Diy, Indretning, Inspiration, Kreative ideer

Inspiration til radiator skjuler

Igen har jeg fået en forespørgsel og denne gang er det inspiration til en radiator skjuler.

Som altid tager jeg sådan en udfordring/ønske op og specielt lige dette emne har min store interesse, idet vi selv lige har fået lavet en i entreen. Faktisk er det både elskab, rør og radiator, der nu er gemt pænt væk, efter mine egne tegninger og udført af en tømrer. Jeg fik det spartlet og malet i sidste uge (endelig tog jeg mig sammen), men jeg mangler stadig et spejl (på mål). Så snart vi er helt i mål, får du før, under og efterbilleder. Men indtil videre får du dette jeg har fundet frem på nettet.

Source på første billede

Blog Bettina Holst radiator skjuler 2

Source

Blog Bettina Holst radiator skjuler 1

På nedenstående billede kan jeg ret godt lide ideen med ,at lave en reol ud af det også (lampen er dog gyselig…). Sorry.

Blog Bettina Holst radiator skjuler 3

Projekter af europaller kan virkelig dele vandene, I know, men jeg synes denne idé er ret så fin, så derfor kom den også med. Selv har vi jo lavet en kæmpesofa på terrassen af paller og den er vi ret godt tilfreds med. Men jeg må indrømme, at markedet efterhånden er flydt over med palleprojekter. Denne er dog ny for mig og ret så smart. Og ikke mindst….billig:

Blog Bettina Holst radiator skjuler 5

Source

Okay.

Skal du nu alligevel ikke lige have et billede af den vi har gang i ?. Det tror jeg. Så må du vente med det helt endelig resultat et stykke tid endnu :-). Men som sagt er det både en skjuler til elskabet (en låge), rør- og radiatorskjuler. Efter mit design.

Hvis du følger mig på Instagram (under navnet @bettinaholst) har du sikkert allerede set en del billeder af projektet, men her er det til dig, der ikke følger mig på Instagram:

Blog Bettina Holst radiator skjuler 6

Planen er så, at der inde i “hullet” skal være et kæmpe spejl. Vi har fået et tilbud. Det var dyrt. Nu afventer vi et andet. Problemet er, at det svinger med 6 mm det største sted, så det er ikke bare at bestille et på 120×120. Man kan selvfølgelig løse det med en lille kant liste (det ville jeg bare rigtig gerne have undgået). Men lige nu venter jeg altså på et nyt glarmester tilbud og tænker mig lidt om. Måske finder jeg en helt anden løsning.

Håber du fandt lidt inspiration idag ?

Nu vil jeg smutte til Århus. Har 2 møder idag. Og imellem møderne skal jeg ud med et maleri til en kunde, som har været så sød, at benytte sig at mit kæmpe oprydning salg jeg kører i øjeblikket (der skal gøres plads til nye ideer i atelieret). Har du lyst, kan du se alle tilbuddene her: http://www.bettinaholst.dk/produkt-kategori/malerier/

Ha´ en skøn dag !

Kærligst Bettina

Tidligere Indlæg Næste Indlæg

4 Kommentarer

  • Svar Thea 16/06/2015 kl. 14:34

    Hvor har du fundet den der seng/Møble på det første billede

    • bettinaholst
      Svar bettinaholst 16/06/2015 kl. 19:55

      Der er link lige under billedet til hvor det er fundet :-)

  • Svar Jakob 27/03/2016 kl. 19:53

    Hej, det ser super godt ud. HUSK nu, at op til 80% af varmen forsvinder hvis ikke der er ventilation. Der skal være luft-veje oppe og nede. Du kan også se at på alle inspirationsbillederne kan luften cirkulere.

    • bettinaholst
      Svar bettinaholst 30/03/2016 kl. 09:35

      Tak Jakob – kan godt se at vi mangler at lave hul nederst. Vi bruger faktisk ikke rigtig radiatoren her, men jeg vil alligevel få tømreren til at gøre det på et tidspunkt. Tak for input :-)

    Smid mig en Hilsen