Boliger, Indretning, Inspiration, Julerier

Jule bolig inspiration

Jule bolig inspiration.

Vi kigger indenfor i endnu en hyggelig svensk jule bolig.

Tidligere boede familien i Stockholm. Dengang arbejdede Charlotte, som fruen i huset hedder, på et forlag, men drømte om et liv som keramiker på landet. Hun startede derfor på et keramik kursus. Senere lejede hun et lille atelier, hvor hun var kreativ når tiden tillod det, alt imens hun drømte om et mere stille liv med eget atelier og huset på landet.

Det lykkedes og for 17 år siden flyttede familien ind i huset her.

Huset er fra 1780 og er på 180 kvm. Det var i en meget dårlig stand, da de købte det, men fruen i huset var forelsket i det allerede inden de havde sat en fod indenfor. Huset bestod dengang af flere små rum, så en større renovering måtte de igennem inden de kunne flytte ind. Nu rummer matriklen både hjem og atelier.

Kom med indenfor:

Foto: Peter Carlsson – kilde/source

Huset er indrettet med en blanding af arvesager, nyere møbler og ting købt på rejser. Elipse spisebordet og 7`er stolene er købt på auktion. Charlotte samler bla. på sølvbægre og mange af dem er faktisk præmier som hendes far og farfar har vundet til ride stævner. Middags tallerknerne er hendes eget design. Køkkenet er fra HTH.

Egentlig skal der ikke så meget til for at skabe en hyggelig julebolig som du får et fint eksempel på med dette hjem. Røde æbler og gran kommer man f.eks. ret langt med. Jeg synes især ideen med de grønne kranse i forskellige størrelser og tykkelser ved kakkelovnen er super sød.

Jeg håber du også fandt lidt inspiration idag ?

Ha` en skøn dag !

Kærligst Bettina

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram. Du kan i bunden af bloggen, se et uddrag af de billeder jeg deler fra mit eget hjem.

Tidligere Indlæg Næste Indlæg

2 Kommentarer

  • Svar Karina Carmen Musaeus Schwartz-Arndal 21/12/2016 kl. 16:24

    Jeg er SÅ overbevist om, at soveværelsets væg ved hovedgærdet af sengen skal males svag lyserød som på billedet med sengen (skråvæg). :-)

    • bettinaholst
      Svar bettinaholst 22/12/2016 kl. 12:22

      Det er også SÅ smuk en farve. Jeg har faktisk selv haft en der minder meget om den på en enkelt væg i stuen og selv min mand synes det så godt ud !. Det er virkelig en god baggrundsfarve til mange møbler og dims :-)

    Smid mig en Hilsen