Inspiration, Planter, Udeliv

Pergola inspiration

Al vores fritid foregår for tiden ude i vores have.

Den er stor. 2400 kvm.

Og dødsyg hvis du spørger mig. Masser af træer men også meget græs. Jeg savner “rum” i den.

Og det er det vi forsøger at rette lidt op på for tiden.

Vi har den sidste måned anlagt et større bed udelukkende med blomstrende buske. Jeg elsker stauder men jeg er mere til buske man kan se hele året. Jeg glæder mig vildt til at se vores bed vokse sig stor og tæt.

Græsset blev “skrællet” af med håndkraft (min mands). Derefter hentede vi 1,2 ton jord og plantede ialt 31 nye buske. Det er gået lidt hårdt ud over pengepungen. Herhjemme tager vi et stort projekt af gangen (sparer enten op) eller som i dette tilfælde bruger alle vores feriepenge på det (og med alle vores feriepenge mener jeg min mands). Jeg får ingen feriepenge som selvstændig.

Udover det nye bed har vi været så kække og bruge de sidste penge på et lækkert lounge sofasæt til terrassen. Der var 50% rabat sidste weekend og så slog vi sgu til. Det lander på matriklen på onsdag.

Pengene er brugt men vores have er nu lidt hyggeligere. Ferien vil foregå i haven med havregryn og kildevand 3 gange dagligt wink

Eller noget.

En anden ting jeg også drømmer om at få lavet er en lille pergola – en slags port ind til det sidste stykke i haven – vores mini “frugtlund”.  Har du samme drøm i din have – altså en pergola, jamen så kig med her hvor jeg har fundet lidt blandet inspiration frem, da det er det dagens indlæg handler mest om.

Kig med her:

Blog Bettina Holst Pergola inspiration 2

Kilde/source ukendt – kilde/source

Blog Bettina Holst Pergola inspiration 3

Kilde/sourcekilde/source

Blog Bettina Holst Pergola inspiration 4

Kilde/sourcekilde/source

Kunne da være vildt hyggeligt med sådan en pergola ikke ?

Bare en lille bitte en.

Den sidste tid er iøvrigt også gået med at male en masse  ting udenfor; havedør, 32 brædder til et nyt lille hegn, der skal skjule en masse ragelse, som ikke pynter, men som heller ikke kan undværes (trillebør,stiger m.v). Vores havemur på terrassen er blevet vasket grundigt og malet 2 gange. Terrassegulvet blev slebet ned og fik denne gang 2 gange olie.

Sidst blev den ikke forbehandlet ordentlig og fik kun 1 gang. Man straffes for dovenskab. Du kan se før/efter billeder af vores terrasse første gang den fik olie her.

Næste haveprojekt er at få lavet et område med højbede til krydderurter, kartofler m.v. som skal bygges op af store træstammer. Samtidig skal der inddrages et stykke til en mini aftenkrog, da vi ingen aftensol har på hverken vores træterrasse eller i vores gårdhave. Og det savner vi. Det er nu engang lidt hyggeligt at spise aftensmad i selskab med aftensolen.

Vi er gået igang med at lægge madpenge til side til dét projekt.

Inden længe får du selvfølgelig en update på vores egen have og de nye tiltag, der er sket den sidste tid.

Men først når vores nye loungemøbler er landet.

Måske har du undret dig over, at der er lidt længere mellem indlæggene end der plejer at være ?

Jeg er ved at sadle lidt om i min lille kreative malevirksomhed og det kræver mange timer foran computeren. Så indlæggene bliver nedprioriteret lidt i denne tid. Men kun for en tid. Mig slipper du skam ikke for smile

Mere om de nye ting en anden dag.

Ha` en skøn dag !

Kærligst Bettina

Kilde/sourcekilde/source på topbilledet

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg (personligt – ikke bloggen) kan også følges på Instagram. Du kan i bunden af bloggen, se et uddrag af de billeder jeg deler smile

Tidligere Indlæg Næste Indlæg

4 Kommentarer

  • Svar Maria - livsnyderhaven 15/05/2016 kl. 21:25

    Tillykke med haven, det lyder som et skønt projekt. Det er så vigtigt at få skabt rum i haven og endda kan det gøres nemt. Jeg glæder mig til at se resultatet. Det bliver sikkert godt – selv om champagnen må vente…

    • bettinaholst
      Svar bettinaholst 17/05/2016 kl. 16:50

      Tak Maria :-)

      Vi snupper en bid af gangen også for ikke at køre alt for surt i det. Jeg havde ikke sagt noget til min mand om mit ønske med en pergola, så han grinte lidt anstrengt, da han så indlægget.. og sagde “Nu stopper du – ikke flere projekter !”…hehhe….. men han bliver klogere ;-)

  • Svar Bonnie Hall 17/12/2016 kl. 20:21

    Kære Bettina,
    Skøn idé med en pergola – eller flere. Med sådan en stor grund kan du få plads til en masse. Karina fra Haverummet har 8 styks i en lille have :-) Je elsker rumdeling i haven. Det får en lille have til at virke større og en stor have til at virke mere intim. Jeg er selv lige begyndt på at bygge en pergola, blandt andet indspireret af den pergola, som Maria fra Livsnyderhaven havde i sin gamle kolonihave.
    Mange hilser Bonnie

    • bettinaholst
      Svar bettinaholst 18/12/2016 kl. 09:11

      Hej Bonnie

      Tænker at man ikke skal gå ned på pergolaer – jeg er i hvert fald ikke færdig med at lave dem – netop fordi de deler haven op :-)

    Smid mig en Hilsen