Skjul ledninger med en panelvæg
Indretning, Kom indenfor

Skjul ledninger med en panelvæg

Skjul ledninger med en panelvæg

I juli måned viste jeg vores nye panelvæg frem, men jeg fik aldrig vist dig hvordan den er lavet. Det vil jeg gøre nu.

Optakten til projektet kan du læse om i indlægget “Ny panelvæg i stuen“.

Faktisk var min mand lidt irriteret over min idé med at lave en panelvæg istedet for tv-bænken. Han syntes det fungerede fint som det var.

Det er egentlig ikke så tit at han bliver irriteret (eller… han viser det i hvert fald ikke, hvis han er). Jeg vidste godt, at det kun var et spørgsmål om at blive ved længe nok med at ævle om det.

Han vidste det også 😉

Tv bænken blev sat til salg men ingen gad købe den, så den røg til opbevaring og nu hvor min yngste søn lige har købt lejlighed får han den med.

Måske.

Hvis han ikke har fortrudt.

Du får idag før, under og efter billederne:

Skjul ledninger med en panelvæg Skjul ledninger med en panelvæg Skjul ledninger med en panelvæg

Jeg satte den op alene. Projektet er ikke så svært at gå til.

Jeg købte lister i Jem & Fix (3 cm bredde og 1 cm dybe) og savede dem til. 2 lange blev sat op på tværs af væggen og 6 mindre sat op lodret. De er alle sømmet fast med tynde søm. De hvide på tværs var nogle vi havde liggende fra projektet “Ny panelvæg i stuen” – dem der er på bagvæggen.

Pladen jeg brugte som panel er en formalet hvid meget tynd mdf-plade også fra Jem & Fix. Den er sat ca. 3 cm længere op end listerne inde bagved. Man kan evt. sætte en op, der er lidt tykkere op og så sætte en liste foroven som en lille hylde. Jeg ville bare have en væg, der var så tynd og fyldte så lidt som overhovedet muligt, men så der stadig var plads til en tynd lyskæde, så der kom lys bagved. Lyskæden ligger bare og hviler på den øverste liste, der blev sat op på tværs.

Jeg satte iøvrigt tape på panelet, så jeg vidste hvor jeg skulle sætte sømmene i.

Smart ikke?

Tilsidst sømmede jeg nogle 5 cm brede lister på (købt færdig malet – også i Jem & Fix) – (på ingen måde sponsoreret). De lister jeg brugte fås i alle byggemarkeder.

Her kan du se processen:

Skjul ledninger med en panelvæg Skjul ledninger med en panelvæg Skjul ledninger med en panelvæg Skjul ledninger med en panelvæg Skjul ledninger med en panelvæg Skjul ledninger med en panelvæg Skjul ledninger med en panelvæg Skjul ledninger med en panelvæg

For ikke så længe siden faldt jeg over en speciel lampe fra Ikea som blev skiftet ud med et af de små billeder og lyskæden bag panelet blev droppet (men det så mega hyggeligt med den lyskæde). Vi manglede bare mere lys i det hjørne.

Her kan du se hvordan her ser ud i skrivende stund:

Skjul ledninger med en panelvæg

Jeg er vildt glad for den væg nu og jeg kan slet ikke forestille mig at have noget andet.

Min mand? – han er faktisk mere glad for denne løsning end tv-bænken. See deet…

Jeg håber du kan lide ideen og måske blev inspireret til at lave din egen?

Kærligst Bettina

Følg med i mit univers på Facebook og Instagram

Er du på Facebook eller på Instagram?

Det er jeg!

Bloggen’s facebook side finder du her: https://www.facebook.com/BettinaHolst.Blog
Du kan også følge mig på Instagram (ikke bloggen). Her deler jeg billeder fra mit hjem og lidt fra rejser: https://www.instagram.com/bettinaholst/?hl=en

Tidligere Indlæg

Ingen Kommentarer

Smid mig en Hilsen

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.