Diy, Genbrug, Indretning, Inspiration, Kom indenfor, Kreative ideer, Udeliv

Kom med udenfor

Idag inviterer jeg dig med udenfor i vores gårdhave.

Som jeg skrev i dette indlæg, så var et stort ønske, dengang vi ledte efter nyt hus, at der var en form for gårdhave mellem huset og mit atelier.

Efter 2 års hus søgen lykkedes det faktisk at finde både drømmehuset og gårdhaven (og atelieret).

Men.

De første 3 år brugte vi den ikke særlig meget. Eller rettere..jo det gjorde vi, men jeg var slet ikke oppe at ringe over hyggen, så sad sjældent længe derude.

Synes simpelthen at den var mega svær at indrette !

Det er faktisk først rigtig lykkedes mig i år at skabe den stemning jeg virkelig længtes efter, efter jeg flyttede palle møblerne om i gårdhaven. Det gjorde jeg efter vi købte de nye lounge møbler til vores træterrasse. Du kan læse om terrassen her.

Og du kan se hvordan palle møblerne kom til live i dette indlæg.

Nu er gårdhaven delt op i 3 zoner; en spisezone, en pallesofa/lounge zone samt en zone hvor vores daybed står (som jeg har lavet af en gammel dør).

Idag vil jeg gerne vise dig vores pallelounge zone samt et par før-billeder af udendørspejsen (som var her da vi flyttede ind) og som i 4 år stod og skreg efter en kærlig behandling.

Jeg valgte bare at overhøre den.

Og lukke øjnene, når jeg gik forbi den.

“Jeg ser dig ikke – jeg hører dig ikke”…

Og nej den har endnu ikke være i brug. Egentlig ville jeg have malet den hvid, men jeg løb tør for hvid maling. Sparsommelig som jeg kan være, malede jeg den istedet sort (for det havde jeg nemlig stående).

FØR/BEFORE:

 blog-bettina-holst-gaardhave-1 blog-bettina-holst-gaardhave-2

EFTER/AFTER – MAJ 2016:

blog-bettina-holst-gaardhave-3 blog-bettina-holst-gaardhave-4 blog-bettina-holst-gaardhave-5

EFTER/AFTER – september 2016:

blog-bettina-holst-gaardhave-6

Hynderne til palle møblerne er iøvrigt herfra. Hvor længe palle møblerne overlever ved jeg ikke, men jeg tænker, at de også står i gårdhaven i 2017. Ligeså meget fordi der helt sikkert ikke er penge til nyt næste år, hvor vi istedet vil rejse.

Tæpperne har vi liggende ude hele tiden lige fra tidlig forår til det begynder at sne !. De lå også ude hele sidste år og tar ikke farve af solen. Hva`ba – dét kan vi li ikke ? !. De hedder “Morud” og er fra Ikea, der har dem i flere størrelser.

blog-bettina-holst-gaardhave-7

Og nu hvor vi er i haven og min mand gik og klippede hæk imens, så skal denne hækkeklipper simpelthen have min fineste anbefaling !. I de sidste 15 år har min mand haft henholdsvis en dårlig hækkeklipper og en rigtig dårlig hækkeklipper.

De var begge motordrevne.

Og de larmede som ind i hel….

Men det er gudskelov slut nu, for Bosch er in da house. Og.den.er.så.tæt.på.at.være.lydløs.som.en.hækkeklipper.kan.være !

Thumps up for Bosch.

blog-bettina-holst-haekkeklipper-fra-bosch

…..må snart se at få den anbefalet til nogen af vores naboer wink

Og så skal du lige have en lille historie om en rosenbusk, der måtte så grueligt meget igennem…

blog-bettina-holst-rose-haveblog-bettina-holst-gaardhave-8

I 2013 klippede jeg nemlig vores rosenbusk helt ned, så den var lettere at grave op for min mand. Jeg gad den ikke.

Stikkende bæst.

Han fik ikke gravet den op i 2013.

I 2014 klippede jeg så rosen helt ned igen, så den var lettere at grave op for min mand.

Han fik ikke gravet den op i 2014.

I 2015 klippede jeg så rosen helt ned igen, så den…..ok….. du har vist forstået, at rosen stadig er her – og at jeg har klippet den helt ned hvert år (jeg mener…..vi snakker ligesom max. 20 cm. fra jordhøjde).

Men.

Nu er jeg så gået hen og blevet sådan okay glad for den, så nu får den lov at blive. Og tænk engang den blomstrer faktisk så smukt lige fra tidlig maj til…ja nu her i starten af oktober blomstrer den sgu stadig – omend den synger på de sidste krampetrækninger.

Katten. Hun hedder Lilo og elsker ost.

Jeg håber, jeg kunne byde ind med lidt inspiration idag ?

Ha` en skøn dag !

Kærligst Bettina

 

 

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg (personligt – ikke bloggen) kan også følges på Instagram. Du kan i bunden af bloggen, se et uddrag af de billeder jeg deler.

 

Tidligere Indlæg Næste Indlæg

1 Kommentar

  • Svar Haveinspiration fra Falsled - Bettina Holst Blog 05/09/2017 kl. 15:39

    […] Paller kan fås i de fleste byggemarkeder og på dba. Lad dem stå helt rå som Charlotte har valgt eller mal dem sorte og put hjul på – som jeg har gjort. Der er masser af muligheder med paller. Vores pallelounge kan du læse mere om i dette indlæg – kom med udenfor. […]

  • Smid mig en Hilsen