bare lidt øv over, at det sluger så meget lys. Og ved bare ikke rigtig om det passer til de farverige malerier. Havde set federe ud hvis jeg malede meget lyse/hvide malerier ..Nåhm nu må det komme an på en prøve 🙂
Hej Bettina
Fedt, at du er glad for resultatet, men ikke så fedt, hvis du synes der er for mørkt. Dumå se, når øjet lige har vænnet sig til udseendet. Ellers må vi se, om ikke vi kan finde ud af noget, med en lysegrå top. –
Jeg er også helt vildt spændt, på dit blå gulv. God arbejdslyst og fornøjelse med det hele.
Charlotte/maling.nu
(Vil du have en rabatkode til dine læsere? )
Hej Charlotte
Jeg kan ret godt lide det rå look det giver nu. Kom bare i tvivl da mine farverige malerier kom op på væggene. Selve gulvet passer super godt til bjælkerne og rummet generelt. Jeg går lige og kigger på det de næste måneder og skal den have en lysere omgang, så bliver det når det er varmere udenfor :-))
Hvor er du da bare sød. Er sikker på, at mine læsere vil synes det er fedt med en rabatkode til maling.nu 😀
Gulvet på 2. sal er ved at hærde igennem her de næste par dage og når vi har fået det indrettet, så smider jeg billeder. Malingen var überlækker at arbejde med og farven er namnam 🙂
Hej Bettina
jeg er super nysgerrig efter at høre hvordan det gik med epoxy belægningen? Ser det stadig godt ud?
Hilsen Mette
Det kan jeg ikke svare på Mette. Jeg havde det kun i ganske kort tid. Det var som udgangpunkt flot med det rå beton og klar epoxy, men betonen blev jo mørkere af at få en klar epoxy ovenpå og jeg syntes det slugte for meget lys. Så efter jeg havde malet gulvene i vores stueplan lysegrå (parketmaling) og der var ret meget tilbage, tog jeg chancen og malede betongulvet med samme maling, så her istedet er lyst. Det holder overraskende fint, men taber man noget tungt, så får det skrammer i betonen, men da det er et atelier gør det ikke så meget.
Skulle jeg vælge ville idag ville jeg have givet det den epoxy blot i en hvid eller lysegrå. Epoxy holder til stort set alt 🙂
Hej Betina.
Jeg kan godt se dit indlæg er ved at være gammelt.
Ikke desto mindre, syntes jeg det er et super fedt gulv du har (eller havde) dig der.
Jeg har arbejdet en del med epoxy og beton før.
Men med andre look end på dine billeder.
Nu vil jeg rigtig gerne ha det som på dine billeder, som jeg forstår det, er der kun foretaget støvsugning inden epoxy?
Kom du betonbinder på først?
Og spørgsmål 2, havde du ikke betonslam liggende i dit støbelag, det det var støbt?
Har du bare behandlet oven i det?.
Men for at forstå.
Efter støbning, støvsugning, 2 gange epoxy og færdig ?
På forhånd tak
Bh michael
Hej Michael
Gulvet fik et super fedt udtryk, men jeg havde det kun i et halvt år, da det tog for meget lys (har brug for så meget som muligt, da det er mit atelier).
Jeg har sikkert ikke gjort som der står i bøgerne, men ja jeg støvsugede det en del gange først (købte en billig billig støvsuger til formålet) og vaskede det bare med rent vand. Skiftede vand en hel del gange. Indtil der ikke var så meget støv på kluden. Så fik det 2 gange med epoxyen og bum done deal 🙂
Ved ikke om jeg bare har været heldig, men resultatet blev super godt.
Jeg malede det istedet med en lys grå maling for at få mere lys ind. Det fik 2 gange direkte ovenpå epoxyen. Igen heller ikke efter bogen, for jeg malede med træmalingen, der var i overskud fra vores stue ! (blev advaret af farvehandleren, men det har holdt nu i 2,5 år og jeg går dagligt på det 🙂
Jeg har lige fundet din flotte blog, jeg er også vild med dig gulv i det rå beton look med klar epoxy! Hvor glat eller ru er overfladen at røre ved når der ikke er forslebet? Jeg synes der virker til at være vildt meget spil i gulvet og ikke bare kedelig grå beton, kom det spil med den klare epoxy? Tak for en god blok 🙂
Hej Bjørn
Tak for komplimenten 🙂
Gulvet er glat (betonen er lagt på af professionelle, så de har gjort et fint stykke arbejde med at få det så glat som muligt). Efter epoxyen kom på blev det blankt og meget lækkert at røre ved og ja der var der, det spændende spil i farverne opstod.
Jeg var (er) også vild med looket, men synes efter 6 måneder, synes jeg at det tog for meget lys og ville gerne have det så lyst som muligt i forhold til præsentationen af mine malerier, men i en stue med et industrielt look ville det være MEGA fedt – det kunne jeg godt finde på 🙂
Tak for svar? Vi har købt mine forældres hus og væltet en væg, derfor har vi nu sammenhængende køkken og stue på 75 m2, hvor vi har besluttet os for løsningen med klar malet beton. Det kan blive så FEDT ?
Min kammerat er murer og han mener bare ikke at gulvet kan støbes med normal beton uden at ville revne. Jeg har selv fået anbefalet lavabeton/vibrationsfri(+mange andre navne, det er en let flydende beton) beton ved er betonfirma, da det skulle give en meget glat overflade, jeg ved dog ikke om det vil revne lidt eller ej – der vil selvfølgelig blive lavet samlinger så betonen kan arbejde.
Må jeg høre hvad i har brugt af betontype og om det revner?
Lige nu er det meste af underetagen gravet ud 40-50cm ned i jorden så hjælper det lidt at forestille og planlægge det færdige resultat ?
Lyder også som et fedt projekt ! 🙂
Jeg er ikke 100 % sikker på hvilken betontype der er støbt med – mener bare at det er helt almindelig (byggeri støbe)-beton (ikke noget fancy pancy i hvert fald). Det har slået nogle få revner enkelte steder – ikke noget der generer. Vi var også ude i en mere fancy betontype (som ville blive “glat som en slikkepind” – men det var alt alt for dyrt, når det “bare” var til mit atelier), så vi valgte bare en helt ordinær beton, som selvfølgelig nok har et mere råt udtryk, men jeg er vild med det som det er. Vi fik samtidig lagt gulvvarme 🙂
Okay rigtig godt at høre, så for at opsumere ville du ikke have betænkeligheder ved at lave præcis samme løsning i en stue?
Så tror jeg altså det er det vi ender med 🙂
Ej hvor ser det bare spændende ud. Og rigtigt dejligt råd med at det tørre mørkere op… skal i gang med en entré her til sommer hvor det ikke må bliver for mørkt. Tak for spænende indlæg
Tak Mette og dejligt du kunne bruge indlægget 🙂