tv modul paa vores kontor 3
Diy, Indretning, Inspiration, Kom indenfor, Kontoret, Mine projekter

TV modul på vores kontor

TV modul på vores kontor.

Jeg var faktisk ret sikker på, at jeg havde vist vores nyeste løsning på vores kontor. Som så ikke er så ny mere. Det er over 1 år siden jeg lavede det. Det handler om, hvordan vi har løst det, at vi gerne ville have tv på vores kontor og samtidig løse et opbevarings problem.

Egentlig var jeg alene hjemme den weekend og jeg kedede mig. Thomas var i Jylland hos en ven for at “drikke dart”. De er 4 venner der har mødtes for at spise, drikke og spille dart gennem godt 25 år.

Nåhm.

Jeg var altså alene.

Det gik ud over kontoret. Jeg havde haft ideen længe og nu var tiden kommet og jeg smuttede i Ikea for at hente BESTÅ elementer. Jeg samlede selv skidtet og det hele stod klart da Thomas kom hjem næste dag. Løsningen fungerer  mega godt og jeg er stadig rigtig glad for resultatet. Billederne er taget idag.

Kom med indenfor på vores kontor:

Tv modul på vores kontor

TV bænken er som skrevet lavet af Ikea`s BESTÅ/LAPVIKEN elementer.

2 stk. på hver 120 cm i længden. Der er 1 hylde i hver.

Hynden er lavet super simpelt. Kan du sy kan du evt. lave en “rigtig” hynde, men jeg er elendig til at sy. Jeg har desværre ikke taget billeder af fremgangsmåden, så jeg vil skrive mig ud af det istedet.

Alt hvad du skal bruge er en træ plade (spånplade som er en af de billigste er helt fin til projektet), plade vat (fås i stof forretninger), stof samt en hæftepistol (fås i byggemarkeder til under 100 kr.).

Sådan laver du hynden:

  1. Skær træ pladen til i passende mål.
  2. Klip stoffet. Læg 15 cm ekstra hele vejen rundt, så du har til ombukket.
  3. Læg først stoffet på gulvet.
  4. Læg plade vat oven på stoffet (evt. dobbelt for en tykkere hynde).
  5. Læg træ pladen ovenpå plade vattet.
  6. Det stof der ligger udover (de ca. 15 bukker du om på pladen og klipser det på med hæftepistolen.

Bum. Done deal.

Her ser du et billede af min hynde bagside:

Daybeden i baggrund er lavet af en dør. Du kan læse om det projekt her.

Messingbordet er fra Kvickly. Den hvide reol er en udstillings model jeg var så heldig at købe i Bahne.

  

Håber du kunne bruge inspirationen ?

Puden er købt i Marokko, hvor vi var sidste år. Tæppet er også fra Marokko, men købt på ebay.com (søg på boucherouite rug for lignende).

Du spørger endelig bare hvis der er noget du mangler svar på ikke ?

Og JA man kan sagtens sidde på bænken smile

Ha` en skøn dag !

Kærligst Bettina

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram. Du kan i bunden af bloggen, se et uddrag af de billeder jeg deler fra mit eget hjem.

 

Tidligere Indlæg Næste Indlæg

10 Kommentarer

  • Svar Nadia Kaplan 16/01/2017 kl. 16:53

    Det er altså bare hammer smart det du har lavet :)
    Det ser rigtig godt ud!
    Ha’ en dejlig dag.

    • bettinaholst
      Svar bettinaholst 16/01/2017 kl. 21:07

      Tusind tak Nadia – skøn aften til dig :-)

  • Svar Bente Shefer 16/01/2017 kl. 21:30

    Hej Bettina,
    Hjææælp ..: fra dine sidste to indlæg er der på min ipad kun hvide felter, hvor billederne skal være… tænkte at du nok ikke er blevet SÅ minimalistisk i din indretning … ? ?.. så har du en ide til hvad jeg kan gøre for at få billeder på?
    Mange hilsner
    Bente S,

    • bettinaholst
      Svar bettinaholst 17/01/2017 kl. 12:23

      Hahha nej SÅ minimalistisk er jeg dog ikke blevet ;-)

      Jeg har kæmpet med at finde ud af hvad der gik galt….og nu fandt jeg endelig ud af det. Det var noget så simpelt som, at jeg havde gemt mine billeder med å (som i “…PÅ kontoret). Efter jeg ændrede det til “…PAA kontoret” og satte billederne ind igen kan de nu ses på Ipad og Iphone også :-)

      Kh B

  • Svar Charlotte 16/01/2017 kl. 22:49

    Smart løsning med opvaring, tv-møbel/ bænk i samme møbel, det ser f….. godt ud.
    Jeg er vildt misundelig på din udstillingshylde/ reol fra Bahne.. ;o)

    • bettinaholst
      Svar bettinaholst 17/01/2017 kl. 12:25

      Tak Charlotte :-)

      Ja den var altså også noget af et scoop. Jeg var egentlig bare så fræk at spørge om de nogen gange solgte ud af deres inventar/udstillinger og hvis ja om man så kunne få lov at købe “sætterkassen” – og ja det måtte jeg da gerne !. Jeg blev rimelig overrasket med glad.

      Så du skal bare være frisk og spørge :-)

      Kh B

  • Svar Sofie 17/01/2017 kl. 00:32

    Ingen af billederne bliver vist, hverken på min iPad, iPhone eller Mac. Håber problemet fikses snart, vil jo rigtig gerne se hvad du har fået lavet. :)

    • bettinaholst
      Svar bettinaholst 17/01/2017 kl. 12:28

      Tak Sofie :-)

      Nej og det er mega irriterende :-/

      Jeg kæmpede hele aftenen med det igår og først her til morgen forsøgte jeg med noget andet. Det var noget så simpelt som, at jeg havde gemt mine billeder med å (som i “…PÅ kontoret). Efter jeg ændrede det til “…PAA kontoret” og satte billederne ind igen kan de nu ses på Ipad og Iphone også.

      Jeg har lige opdaget et andet indlæg også som skal rettes (gemt med Æ som i ÆRØ). Meget underligt at det kun er på Ipad og Iphone det går galt, men nu er jeg da opmærksom på det til næste gang :-)

      Kh B

    Smid mig en Hilsen