Boliger, Indretning, Inspiration, Kom indenfor, Køkkenet, Mine projekter, Vægge

Vores nye hylder i køkkenet

Vores nye hylder i køkkenet.

Der sker som tidligere skrevet altid lidt her og der på vores matrikel. Jeg var f.eks. kørt lidt sur i manglede skabsplads. Det var ikke fordi vi manglede mange ekstra skabe men flere ting lå alligevel lidt hulter til bulter i nogen af skufferne. Irritationen resulterede i et nyt hyldesystem på bagvæggen.

Planen var at det max. måtte koste 1000 kr.

Og det blev overholdt.

Jeg købte selve hylde systemet i Harald Nyborg, som er det billigste sted. De har også systemet i bla. Bauhaus og Jem & Fix, men altså; det var billigst i Harald Nyborg. Jeg kørte frem og tilbage mellem alle steder (alene det tog mig 2 timer). Hylderne, som er 16 mm mdf plader,  fik jeg skåret på mål i Bauhaus og bagefter malede jeg dem hvide på begge sider. De fik 3 gange. Det var høj solskin den dag, så det var klaret på 1 dag. De fik lov at tørre og hærde til dagen efter.

Kom med indenfor i vores køkken:

Blog Bettina Holst køkken hylder 2

Blog Bettina Holst køkken hylder 3

Blog Bettina Holst køkken hylder 5

Blog Bettina Holst køkken hylder 6

Blog Bettina Holst køkken hylder 7

Blog Bettina Holst køkken hylder 12 Blog Bettina Holst køkken hylder 11

Det er ca 2 måneder siden vi satte det op….og jeg er allerede en smule træt af det !!.

For dælen altså Bettina.

Der er intet i vejen med systemet. Det fungerer mega fint, men nu er der nærmest gået inflation i dem på bla. Instagram og så er det jeg igen bliver Rasmus modsat. Gider bare ikke have noget alle… eller rettere mange har. Nåhm indtil videre får hylderne lov at blive, for de både hygger og pynter i køkkenet. Har slet ikke turde nævne det for Thomas, for han var sgu ved at få 4 blodpropper da de skulle op (mega besværlige vægge vi har).

De bliver – i hvert fald indtil videre.

Jeg drømmer om på et tidspunkt at udvide den modsatte endevæg med flere skabe og få et nyt køleskab/fryser integreret i en skabsvæg. Men det er det der med penge du ved nok….

Jeg ønsker mig også en ny ovn (den varmer som den lyster). Kogepladen lever sit eget liv.

For slet ikke at tale om køleskabet. Lige nu har vi et stort og flot stål køleskab fra Miele (som de forrige ejere købte og betalte boksen for og som er under 8 år gammelt), men så fryser det helt til, så tør det, så fryser det til, så tør det…arghhh skide irriterende er det at gå og tørre vand op inde i det.

Øv Miele.

Vi har prøvet at indstille på det, men lige lidt hjælper det.

Nåhm det var lige et bøvs til vores møg køleskab. Og vores ovn. Og vores kogeplade.

Det lille unika maleri samt de små keramik skåle har jeg har lavet. De sorte skind på køkkenstolene er engang købt i Bolia. De lysere skind er nye og er købt her. Kontorstolen er loppefund. Den store kurv på bordet er fra Ikea (del af et slags bord/opbevaring).

Kærligst Bettina

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram. Du kan i bunden af bloggen, se et uddrag af de billeder jeg deler fra mit eget hjem.

 

 

Tidligere Indlæg Næste Indlæg

1 Kommentar

  • Svar Inspiration - kontor i stuen 17/10/2015 kl. 09:28

    […] Den første er den hurtige og billige løsning; et par bukke og en plade. Du kan få pladen skåret til på mål i f.eks. Bauhaus og Silvan. Det har jeg selv benyttet mig af mange gange, bla. med mine hylder i køkkenet. […]

  • Smid mig en Hilsen