Opskrifter, Søde sager

Tomat-og blomme chutney – opskrift

Tomat- og blomme chutney – opskrift.

Så er jeg tilbage efter at vi har holdt sen sommerferie. Vi forstod virkelig at vælge et godt tidspunkt mht. vejret ikke ?. 2 uger med fuld sol og masser af varme i Danmark. Du slipper sikkert ikke for at få et indlæg om hvad vi lavede.

….og havde du glædet dig til et indretnings indlæg, så bliver det ikke idag…men de ligger klar i maskinrummet.

Men det er nu der er blommer på træerne. Og så er jeg jo nødt til lige at dele en opskrift med dig.

Herhjemme har vi dem i massevis. Det samme med tomater.

Måske var det lidt i overkanten, at vi satte 3 tomatplanter i drivhuset i foråret, når det nu kun er mig, der spiser tomater…men altså…vi blev lidt grebet af stemningen, da Netto i maj måned havde tomat planter til kun 10,- kr. pr. stk.

Nuvel.

Fakta er at vi…tadaaaa nu har mega mange tomater (og selvom vi forsyner nabo, familie og hvad der ellers kan kravle og gå), så har vi stadig mange.

Det måtte vi gøre noget ved.

Og i forbindelse med at jeg ledte efter opskrifter med blommer, faldt jeg over denne tomat- og blomme chutney opskrift, som jeg selv ændrede lidt på.

Og nej det er ikke spor mormor agtigt hverken at lave sin egen chutney, marmelade, agurkesalat m.v. Det er en mega god idè og så er det simpelthen så nemt at lave det selv (så ved du ligesom også hvad der er i).

Vi laver iøvrigt også selv vores egen agurkesalat (for agurkehøsten i drivhuset er også….æhhh gået agurk) wink

Nåhm.

Jeg deler opskriften idag.

blog-bettina-holst-tomat-og-blomme-chutney-2

OPSKRIFTEN KOMMER HER:

1 kg. tomater

1 kg. blommer (uden sten)

½ kg. løg

1 glas honning

Saften fra 1 lime eller citron (jeg brugte lime)

½ dl. hvidvins eddike

Vil du have en anden udgave, kan du tilsætte kanel, stjerneanis og hvidløg til blandingen.

Jeg sprang over.

FREMGANGSMÅDE:

Tomater og blommer skæres i både. De pillede løg halveres og skæres i både. Tomater, blommer og løg blandes med de andre ingredienser i en gryde og simrer i ca. ½-1 time.

Jeg valgte at smide en stavblender ned i blandingen da den var færdig (jeg er ikke til store “klumper”).

Tilsættes 1 tsk atamon efter blandingen har kogt igennem, kan den snilt holde i 3-4 uger i køleskabet. Blandingen hældes på glas, der lige er blevet skyllet med kogende vand tilsat lidt atamon (det står på atamon`en hvordan du gør).

Tomat- og blomme chutneyen smager fantastisk til både frikadellerne, lam, i en burger, på ostemaden osv. osv. Herhjemme bruger vi det til det hele …..også istedet for sauce.

Velbekommen smile

Ha` en skøn dag !

Kærligst Bettina

PIIIST…bloggen er nomineret til “Året boligblog 2016” – hvis du synes jeg fortjener din stemme, så kan du stemme på mig HER heart

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg (personligt – ikke bloggen) kan også følges på Instagram. Du kan i bunden af bloggen, se et uddrag af de billeder jeg deler.

Tidligere Indlæg Næste Indlæg

Ingen Kommentarer

Smid mig en Hilsen