Blandet, Kunst, Mine projekter

Vi tog sofaen på nakken

De første 2 uger i september holdt vi vores sommerferie. Lidt sent måske, men vi havde jo et ret så forrygende sommervejr, så alt var godt.

Den første uge var vi på rundtur i det jyske (Skagen, Århus, Aalborg, Skjern og Silkeborg). Den sidste uge på egen matrikel i Haslev.

Den sidste dag i ferien (om fredagen) tog jeg og min assistent (læs min mand) en sofa på nakken og drog ud i området omkring Haslev (hvor vi bor).

Vi bor i nogle ret så naturskønne områder og det skulle udnyttes til en lille fotosession af min nye unika pude produktion.

Vi havde en mission.

Eller rettere.

Jeg havde.

Jeg havde i et stykke tid gået med ideen om at tage en lidt anderledes billedserie.

6 ideer havde jeg i tankerne, der skulle danne baggrund for billederne; Bregentved gods, en skov, midt på en vej, på togskinner, en graffiti mur samt en mark med halmballer. Graffiti muren lykkedes det os ikke at finde og markerne var ribbet for halmballer (vi var ca. 1-2 uger for sent ude).

Det må blive en anden god gang (hvis jeg kan lokke min mand med på sådan en tur igen).

Nuvel.

Jeg havde en fest den dag (min mand fik gabt en del, så jeg ved ikke hvor enig han er med mig i det sjove), men jeg fik taget godt 1600 billeder ! (man er jo blot en bette amatørfotograf).

Nåhm. Skal nok skåne dig for alle 1600 billeder….

Men jeg vil gerne dele nogle af billederne med dig fra vores lille fotoshoot:

bettina-holst-unika-pude-on-location-1

bettina-holst-unika-pude-on-location-2  bettina-holst-unika-pude-on-location-4 bettina-holst-unika-pude-on-location-5  bettina-holst-unika-pude-on-location-7 bettina-holst-unika-pude-on-location-8  bettina-holst-unika-pude-on-location-10 bettina-holst-unika-pude-on-location-11bettina-holst-unika-pude-on-location-3

Okay. Indrømmet. Billedet med sofaen på jernbaneoverskæringen blev taget mega hurtigt. Vi havde 15 min. at gøre godt med inden toget kom !

Jeg vil også  meget gerne lige fortælle lidt om hvordan puderne er lavet.

Nuvel.

Motivet har jeg malet/tegnet på computeren som ét stort maleri. Ret sjov teknik, som faktisk tager lige så lang tid, som at male på et lærred.

Derefter er motivet trykt på en kraftig og lækker kvalitets bomuldsstof (kun 3,5 meter af hvert design/maleri) – det unikke skal jo bevares ikke ? – og ikke et ord om at det har taget næsten 6 måneders reseach, at finde et sted, der kunne trykke små mængder.

Tilsidst er hele molevitten, sammen med en møg skøn og blød polyester til bagsiden, sendt til en professionel systue på Djursland.

Ikke 2 puder er blevet ens !

Prisen er kun 599,- kr. og det er oveni købet incl. en lækker inderpude fyldt med andedun (jeg har fået dem produceret i Danmark).

Og nej nej – det er da ikke “bare endnu en pude”  – det er kunst i sofaen !.

Wup.

Puderne er til dig, der sætter pris på kvalitet og den der heeeeelt specielle følelse det er at eje noget, som absolut ingen andre i hele Verden har – plus en praktisk og blød pude at lægge hovedet på naturligvis. Kunst på den ene side – og en rolig grå på den anden side.

2-i-én.

Bum.

Er du blevet fristet bare en lillebitte smule (a girl gotta try) – så kan du lure lidt mere på unika puderne her.

Ha` en skøn dag !

Kærligst Bettina

Ps. Vil du kramme og mærke på en pude først, så er jeg at finde på en del messer her til efteråret. Du kan se hvor du finder mig her. Måske ses vi ?

 

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg (personligt – ikke bloggen) kan også følges på Instagram. Du kan i bunden af bloggen, se et uddrag af de billeder jeg deler.

Tidligere Indlæg Næste Indlæg

2 Kommentarer

  • Svar Karina Carmen Musaeus Schwartz-Arndal 22/10/2016 kl. 10:42

    Hehe, puder, sofa og tæppe på tur – og på skinner (aaah, det billede fik jeg et sug i maven over).

    • bettinaholst
      Svar bettinaholst 22/10/2016 kl. 19:06

      Ja lever livet farligt ;-) – har aldrig taget billeder SÅ hurtigt. Vi havde 15 minutter, men det tog præcis 5 minutter så var vi færdige….med et bankende hjerte 20 minutter senere – jeg var klar til at ofre sofaen hvis det var ehhehe :-)

    Smid mig en Hilsen