Atelier/galleri, Kreative ideer, Kunst, Maleworkshop, Mine projekter, Tips og tricks, Vægge

Skal du med på maleworkshop ?

Jeg har besluttet, at jeg fremadrettet vil forsøge at planlægge 6 måneder frem med de fleste ting og så har jeg givet mig selv en enkelt opgave, der skal strække sig over 12 måneder. Hvad der så derefter skal ske, vil jeg slet ikke bruge tid på.

Jeg har det med at blive lige lovlig kulret over alle de sindsygt mange ideer og ting jeg gerne vil nå. Jeg vil i 2015 derfor prøve at være lidt mere målrettet med mine kreative ideer/planer. Skrive dem ned. Få overblik. Simpelthen bllive bedre til at planlægge mine mål (og delmål).

Og holde mig til dem. Og kun dem. Andre må så vente til der er plads i prioritetskalenderen og i mit hoved.

 

Èn af de ting, der kommer til at ske indenfor de næste 6 måneder er bla. 3 nye male workshops i atelieret. Jeg har fået ret mange henvendelse i løbet af 2014 om ikke jeg holder i 2015 og det vil jeg gerne efterkomme, så derfor har jeg netop lagt 3 stk.´s på hjemmesiden:

Der er plads til 6 på hvert hold.

  • 18.-19. april 2015
  • 30.-31. maj 2015
  • 20.-21. juni 2015

Så skal du med på en sjov, måske lidt “provokerende” men ikke mindst super hyggelig maleworkshop ?

Her glemmer du alt om børn/mand/vasketøj/madlavning osv. Det handler kun om at have det sjovt sammen med andre. Her er alle lige og vi inspireres af hinanden. Du bliver fodret med masser af male teknikker og lærer at bygge et maleri op fra bunden og hvordan du kan afslutte det.

Der er plads til dig, som aldrig har malet før og dig, der har malet i mange år, men måske trænger til et spark…

Her afholdes workshoppen:

Parcelvej 16, 4690 Haslev.

Sådan foregår workshoppen:

Vi arbejder grundigt med bunden, da denne er vigtig for det videre forløb. Derefter arbejder vi videre i en vekslen mellem tyndt og tyktflydende maling. Vi eksperimenterer med mange forskellige teknikker. På workshoppen arbejder vi med akrylmaling, tusch, kul, skabeloner, pastelfarver, tapet, serigrafirammer o.ma. Jeg kommer med masser af input og er med i hele processen også når, der skal sparkes til forsigtigheden og “det pæne”. Jeg er provokerende med glimt i øjet.

Der er undervisning lør/søn kl. 10-16, med mulighed for at arbejde videre i atelieret lørdag eftermiddag/aften uden mig. Der er en del restauranter og pizzaria´er under 10 min. gang fra atelieret.

Prisen er 1995,- kr. og er incl. en let frokost, kaffe/the/vand og snacks både lørdag og søndag.

Der er mulighed for overnatning.

Du kan læse meget mere her.

Tilmelding sker her.

Skal du ikke med ? smile

Du kan se masser af inspiration fra nogle af de foregående 18-20 workshops jeg har afholdt gennem de sidste 4 år – se dem her.

Kærligst Bettina

www.bettinaholst.dk

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN.

 

Tidligere Indlæg Næste Indlæg

Ingen Kommentarer

Smid mig en Hilsen