Træ liste væg i stuen
Diy, Indretning, Inspiration, Kom indenfor, Kreative ideer, Mine malerier, Mine projekter, Stuen, Vægge

Træ liste væg i stuen

Træ liste væg i stuen

Jeg havde lyst til, at der skulle ske lidt nyt med vores endevæg i stuen.

Det var i lørdags.

Og nogen gange er der bare ikke ret langt fra tanke til handling. Jeg havde lige afsluttet et lignende projekt i soveværelset. Det indlæg kan du se her.

Projektet i soveværelset tog lidt længere tid end jeg normalt synes er sjovt, så projektet i stuen skulle være en quickie…

Jeg drønede i Jem & Fix og fandt nogle hvidmalede lister. Jeg skulle ikke bruge så mange.

3 faktisk.

Og de kostede lige godt 150,- kr. til sammen.

Thomas havde netop sat sig godt til rette i sofaen (som i øvrig er ny indkøbt) for, at se en “vigtig fodbold kamp“. Jeg bad ham rejse sig og liiige skubbe sofaen 1 meter tilbage, så jeg kunne komme til at hamre listerne op på væggen.

Han er meget rar og diplomatisk den mand og pippede ikke over, at jeg lige præcis midt i denne “vigtige fodbold kamp” skulle hamre…. på en væg nær ham.

Han hjalp faktisk også med at holde den første liste mens øjnene skævede over mod fjernsynet.

Flink mand.

Listerne jeg havde købt var sådan nogle pyntelister og mega nemme at save i. Jeg bruge en bette sav som vist egentlig mere er en nedstryger.

Jeg satte listerne op med 2 cm lange tynde søm. Jeg brugte en “dykker” til de sidste få mm, så der ikke kom hammerslag på listerne.

Sådan ser vores stue så ud i skrivende stund:

Træ liste væg i stuen

Træ liste væg i stuen

Ja sådan kom væggen så til at se ud. Jeg havde på forhånd gennemtænkt hvor listerne skulle sidde. Jeg synes det passer meget godt til stilen vi har og huset som er fra 1924.

Hvad synes du?

Nu tænker du måske “hvor er den skønne ko plakat dog fra”?

Nåhm

…uanset hvad så er det en plakat jeg har lavet og den fås i 4 størrelser. Så ved du det. Du finder den lige her.

Jeg håber du blev inspireret af vores nye væg?

Vil du vide mere om træ liste projektet i vores stue eller hvor de andre ting er fra, så tøv ikke med at spørge.

Ha’  en skøn dag!

Kærligst Bettina

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg (personligt – ikke bloggen) kan også følges på Instagram. Du kan i bunden af bloggen, se et uddrag af de billeder jeg deler.

 

 

Tidligere Indlæg Næste Indlæg

8 Kommentarer

  • Svar CharlotteR 21/10/2017 kl. 22:09

    Ha ha, her kommer mutter med… Hammer og sav..!! ;o)
    Forstående mand du har, men det “bette” projekt ser godt ud.
    Og så et det da en ekstra bonus, at det både er nemt OG billigt. Ren win win…
    Hvor er det hvide møbel med træramme fra?

    • bettinaholst
      Svar bettinaholst 23/10/2017 kl. 12:51

      Ja lige præcis – hvis han var træt af mig viste han det i hvert fald ikke :-) – reolen er fra Bolia :-)

  • Svar Linda 23/10/2017 kl. 09:35

    Hey, jeg er vild med den lampe der hænger på væggen – den er genial! Må jeg spørge hvor den er fra?

    • bettinaholst
      Svar bettinaholst 23/10/2017 kl. 12:53

      Hej Linda

      Jamen det må du da, den er fra FLOS (den hedder FLOS265). Den stod højt på min liste længe. Jeg lagde penge til side – krone for krone hver uge i lidt over 1 år, men den er alle pengene værd. Jeg nyder den hver evig eneste dag! :-)

  • Svar ann 17/11/2017 kl. 10:07

    Hej Bettina
    Hyggelig stue! :o)
    Er det en Emil sofa fra Sit n Sleep?
    Hilsen Ann

  • Svar ann 20/11/2017 kl. 13:05

    Jeg har lige købt en Emil også, dejlig sofa. Jeg var nervøs for, om jeg ville blive glad for det lyse stof. Men da jeg så så din måde at indrette den på, var jeg ikke i tvivl mere. Hvor er det fine bord fra? Hvor stort er det?

    • bettinaholst
      Svar bettinaholst 21/11/2017 kl. 17:44

      Hej Ann

      Dejligt hvis jeg kan inspirere :-) – vi har givet sofaen imprægnering, så den burde kunne modstå, at der bliver spildt på den. Vi har kun haft den lidt over 1 måned men indtil videre har vi ikke fortrudt købet. Sofabordet er fra Ikea. Det er det, der hedder Vittsjô. Jeg har bare fjernet underpladen :-)

      Kh Bettina

    Smid mig en Hilsen