Diy, Kom indenfor, Kreative ideer, Mine projekter

Lav din egen lampe af gamle glas – trin-for-trin

Lav din egen lampe af gamle glas – trin-for-trin

Den sidste uge har jeg lavet nyt kontor. Vi har nu boet i vores hus i halvandet år og kontoret er ikke blevet rigtigt indrettet. Før nu. Vi har bare brugt de møbler, vi nu havde med fra det gamle hus. Og det fungerede ikke. Lige meget hvor meget jeg flyttede rundt. Men nu er det næsten færdigt.

Det er dog ikke det du får at se så meget til idag (men jeg skal nok vise vores løsning, når de sidste detaljer er på plads). Til gengæld vil jeg vise dig en lampeskærm du kan lave på nul-komma-fem.

Jeg lavede selv 2 og de hænger nu over vores nye skriveborde:

Bettina Holst Blog lav din egen lampe af glas 1

Sådan gør du:

Marker først hvor stort hullet skal være. Jeg har købt ledning/fatning i Ikea.

Bettina Holst Blog lav din egen lampe af glas 2

Skærebrædtet blev hevet frem (i mangel af utålmodig og ingen store træstykker i nærheden). Jeg brugte bagsiden af spækbrædtet. På første billede er vist en almindelig skruetrækker, men jeg brugte istedet en stjerne skruetrækker til at hamre hullerne i låget med:

Bettina Holst Blog lav din egen lampe af glas 3

Brug derefter en bidtang til at skære hullet væk.

Bettina Holst Blog lav din egen lampe af glas 4

De meget skarpe kanter bukkede jeg lige en gang om på bagsiden med bidtangen, indtil hullet passede perfekt til fatningen. Der skulle bare justeres en smule. Giv låget et par dask mere med skruetrækkeren rundt langs kanten, for at varmen fra pæren kan slippe ud og glasset ikke bliver hot hot.

Inden jeg lavede de huller, vendte jeg låget om:

Bettina Holst Blog lav din egen lampe af glas 5

Monter så fatningen i hullet.

Bettina Holst Blog lav din egen lampe af glas 6

Bettina Holst Blog lav din egen lampe af glas 7

Skru glasset på – og vupti du har en færdig lampe.

Jeg dekorerede den ene med billige klistermærker fra Søstrene Grene. Det ene låg spraymalede jeg med en grøn farve. Mulighederne for dekoration er jo uendelige. Du kan f.eks. spraymale dele af glasset. Eller lege med malertape og lave mønster og så spraymale. Du kan få ungerne til at tegne på glasset med Posca tuscher (giv det evt. en klar lak bagefter), du kan lime papir/silkepapir/servietter osv. på med dekopagelak. Det gælder bare om at tænke kreativt.

Går det helt galt, så må du bare i supermarkedet efter et nyt glas rødbeder 😉

Bettina Holst Blog lav din egen lampe af glas 8

Selve ideen til at lave en lampe ud af gamle brugte glas er ikke min, men jeg har ikke set udgaven med at fylde glasset med ting. Ideen kom efter jeg havde taget de første billeder og synes faktisk det blev vældig sjovt med fyld i glasset.

Jeg har nu testet lamperne i flere dage, hvor de har været tændte i mange timer og glassene bliver faktisk ikke særligt varme (pga. de huller der er lavet i låget).

Jeg håber du blev inspireret til at lave din egen ?

Den tar ingen tid at lave.

Jeg tror ikke de hænger længe, men de er sjove at lave. Ideen er nok sjovere på et børneværelse end på vores kontor.

Kærligst Bettina

Følg med i mit univers på Facebook og Instagram

Er du på Facebook eller på Instagram?

Det er jeg!

Bloggen’s facebook side finder du her: https://www.facebook.com/BettinaHolst.Blog
Du kan også følge mig på Instagram (ikke bloggen). Her deler jeg billeder fra mit hjem og lidt fra rejser: https://www.instagram.com/bettinaholst/?hl=en

Tidligere Indlæg Næste Indlæg

6 Kommentarer

  • Svar Christina 10/04/2014 kl. 15:16

    Så fint og kreativt, den er så pæn – og sjov ide at lægge ting i glasset/lampen

    • Svar bettinaholst 10/04/2014 kl. 20:03

      Ja ikke, elsker at kunne forandre på et split sekund 🙂

  • Svar Nem påskepynt med genbrug | Bettina Holst Blog 18/04/2014 kl. 19:31

    […] Selv elsker jeg at finde nye måder, at genbruge ting på en anden måde end det de oprindeligt er tiltænkt. Blandt andet har jeg jo lige lavet et par lamper ud af nogle gamle rødbedeglas. […]

  • Svar Steffen Andersen 29/04/2014 kl. 15:21

    Faldt lige over din blog, super fede lamper og dejligt at se noget andet 🙂

    Man kunne jo også nemt sætte nogle dekorative pærer i – men fint lavet!

    • Svar bettinaholst 29/04/2014 kl. 19:25

      Ork ja muligheder er mange, tak for komplimenten 🙂

  • Svar Betina 18/07/2014 kl. 00:39

    Har også lige lavet sådan en lampe med det sammen type sylteglas med skrift du også selv har brug, nu har jeg fået en del kommtar på min fb væg hvor nogen siger de springer osv. Så nu er jeg blevet helt nervøs, jeg har ligesom dig også lavet små huller i låget,. Hvad er dine erfaringer har nogle af dine glas været sprunget? Hvilken pære bruger du?

    På forhånd mange tak og tak for en super blog med gode ideer.

  • Smid mig en Hilsen

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.