Indretning, Inspiration, Kom indenfor, Planter, Udeliv

Vores terrasse – før/efter

Vores terrasse – før/efter.

Så er der nyt fra vores terrasse !

En af året første opgaver, var at samle nogle nye plantekasser fra coop.dk. Dem vender jeg lige tilbage til.

Lad mig istedet starte med vores terrasse gulv.

For 2 år siden olierede vi det nemlig sort.

Men.

Det holdt faktisk kun i 1 år før det begyndte at krakelere voldsom sidste år (sommer nr. 2). Gab. Sidste år så terrassen derfor herrens ud, for der tog krakeleringen virkelig til gennem sommeren.

Om det er olien`s skyld eller vores egen ved vi ikke. Umiddelbart gætter jeg på, at det er vores egen skyld, for vi valgte nemlig kun at give det 1 lag for 2 år siden.

Vi måtte igang igen:

Blog Bettina Holst Terrasse før-efter Coop 1

Blog Bettina Holst Terrasse før-efter Coop 2

I know.

Det dur slet slet ikke. Alt der males skal som minimum have 2 gange, men for en gang skyld sprang vi over hvor gærdet var lavest.

Det straffes man altså for. Hvis du vil se hvordan terrassen dengang så ud – altså før/efter billeder af første runde, så kig med her.

Men da det ikke dur med et krakeleret terrassegulv, så var der ingen vej udenom og vi måtte på den igen !

Muren blev iøvrigt først vasket grundigt ned inden vi gik igang med gulvet. Muren fik 2 gange med denne pudsmaling.

Blog Bettina Holst Terrasse før-efter Coop 3

Tilbage til gulvet.

Først blev det slebet grundigt med sandpapir og så fik det 2 gange med den samme samme olie som sidst (se spanden et par billeder længere nede). Så må tiden vise om det holder lidt længere end kun 1 år. Jeg nægter i hvert fald at male terrassegulv 1 gang om året. Er det tilfældet er det helt sikkert olien, der ikke er god nok.

Men lad os give det en chance mere, nu hvor det har fået 2 gange. Her ser du hvordan slemt det er inden vi gik igang med runde 2 med oliering af gulvet. Til højre er det blevet slebet (til venstre ikke).

Virkelig slået tilbage til start med det her gulv:

Blog Bettina Holst Terrasse før-efter Coop 4

Blog Bettina Holst Terrasse før-efter Coop 5

Her ser du gulvet efter at vi (læs min mand) har slebet på det i flere timer med sandpapir:

Blog Bettina Holst Terrasse før-efter Coop 6

Gulvet er slebet og det er nu klar til endnu en ny omgang olie. Behøver jeg at nævne, at det var 25 grader den dag og ingen vind ?

Blog Bettina Holst Terrasse før-efter Coop 7

Okay.

Terrassen fik de 2 lag ny olie, med en dags mellemrum. Farven hedder B 10 Svart og den er fra Beckers.

Så kom vi til den sjove del – nemlig at indrette terrassen igen.

De sidste 2 år har vi haft vores palle lounge. Kan du huske den ?. Ellers sving forbi dette indlæg om hvordan terrassen så ud med palle loungen.

I år skulle der ske noget andet.

Jeg har længe drømt om et lounge sæt i flet (vedligeholdelses frit selvfølgelig) og da vi pludselig faldt over et lagersalg med 50% rabat slog vi sgu til !. Sættet incl. de rå fede beton borde ankom for små 3 uger siden og nøøøøj hvor har vi været glade for det.

Blog Bettina Holst Terrasse før-efter Coop 16

Blog Bettina Holst Terrasse før-efter Coop 15

Blog Bettina Holst Terrasse før-efter Coop 14

Herhjemme planlægger vi et par projekter af gangen. Kigger på økonomien, ser hvad der er råd til i det pågældende år. I år er vores feriepenge og opsparing altså øremærket til haven (loungemøbler, nye planter/bede m.v.).

Og ja vi holder sommerferie på matriklen i år *og spiser masser af havregryn wink

I forbindelse med at vi skulle have lounge møbler, ville jeg have terrassen “rammet ind” med blomsterkasser med blomstrende buske. Blomsterkasser a la vores fås mange steder, men det billigste sted var altså hos Coop. Du finder dem her.

Jeg plantede 2 buske i hver og ideen er, at de skal klippes til løbende, så de ikke bliver 2 meter høje. På billederne er de allerede vokset mellem 10-30 cm. !

På 1 måned.

Blog Bettina Holst Terrasse før-efter Coop 9

Blog Bettina Holst Terrasse før-efter Coop 12

Idag kl. 7.55 kom fragtmanden så med en ny parasol. Jeg ville have en på minimum 4 meter i diameter, så jeg måtte tage min ven “Google” i hånden og gå på jagt. Og hvor endte jeg henne ? – hos Coop. Igen.

Og for at det ikke skal være løgn, købte jeg en på 5 meter i diameter.

5 meter !

Bum.

Og den kom som lovet idag. Og allerede fra morgenstunden. Yeah.

Blog Bettina Holst Terrasse før-efter Coop 10

Blog Bettina Holst Terrasse før-efter Coop 11

Blog Bettina Holst Terrasse før-efter Coop 13

Blog Bettina Holst Terrassen før-efter Coop 18

Den er dæleme stor skulle jeg hilse og sige. Men lige som jeg forestillede mig.

Jeg er SÅ forelsket.

Den rammer hele terrassen så smukt ind og jeg er slet ikke i tvivl om, at vi kommer til at bruge rigtig meget tid herude nu.

Endelig.

Endelig er jeg glad, sådan rigtig glad for vores terrasse. 4 år efter vi købte huset.

Du finder iøvrigt parasollen her.

Men de har også andre parasoller her og faktisk til ikke så tossede priser.

Jeg har dog et lille øf – eller bøn til Coop: “hvorfor dælen har I ikke også et betræk til en parasol på 5 meter” ??..hulk. 

UPDATE den 22.juni: Coop har en skøn indkøbsafdeling, for de har nemlig nu, efter jeg sendte dem en mail, sørget for, at der selvfølgelig også kan fås betræk til deres kæmpe parasoller. Thumps up for god service. Nu skal jeg bare have bestilt betrækket også smile

Jeg håber du kunne lide indlægget og måske fandt du lidt inspiration fra vores terrasse ?

Ha` en skøn dag !

Kærligst Bettina

….

….

 

EDIT 7.6.2016: I forbindelse med et spørgsmål fra Rikke i kommentarfeltet, smider jeg lige mit svar ind i indlægget her også. Rikke spørger hvad jeg gør rent praktisk med alle de ting vi har på terrassen – tager jeg puder, lanterne m.v. ind hver aften ?.

NEJ, det gør jeg ikke. Alle puder og hynder er bare ude om natten, så længe vi har sommer og tørt vejr som nu, både om dagen og om natten. Ja duggen falder på hynderne om natten, men igen… med dette vejr er det helt tørt igen inden kl. 10.00. Lover de regn, så har vi èt kæmpe overtræk til møblerne, hvor alle hynder og puder ligger gemt under også. Betonbordene står ude i al slags vejr. Det er bedst lige at give dem en gang voks, så holder de sig smukke meget længere. Tæppet er et inden- og udendørstæppe. Det er fra Ikea og vi har i 2 år haft ialt 3 udenfor uden at de har ændret sig. De er geniale. 

Jeg har tænkt meget over, at det ikke må være dødens pølse, at have en stue udenfor, så alle lanternerne er lavet i plastisk (det er iøvrigt solcellelamper og lyser a la stearinlys når mørket falder på). De runde hvide lamper er fra Ikea (Solvinden) og er ligeledes solcellelamper. De er lavet i noget stof, der tåler at være ude i sol og regn, så faktisk har det vist sig, at det ikke spor besværligt at have en stue udenfor. De hvide runde solcellelamper har vi iøvrigt ialt 8 af hængende rundt omkring i træer mv. og det er voldsomt hyggeligt når det bliver mørkt.

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg (personligt – ikke bloggen) kan også følges på Instagram. Du kan i bunden af bloggen, se et uddrag af de billeder jeg deler.

….

Indlægget indeholder sponsorede links (dog ikke parasollen – den er for egen regning). Du kan læse om min reklamepolitik her.

 

 

 

Tidligere Indlæg Næste Indlæg

20 Kommentarer

  • Svar Karina Carmen Musaeus Schwartz-Arndal 06/06/2016 kl. 13:47

    Ja, der kan I jo flytte ud til sommer – på den skønne terrasse. Hvor flot et resultat efter så imponerende et arbejde. :-)

    • bettinaholst
      Svar bettinaholst 06/06/2016 kl. 14:11

      Tak Karina – du kan tro vi kommer til at opholde os der tit – især hvis sommeren varer ved som nu <3

  • Svar Maja 06/06/2016 kl. 14:03

    Ej, hvor er det godt nok blevet flot!

    Og har du selv lavet de seje beton-borde? ;-)

    Sommerhilsener,
    Maja

    • bettinaholst
      Svar bettinaholst 06/06/2016 kl. 14:13

      Tak Maja :-)

      Nej jeg har ikke lavet dem selv. Selvom jeg godt kan lide at lege med beton, så fulgte de med loungesættet :-)

  • Svar Channie 06/06/2016 kl. 15:36

    Ser super godt ud! Hvor er lounge sættet fra?

    • bettinaholst
      Svar bettinaholst 07/06/2016 kl. 07:16

      Tak Channie – det er fra Idemøbler :-)

  • Svar Charlotte 06/06/2016 kl. 20:37

    Hold da helt op, hvor ER det blevet flot..!!
    Sådan helt sydlandsk stemning, og flot indramning af terrassen med blomster kasserne..
    Der kan man da godt leve hele sommeren, om vejrguderne tillader det. ;o)

    • bettinaholst
      Svar bettinaholst 07/06/2016 kl. 07:17

      Tak Charlotte :-) – er også meget glad for resultatet og jeg glæder mig til at tilbringe en forhåbentlig meget laaang og varm sommer lige der. Det har taget sin tid at komme dertil, men nu er vi tilfredse, så pyt med at vi skal leve af havregryn resten af sommeren ;-)

  • Svar Rikke Andersen 07/06/2016 kl. 09:38

    Hvor er det blevet flot!
    Jeg har et praktisk spørgsmål :) Det ser jo så fint indrettet ud med puder, lamper, nips og gulvtæppe. Nærmest som en hel stue udenfor. Hvor meget lader du stå fremme i det daglige, og hvor meget bliver gemt væk, når det ikke er i brug?
    Med venlig hilsen Rikke

    • bettinaholst
      Svar bettinaholst 07/06/2016 kl. 13:28

      Tak Rikke <3

      Har selv gjort mig mange overvejelser omkring dette, da det jo ikke skal være alt for besværligt. Gider ikke bruge en halv time hver dag på at tage ind/ud. Faktisk lader jeg det hele være udenfor nu hvor vejret er så godt hver dag (jeg tager altså ingen puder ind). Er der udsigt til regn, smider vi et kæmpe betræk over loungesættet med alle puderne under. Betonbordene står bare ude, hvis det regner. Tæppet er et udendørstæppe og tåler også vand. Lanternerne er lavet i plastik og er solcellelamper, så de står også ude. De runde hvide solcellelamper, der hænger rundt omkring er ligeledes lavet til udendørs brug (stoffet er sådan lidt plastikagtigt), så jeg har virkelig tænkt over tingene og fundet noget, der kan tåle at være udenfor i al slags vejr, så det har faktisk vist sig at være ganske ubesværet med den udendørs stue :-)

      • Svar Rikke Andersen 07/06/2016 kl. 13:49

        Tak for det gode svar på mit kedelige og praktiske spørgsmål :)
        Vi er nok over-forsigtige, når vi sirligt gemmer vores væk under presenning. Det er jo slet ikke hyggeligt at se på, og det er så besværligt at pakke ud og ind, så vi helt glemmer at bruge vores ellers så fine terrasse. Nu skal det pakkes ud permanent, indrettes til hygge og bruges! Og hvis møblerne bliver lidt mere slidt af det, så er det måske også det værd – istedet for at stå fint men gemt væk.

        • bettinaholst
          Svar bettinaholst 08/06/2016 kl. 10:22

          Velbekommen – du spørger endelig – og du har fat i det rigtige. Terrassen skal da for pokker bruges :-)

          Jeg besluttede at nu s.k.u.l.l.e terrassen dæleme bruges og det fungerer rigtig fint, netop fordi de fleste ting faktisk er til udendørsbrug – selv tæppet. Betrækket til møblerne er lagt på på 5 min. så ingen problemer der. Tror også det handler meget om ens indstilling. Bare tænkt på hvor lidt tid det tager at arrangere kontra hvor mange timer`s glæde man kan få på bare en dag ! <3

  • Svar Lisbeth Nielsen 07/06/2016 kl. 18:58

    Det ser vildt hyggeligt ud og jeg forstår godt at du er rigtig glad for terrassen:-)

    • bettinaholst
      Svar bettinaholst 08/06/2016 kl. 10:25

      Mange tak Lisbeth :-) – i går lå jeg 1 time om eftermiddagen og læste i en god krimi på sofaen under parasollen. Kæmpe kvalitetstid mens fuglene pippede og solen varmede og når jeg kiggede op fra bogen, så jeg rundt på vores fine terrasse og bare nød det i fulde drag – alene den ene time var allerede det hele værd ! :-)

  • Svar Et uderum i glas og beton - inspiration - Bettina Holst Blog 02/07/2016 kl. 08:10

    […] På vores terrasse har vi 3 runde betonborde som du kan se i dette indlæg. […]

  • Svar Kom med udenfor - før/efter - Bettina Holst Blog 26/09/2016 kl. 15:12

    […] Holy moly det er godtnok dyrt at anlægge have (jeg ved det egentlig godt, men bliver alligevel overasket hver gang jeg står foran kasseapparatet på planteskolen), så vi snupper have projekterne bid for bid. Sparer op (øremærker penge) til hvert projekt. I år brugte vi bla. feriepengene + opsparing til at købe terrassemøbler – det kan du læse …. […]

  • Svar Jeg inviterer dig udenfor i vores gårdhave - Bettina Holst Blog 04/10/2016 kl. 09:39

    […] Det er faktisk først rigtig lykkedes mig i år at skabe den stemning jeg virkelig længtes efter, efter jeg flyttede palle møblerne om i gårdhaven. Det gjorde jeg efter vi købte de nye lounge møbler til vores træterrasse. Du kan læse om terrassen her. […]

  • Svar Kom med udenfor - Bettina Holst Blog 04/11/2016 kl. 10:43

    […] Det er faktisk først rigtig lykkedes mig i år at skabe den stemning jeg virkelig længtes efter, efter jeg flyttede palle møblerne om i gårdhaven. Det gjorde jeg efter vi købte de nye lounge møbler til vores træterrasse. Du kan læse om terrassen her. […]

  • Svar Smukke nyheder fra Coop - Bettina Holst Blog 27/02/2017 kl. 17:01

    […] flere af deres produkter – specielt møblerne fra Fdb er jeg tosset med – og vores ultra fede og giga parasol, som bringer stor glæde på terrassen om […]

  • Svar Terrassen i baghaven vol 3 - Bettina Holst Blog 30/06/2017 kl. 16:28

    […] anden terrasse (som ligger i forlængelse af vores stue) bag ved dig og som du iøvrigt kan se før/efter billeder af i dette indlæg. Hvis du så forestiller dig, at du går fremad mod den nye terrasse og går til højre, når du […]

  • Smid mig en Hilsen