Boliger, Indretning, Inspiration, Kom indenfor, Soveværelset, Stuen

Nye puder og sengetøj

Nye puder og sengetøj.

Nogen gange kan jeg virkelig godt lide at blive forkælet. Som i virkelig meget.

Som du ved elsker jeg at forandre og bliver voldsom hurtig træt af mange af mine ting. Jeg har en magnet hængende på køleskabet, hvor der står “hold fast på din mand – måske bliver han moderne igen !”.

Manden holder endnu.

Specielt puder bliver jeg hurtig træt af. Heldigivs er det nemt at forandre med nye puder og tæpper. Dog har de puder, der er i sofaen p.t. holdt overraskende længe (over 6 måneder – vuuuu).

Der er ingen tvivl om at dyrere produkter også som regel hænger sammen med en federe kvalitet. Det fik jeg i hvert fald konstateret, da jeg modtog 2 skønne puder fra et nyt dansk designfirma www.pytt-living.com

En ting er jo at slå sig ned som ny designer med fede produkter. Noget andet er hvad mener den lille forbruger om produkterne. Jeg har modtaget nogle produkter mod at teste dem. Puderne er nu testet godt igennem efter et par uger. De andre puder vi har er bløde puder, der let falder sammen, hvilket jeg godt kan lide. Jeg var derfor skeptisk, da jeg modtog de 2 nye puder for de var stive og hårde.

Men men men jeg har fundet ud af, at de jo er helt fantastiske til at lægge hovedet på, når man ligger i sofaen. I like. Med de bløde puder har jeg brugt 2-3 stykker for at opnå samme effekt og støtte. De nye puder er også gode som lændepuder, når man sidder ret op og ned i sofaen.

 

Jeg har knipset nogle billeder fra stuen med de nye puder. Det er de grønne med syningerne der er nye. De er iøvrigt også suveræne til at smide de trætte ben på – nogle gange skal gamle ben jo eleveres. Specielt efter en lang dag med at stå på et beton gulv i atelieret.

Kom med indenfor:

Blog Bettina Holst Pyttliving 1

Blog Bettina Holst Pyttliving 2

Blog Bettina Holst Pyttliving 4

Blog Bettina Holst Pyttliving 5

Blog Bettina Holst Pyttliving 6

Blog Bettina Holst Pyttliving 7

Nåhm.

Festen stoppede så ikke ved puderne. Vi modtog også sengetøj. Og lad mig lige slå fast:

Kæft en lækker kvalitet !

Jeg har aldrig i mit liv haft så blødt sengetøj. Shit altså, jeg kunne gå og kramme på det hele tiden. Jeg har heller aldrig haft noget der er så dyrt. 849,-kr. for 1 dynebetræk og 1 pudebetræk er immervæk mange penge og slet ikke noget vi kommer i nærheden af i fremtiden. Jeg har altid købt billigt i f.eks. Ikea og det har så holdt i de år det nu har kunne. Og som regel blevet forholdsvis hurtigt forvasket.

Ingen tvivl om at sengetøjet fra www.pytt-living.com kommer til at holde kvaliteten længere. Jeg kan selvfølgelig ikke sige det med 100% sikkerhed, da det kun er blevet vasket den ene gang inden vi tog det i brug.

Mennn ååh det er blødt og dejligt at ligge i. Det giver virkelig en luksus følelse. Vi føler os meget vigtige herhjemme over at ligge i så dyrt og lækkert sengetøj wink

Blog Bettina Holst Pyttliving 8

Blog Bettina Holst Pyttliving 9

Farven er kropumulig at fange, men det er en grønlig tone med svage striber og hvidt på den anden side.

Du kan se mere til det her.

Den lille siddepude er fra samme firma. Lampen er homemade. det er bare en gren jeg har støbt i beton. Jeg har af mystiske årsager ingen indlæg om denne lampe, men jeg dette indlæg hvor det er samme princip.

Blog Bettina Holst Pyttliving 13

Blog Bettina Holst Pyttliving 14

Shoppen www.pytt-living.com har p.t. ikke mange produkter, men et dansk brand man bestemt godt kan begynde at holde lidt øje med.

Kærligst Bettina

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram. Du kan i bunden af bloggen, se et uddrag af de billeder jeg deler fra mit eget hjem.

 

// Indlægget er sponsoreret. Du kan læse om min reklamepolitik her.

 

Tidligere Indlæg Næste Indlæg

5 Kommentarer

  • Svar Malene 24/09/2015 kl. 09:58

    Det ser da slet ikke ringe ud, kendte slet ikke til http://www.pytt-living.com, så dem må jeg lige have set nærmere på :-) At indrette med puder betyder alt for mig, så jeg synes det er helt fint at de “skifter” tit :-) Det er jo en af de nemmeste måder hvorpå, du nemt og hurtigt kan “skabe et friskt pust” – selvom nogle puder ligger i en høj pris, så er det jo slet ingen ting ift. mange andre ting til boligen :-)

    • bettinaholst
      Svar bettinaholst 24/09/2015 kl. 14:32

      Det er også et meget nyt firma. Shoppen er kun 1 måned gammel :-)

      Puder og tæpper kan nemlig lynhurtig givet nyt liv. Du skulle bare vide hvor mange pudebetræk jeg har liggende. Nogen gange kommer de gamle frem og bliver mikset med nye og pludselig er jeg igen forelsket, heheh :-)

  • Svar Tuttifruttimedettvist.blogspot.com 24/09/2015 kl. 10:08

    Ha ha, grinede da jeg læste dit indlæg om sofapuderne, jeg har det på PRÆCIS samme måde… Her overlever sofapuderne heller ikke længe, på trods af at jeg både syr selv og køber og på den måde kan få det som jeg vil have dem. Anslået vil jeg tro der er spenderet 1500-2000 surt optjente kroner på den konto de sidste 2 år . For de penge kunne jeg jo fra starten af, have købt de fede puder fra Ferm living, Hay etc som jeg drømmer om, men synes er ALT for dyre. Tsk tsk..!! Når det er sagt, er sofapuder bare en af de ting, som er hurtige at skifte ud ligesom alle de andre smådimser som finder vej til martriklen. Jeg har dog DUN i alle mine sofapuder, for jeg gider bare ikke flade eller skæve puder. Behøver jeg fortælle at jeg KRAFTIGT overvejer at købe 2 superlækre puder spottet fra OYoy, selvom de koster spidsen af en jetjager. Måske kunne de overleve mere en de gennemsnitlige 3-4 måneder. ;o)
    Iøvrigt kan jeg anbefale at købe sengetøj i Magasin på de 2 årlige udsalg, der kan man ofte få de lækreste sæt , b.la bomulds satin til halv pris. Luxus..!!

    • bettinaholst
      Svar bettinaholst 24/09/2015 kl. 14:38

      Hehheh dejligt med en lidelsesfælle :-)

      Jeg har nemlig også dun i alle mine puder og er vild med dem og at de er så bløde og slaskede. De nye her er ikke dun og deraf den hårdere volume. Bliver det for meget kan jeg jo købe mig en inderpude med dun, men med den facon de har er jeg faktisk ret glad for hårdheden. De skal ligesom dem med dun lige have en ordenlig dasker engang imellem. Tak for tippet med Magasin. Ved jo egentlig godt at de har nogle kanon udsalg, men ofte er det bare nemmere med Ikea og lign. men efter jeg nu er blevet vænnet til bløde bløde luksus tekstiler at sove i, så vil jeg da kraftigt overveje sengetøj i en bedre kvalitet fremover :-)

  • Svar Pyttliving kontra kontor og atelier - Bettina Holst Blog 16/03/2016 kl. 15:12

    […] et andet sted. Den grønne pude er også fra Pyttliving (modtaget på et andet tidspunkt). Puden kan du læse om i dette indlæg. Den kæmpe store læder puf var jeg heldig at finde på Ebay til små 1000 kr. incl. fragt, told […]

  • Smid mig en Hilsen