Smykker

Til kamp mod kræften – smykkedonation

Til kamp mod kræften – smykkedonation.

Krokade smykker (mit eget smykkedesign) – www.krokade.dk har i år doneret 4 par unika øreringe og 1 unika halskæde til “Stafet for livet – Esbjerg”, der samler ind til Kræften´s bekæmpelse.

Smykkerne udgør en samlet værdi af 1.700,- kr., der går ubeskåret til indsamlingen (jeg håber inderligt inderligt inderligt på at de alle blive solgt).

Sidste år donerede jeg også smykker til “Stafet for livet – Roskilde” og i år har jeg yderligere sagt ja til at male/tegne på poser til “Stafet for livet – Haslev”, der afholdes for første gang i år. Det betyder jo ikke så meget for min lille virksomhed at hjælpe, men det betyder forhåbentlig en del den anden vej. Vil jo selvfølgelig gerne hjælpe med de få midler jeg nu kan.

Jeg har selv mistet et par kære til den lorte sygdom. Bla. min elskede morfar, som jeg efter 30 år stadig ville ønske var her. Der er så mange ting jeg gerne vil snakke med ham om.

Men hvad er “Stafet for livet” spørger du måske ?

“Stafet for livet er en indsamling oprettet af og til støtte for, Kræftens bekæmpelse. Stafetten foregår mange forskellige steder på landsplan i løbet af forår og sommer, og målet er at samle penge ind til kampen mod kræften. Lidt groft skitseret er det en festival, bare uden de store mængder alkohol, og med en gennemgående bane hvor de deltagende hold har en stafet de skal holde i gang under hele døgnet. Banerne har forskellige længder og i dagtimerne kan du vælge mellem 400 meter og 2 km, og om natten mellem 400 meter og 800 km på en oplyst bane. Stafetten symboliserer et døgn i de kræftramtes liv. Kræften arbejder i alle døgnets 24 timer, og som symbol herpå holdes stafetten i gang i 24 timer”

Her er hvad jeg har doneret til kampen:

Krokade smykker donation til Kræftens bekæmpelse 5

Krokade smykker donation til Kræftens bekæmpelse 2

Krokade smykker donation til Kræftens bekæmpelse 4

 

Krokade smykker donation til Kræftens bekæmpelse 6

Halskæden koster 350,- kr. og øreringene (der er doneret til dette formål) ligger ml. 250,- kr. og 400,- kr.

Jeg håber inderligt at smykkerne bliver solgt (der laves kun 1 af hvert smykke) så der kan ryge nogle penge afsted til Kræftens bekæmpelse.

Smykkerne sat til salg i denne webshop udelukkende til fordel for indsamlingen. Webshoppen er kun åbent i 1 måned. Beløbet fra smykkesalget går ubeskåret til indsamlingen.

Ellers er der året rundt unika smykker at finde på www.krokade.dk men de viste smykker kan kun købes i ovenstående webshop :-)

Alle smykker er 100% nikkelfri og lavet af enten (.925) sterlingsølv eller 24 karat forgyldt (.925) sterlingsølv. Sten og perler er ægte. Jeg håber du vil kigge fordi den midlertidige webshop. Der er mange andre fine produkter man kan købe og samtidig støtte et godt formål.

Ha´ en skøn dag !

Kærligst Bettina

 

Tidligere Indlæg Næste Indlæg

Ingen Kommentarer

Smid mig en Hilsen