Indretning, Inspiration, Julerier, Kom indenfor, Kunst, Mine malerier, Stuen, Vægge

Vores indretning – vores stue

Sidder du og skulle være nysgerrig efter at se, hvordan jeg egentlig har indrettet vores stue, så kig med her, hvor jeg nu inviterer dig indenfor:

Blog Bettina Holst my home - inspiration 20

Stuen set fra køkkenet med kig til stuen og vores nye legetøj.

Vi elsker popcorn herhjemme. Da ungerne boede hjemme lavede vi også ofte popcorn og selvom vi egentlig elsker de rigtige hjemmelavede popcorn, så har vi for nemheden´s skyld mest bare smidt en pose i microbølgeovnen. Men det er slut nu. Det sidste nye legetøj vi har hentet hjem på matriklen er nemlig denne popcorn maskine.

Vi var “hr. og fru 5 år” i søndags da vi skulle prøve den for 1. gang. Mega sjovt og så smager det meget anderledes (godt) end dem der laves i microovnen. Jeg lagde et billede ud, mens den poppede, på både Instagram og på min private Facebook side i søndags og der var en del, der spurgte til hvor den var fra. Den er fra www.coolstuff.dk en af mine yndlingsbutikker gennem mange år, når jeg skal finde skøre ting.

Og skøre ting har jeg en del af. Udklædningstøj (bla. en hotdog kostume), parykker, kæmpe klovnesko m.v.

Jeg fulgte iøvrigt en del auktioner på Lauritz.com sidste efterår, hvor der var en del lignende popcornmaskiner (bare større), men de løb op i alt for mange penge, så derfor blev det denne.

Blog Bettina Holst my home - inspiration 21

Hvis du synes, at det er lige lovlig tidligt, at pynte op til jul, giver jeg dig ret. Det gør jeg normalt aldrig før 1. advent, men for godt 3 uger siden, havde jeg besøg af en fotograf, som havde spurgt om jeg ville deltage i en artikel i Hendes Verden, der handler om forskellige bud på en DIY/gør-det-selv julegave og i den forbindelse skulle der være lidt julepynt fremme. Da hun gik, gad jeg ikke pakke det væk, så derfor er der lige en snert af jul allerede herhjemme. Ugebladet med moi i udkommer iøvrigt den 8. dec.

Kisten er en der har fulgt mig siden jeg var teenager. Den er lavet i fyrretræ. Sidste år malede jeg den sort og skruede hjul på. For et par måneder siden blev den så hvid istedet. Den rummer alt muligt og ingenting.

Sofaen er fra Sofakompagniet, det runde bord er fra Ikea og kugletæppet er fra kugletaeppe.dk

De små malerier til venstre er eget værk.

Blog Bettina Holst my home - inspiration 22

Blog Bettina Holst my home - inspiration 23

Jeg er voldsom træt af tv-bænken og vil gerne droppe den helt og istedet hænge fjernsynet op på væggen. Manden er ikke enig.

Men det bliver han.

På et tidspunkt.

Blog Bettina Holst my home - inspiration 24

Det store maleri på 120×150 er også mit værk. Det er iøvrigt til salg på www.bettinaholst.dk

Lampen hedder FLOS265. Det var den jeg skrev om forleden – altså hvordan jeg havde sparet sammen til den. Sætterkassen får jeg altid mange spørgsmål til på Instagram, når jeg poster et billede af den der. Den er fra Bolia og hedder “Kaya”. Den har vi haft i 2 år og jeg er stadig tosset med den.

Sofaen er fra Danbo. Tæppet, lamperne og fletstolen er fra Ikea. Det lille sorte bord med håndtag er fra Hay.

Blog Bettina Holst my home - inspiration 25

Blog Bettina Holst my home - inspiration 26

Blog Bettina Holst my home - inspiration 27

Reolen er snedkereret på stedet og det er de forrige ejere, der har fået den lavet. Vi elsker den. Det er vildt så meget den skaber hygge.

Tja…sådan er vores stue altså indrettet. Hvis du iøvrigt skulle have lyst til at følge mig på Instagram (udelukkende personlige billeder) – kan jeg følges under navnet @bettinaholst.

Kærligst Bettina

Tidligere Indlæg Næste Indlæg

13 Kommentarer

  • Svar Sara 12/11/2014 kl. 23:29

    Hvor bor i fint! Hvem der dog bare havde så stor en stue. :)

    • bettinaholst
      Svar bettinaholst 13/11/2014 kl. 11:28

      Mange tak Sara :-) – tror den ser lidt større ud på billeder end den i virkelig er. Okay den er ikke lillebitte, men består af 2 rum, som ikke er særlig bredde. Begge rum er lidt svære at indrette og møblerne kan næsten kun stå på denne måde, MEN vi elsker vores hus og ikke mindst stueområdet :-)

  • Svar Maria 12/11/2014 kl. 23:43

    Dejligt hjem, lidt min stil også :-)
    Fik lige en god idé med din kiste på hjul. Jeg fik selv sat hjul på min ene gamle kommode i dag :-)
    Flot med din egen kunst, jeg har også egen kunst oppe.

    Tak for kigget og smukt hjem I har.
    Maria
    “En verden af kunst”

    • bettinaholst
      Svar bettinaholst 13/11/2014 kl. 11:30

      Tak Maria :-) – jeg har en blanding af billeder fra fotografibøger og en del af min egen kunst hængende og skal snart have malet 3 nye, til 3 vægge, der mangler pynt. Skønt at du blev inspireret. Vi har virkelig mange ting efterhånden hvor jeg har fornyet og sat hjul på. Jeg elsker møbler på hjul ! :-)

  • Svar Celina Nielsen 29/03/2015 kl. 17:56

    Super hyggeligt sted med sofaen fra Sofakompagniet! :-))

    Må jeg spørge hvilken model det er? :-) og hvilket stoftype, knaptype og bentype du har valgt? :-))

    Jeg er helt forelsket i netop den sofa nemlig!

    Mange Smil
    Celina

  • Svar Byg din egen bænk med opbevaring 05/08/2015 kl. 20:12

    […] Det er også i Herman-stuen, at vi har vores fantastiske bogreol, hvis du kan huske den ?. Ellers kan du se lidt fra stuen her. Jeg har iøvrigt indlæg klar fra vores hverdags stue, køkken og gæsteværelse, så dem får du […]

  • Svar klaudia 31/08/2015 kl. 12:30

    Meget fint hjem du har :) Kan se at du har et rundt kugletæppe.. Hvilken farve kugler har du valgt?

    Er i gang med at indrette vores stue og kontor, som er to værelser i forlængelse af hinanden med en dobbeltdør. Hvis du har gode idéer til, hvordan man kan kombinere en stue med kontor, vil jeg være rigtig glad med lidt inspiration (links el.lign.) :)

    • bettinaholst
      Svar bettinaholst 02/09/2015 kl. 14:50

      Tak :-)

      Oprindelig bestilte jeg i en beige men den der kom var en anelse mørkere. Ved faktisk ikke hvad de kalder farven. Jeg skal se om jeg en dag kan finde inspiration på det ønskede :-)

  • Svar Anders 24/03/2016 kl. 09:28

    Flot indretning :)

    Hvad hedder sofaen fra Danbo?

  • Svar Anders 27/03/2016 kl. 08:04

    Tak :) og kan du huske om stoffet hedder Sutton?

    • bettinaholst
      Svar bettinaholst 30/03/2016 kl. 09:29

      Ohhh nej det kan jeg desværre ikke huske – farven er sådan en mellemgrå (tættere på den lysere grå end en mørkere). Ser lige om jeg kan finde fakturaen. Vender tilbage.

    Smid mig en Hilsen