Indretning, Inspiration, Kontoret

Inspiration – kontor i stuen

Inspiration – kontor i stuen.

Mangler du det der ekstra værelse til kontor og er du nødt til at integrere kontoret i stuen, så kig med her, hvor jeg har fundet forskellig inspiration frem til hvordan du kan barbere den ged.

Der er mange måder at få en kontorplads i stuen på. Du kan integrere en reol, som har flere funktioner (plads til computer, kontorartikler, bøger, nips m.v). Det kan gøres i form af bogkasser man sætter sammen, et let og luftigt reolsystem, en indbygget reol m.v. Du kan købe et smukt bord på et loppemarked eller lave dit eget ud af bukke m.v.

Jeg kan anbefale æsker til din kontorplads. Det er utroligt så meget man kan proppe i æsker og stadig have et hjem, der ikke virker rodet eller overdænget.

Det gælder om at få det til at ligne, at stuen slet ikke ville være det samme uden den lille kontorplads. Og frem for alt – lad nu være med at rode alt for meget med papirer mv. på bordet. Det vil du bare blive irriteret over. Husk det der med de fine æsker. Dine ting bliver gem væk men de er stadig lige ved hånden.

Her får du lidt forskellig inspiration i billeder – både til dig, der bor småt og dig, der har lidt flere kvm. til rådighed i stuen.

Den første er den hurtige og billige løsning; et par bukke og en plade. Du kan få pladen skåret til på mål i f.eks. Bauhaus og Silvan. Det har jeg selv benyttet mig af mange gange, bla. med mine hylder i køkkenet.

Se ideerne her:

Blog Bettina Holst inspiration kontor i stuen 4

Kilde/source

En integreret reol i form af kasser, som både rummer ringbind, bøger og nips. De fås bla. hos trævarefabrikerne`s udsalg, Ikea og cchobby.dk. Skuffemodulerne er fra Ikea. Et lille hjørne er blevet dedikeret til kontorplads.

Pladsen fylder ikke ret meget, men den er der og den har en funktion.

Blog Bettina Holst - inspiration til kontor i stuen 1

Kilde/source

Jeg er med på, at stuen her nok rummer et par gode kvm. men ideen med at få et smukt bord ind, der fungerer som kontorplads er god. Husk nu det der med ikke at rode på bordet.

Det skaber mega dårlig energi og irritation. Det gør det i hvert fald hos mig (altså herhjemme – ikke når jeg besøger andre).

Blog Bettina Holst inspiration kontor i stuen 5

Kilde/source

Her er et eksempel på en kæmpe indbygget reol, hvor kontorpladsen er blevet placeret foran reolen. Stuen ville slet ikke være den samme hvis ikke skrivebordet var der. Det er med til at skabe en hyggelig stemning, hvor alle kan lave hver deres og alligevel være sammen, så det at have sin kontorplads er bestemt ikke kun et nødvendigt onde.

Det handler bare om at integrere pladsen både lækkert og funktionelt.

Blog Bettina Holst inspiration kontor i stuen 6

Kilde/source

I det første eksempel er der lige blevet plads til et smukt gammelt bord. Helheden er rolig og et rigtig godt eksempel på hvor smukt det kan gøres. Det andet eksempel er jeg stor fan af. Har har man inddraget hele den ene endevæg til reol og samtidig brugt pladsen til en anderledes gallerivæg. Det virker helt rigtigt med en kontorplads her.

Blog Bettina Holst inspiration kontor i stuen 2

Kilde/sourcekilde/source

Her er et eksempel på det jeg nævnte i indledningen – et let og luftigt reolsystem (til venstre). Vi har faktisk selv noget lignende i vores køkken. Du kan se det her. Det eneste du gør er at sørge for at have en dybere plade, så der er plads til en computer og en stol. I eksemplet til højre er det faktisk samme type reolsystem der er brugt, men se hvilken kæmpe forskel det giver, at det bruges på 2 så forskellige måder.

Blog Bettina Holst inspiration kontor i stuen 3

Kilde/source – kilde/source

Et andet eksempel kunne simpelthen være at bygge en reol rundt om vinduet. Det er virkelig begrænset hvor meget plads det tager. Genial løsning hvis du bor lidt småt. I eksemplet til højre er reolen bygget af Ikea moduler (Billy systemet). Der er lige akkurat blevet plads til et fin bord i sort til at bryde alt det hvide.

Blog Bettina Holst inspiration kontor i stuen 7

Kilde/sourcekilde/source

Jeg håber du fandt inspiration idag ?

I skrivende stund sidder jeg faktisk på et hotel i Salou – ca. 40 km udenfor Barcelona  og skriver dette indlæg. Min far har inviteret mig og min lillebror på en 10 dages tur til Barcelona med alt betalt. Jeg føler mig satme meget heldig og priviligeret over det. Det er en lidt anden måde at holde ferie på. Tænker at vi kommer til at lære hinanden endnu bedre at kende.

Jeg tjekker stadig kommentarer her på bloggen og min mail, men der kan måske godt gå 1-2 dage før jeg svarer.

Ha`en skøn dag !

Kærligst Bettina

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram. Du kan i bunden af bloggen, se et uddrag af de billeder jeg deler fra mit eget hjem.

Tidligere Indlæg Næste Indlæg

4 Kommentarer

  • Svar Kasia 17/10/2015 kl. 16:33

    Hej Bettina,
    Hvor er det dejligt at se min gamle stue på din blog!
    Mange hilsner fra Warszawa!
    Kasia / My Full House

    • bettinaholst
      Svar bettinaholst 20/10/2015 kl. 14:52

      Sådan et fint eksempel på hvordan det kan gøres og dejligt at jeg måtte “låne” billedet. Var jo så fræk at lægge det på uden at spørge først, men med linket fik du jo besked, så tak for det :-)

  • Svar ullakk 14/11/2015 kl. 21:31

    kære Bettina
    tak fordi jeg må følge dig-jeg synes du har en SUPER GOD stil.
    TAk
    hilsen Ulla

    • bettinaholst
      Svar bettinaholst 16/11/2015 kl. 17:15

      TAK for en sød hilsen Ulla, den luner meget…. og tak fordi du gider følge med ! <3

    Smid mig en Hilsen