Gør-det-selv-i-haven-1
Diy, Genbrug, Inspiration, Kreative ideer, Mine projekter, Udeliv

Gør det selv i haven

Gør det selv i haven.

Okay.

Nu er det ikke fordi jeg har lavet bloggen om til en haveblog, men jeg kunne ikke dy mig for lige at tage en sidste runde i vores have. Denne gang med fokus på de forskellige DIY (gør-det-selv) projekter jeg har lavet rundt om i haven. Faktisk er det meste lavet af genbrugsmaterialer, der lå rundt om i haven da vi overtog huset. Da vi ryddede op på matriklen gemte jeg alle de (mærkelige) ting vi fandt, for jeg tænkte, at jeg måske en dag kunne bruge dem til noget sjovt.

Og jeg fik ret.

På matriklen fandt vi bla. 2 gamle gedigne træ stiger, 6 m lang jernstige, et par gamle døre i det tilstødende hus, de tidligere ejere brugte som opbevaring. Det vi som noget af det første lavede om til mit atelier/værksted.

Du kan se før/efter billeder fra hele den proces her.

Vi fandt gamle træ-ski, træ-stave, gamle redskaber (river m.v.), gamle hylder, rusten mælkejunge og jeg kunne blive ved.

Nu vil jeg så vise dig hvordan jeg har genbrugt nogle af tingene.

Kom med udenfor:

En af de gamle døre er blevet til et bord bag skuret. Her opbevarer jeg bla. krukker. Se billedet ovenfor.

Pergolaen på billedet nedenfor er lavet af købte stolper og brædder og ikke mindst af den gamle rustne jernstige vi jo bla. fandt. Den var som nævnt 6 m lang og det var måske liiige i overkanten til en pergola, så den blev skåret midt over med en vinkelsliber og langt ovenpå de 4 stolper som “tag”, hvor klatreplanterne kan sno sig henover.

Selve bænken er lavet af en af de gamle træstiger hvor der er skruet brædder på. Jeg ærgrede mig lidt over at jeg malede den sort og en dag, hvor der er lidt ekstra tid, køber jeg nye brædder (de er købt billigt i Jem & Fix) og lader dem gråne smukke istedet.

Træstubbene fik vi da vi fældede et grantræ – der hvor skuret nu står.

Planen er, at markere stedet foran bænken endnu mere som bålsted med sand/fliser og stille træstubbe rundt om bålstedet, som er lavet af tromlen fra naboen`s aflagte vaskemaskine. Den har stået ude al slags vejr i over 1 år og har stort set ikke en eneste rustplet på sig.

Bænken har jeg tidligere skrevet om, men den er nødt til lige at være med igen i dette indlæg.

2 træstubbe, en af de gamle træstiger ovenpå, 4 brædder a 4 meter`s længde.. Den ser måske ikke 4 m lang ud på billedet, men det er den. Og jeg elsker den !

Jeg har helt bevidst ikke malet den og den står nu helt sølvgrå og meget smuk. Passer perfekt ind i haven. Man sidder skønt og kan skue hele midterhaven herfra. Derfor er lysten kommet til at gøre det samme med den anden bænk under pergolaen.

Bænken har kostet ca. 50 kr. i brædder og skruer.

Håber du kunne lide indlægget ?

Ha´ en skøn dag !

Kærligst Bettina

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg (personligt – ikke bloggen) kan også følges på Instagram. Du kan i bunden af bloggen, se et uddrag af de billeder jeg deler.

Tidligere Indlæg Næste Indlæg

4 Kommentarer

  • Svar Karina 16/07/2017 kl. 12:10

    Fedt og inspirerende indlæg – flere af den slags (også indenfor). :-) Hvor var der meget godt og brugbart til Jer i hus og have, da I overtog ejendommen, og hvor dejligt, at alt ikke bare blev smidt ud, men sådan er det ofte med kunstnere, som er gode til at se forskellige muligheder.

    • bettinaholst
      Svar bettinaholst 16/07/2017 kl. 16:04

      Tak Karina – det bliver helt sikker ikke det sidste indlæg. Der lå f.eks. også en masse fliser, som jeg pønser på at lave bla. et havebord ud af :-)

      Jeg nænnede ikke at smide det gamle “l…” ud for jeg var 100% sikker på, at jeg en dag kunne puste nyt liv i det (selvom Thomas tit er hovedrystende overfor hvad jeg gemmer), men han kan jo godt lide det jeg finder på :-)

  • Svar Kristina 16/07/2017 kl. 12:51

    Jeg kan godt lide have-indlægs, selvom jeg ikke har en have. Din have ser så hyggelig ud! 😍

    • bettinaholst
      Svar bettinaholst 16/07/2017 kl. 16:06

      Tak Kristina :-)

      Den bliver da heldigvis hvert år mere og mere rar at være i. Vi har stadig et alt for stort areal kun med græs, men lige så stille og roligt får vi flere og flere hyggelige områder :-)

      Kh Bettina

    Smid mig en Hilsen