krokade smykkedesign
Design, Smykker

Krokade smykkedesign

Krokade smykkedesign.

Måske ved du at jeg har en lille smykkevirksomhed ? – men jeg tror ærlig talt ikke, at der er ret mange af jer der ved det, for det er ikke noget jeg har haft blandet ind i bloggen`s univers. Jeg fik dog lige lyst til at fortælle lidt om det idag.

Vi skal tilbage til 2004, hvor jeg begyndte at designe smykker – ikke med at lodde, men med at vikle, som jeg stadig den dag er ret vild med. I 2008 åbnede jeg en lille butik på Falkoner Alle 106 på Frederiksberg sammen med en veninde. Det var i august måned. 2 måneder senere ved vi vist alle hvad der skete…

Finanskrise !

Lone og jeg havde butikken sammen i 1 år, så måtte Lone trække sig (uden løn i 1 år er der ikke mange der kan klare og det kunne vi selvfølgelig heller ikke). Det gjorde bare så ondt at drømmen skulle slutte så hurtigt, så efter mange snakke med Thomas, valgte vi at spænde bæltet yderligere ind og give det en sidste chance, så jeg fortsatte på egen hånd i yderligere 1 år. Jeg blev bla. forhandler af tøj – udover det brugskunst og smykker vi i forvejen havde. Jeg måtte desværre også kapitulere, tøjet hjalp ikke.

Jeg solgte faktisk rigtig godt af mine smykker, men desværre ikke nok til, at det alene kunne holde butikken – og os kørende med smør på brødet.

Jeg valgte at beholde min lille webshop www.krokade.dk – den ligger desværre bare i vente position alt for tit, da jeg ikke har tid til at holde den opdateret. Åhh det er jo det når man vil så mange ting.

På en gang !

Jeg har flere gange overvejet at lukke shoppen helt, men mit hjerte banker simpelthen bare stadig så meget for at lave smykker – og så har jeg sindsygt mange materialer stadigvæk.

Idag tænkte jeg: “ai nu skal jeg simpelthen have ryddet ud og op i mine smykker” og jeg har derfor sat et ret vildt udsalg igang på shoppen www.krokade.dk, hvor du kan spare 40-60 %, hvis du hjælper mig med at rydde op ! heart

Rigtig mange af smykkerne er der kun lavet 1 eksemplar af – de fleste er altså unika.

Alle materialer og sten/perler er ægte og 100% nikkelfri. Alt der kommer i ørerne er sterlingsølv eller 24 karat forgyldt sterlingsølv. Så med et udsalg som dette dækkes nærmest kun lige udgifterne ind.

Men men men – det er bare på tide at få ryddet op.

..så bliver der måske lidt penge til de mange nye projekter jeg går med (omhandler hverken malerier eller smykker) smile

krokade smykkedesign

Ha`en skøn dag !

Kærligst Bettina

Mit smykkedesign kan følges på Facebook og på Instagram smile

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram. Du kan i bunden af bloggen, se et uddrag af de billeder jeg deler fra mit eget hjem.

Tidligere Indlæg Næste Indlæg

Ingen Kommentarer

Smid mig en Hilsen