Hverdagsglimt, Middag, Opskrifter, Søde sager

Forkælelse – laks og opgraderet bananasplit

Forkælelse – laks og opgraderet bananasplit.

I weekenden afholdt jeg jo min første maleworkshop og det var SÅ fantastisk en oplevelse for mig og helt sikkert noget, jeg skal gøre meget mere i fremtiden.

Min mand er sød (når han altså ikke lige stjæler min chokolade, som han gjorde da vi var i London).

Og opmærksom er han også.

På mine behov.

Altid.

Han er virkelig en ener. Jeg havde været på hele lørdagen med workshoppen og er super glad da jeg kommer hjem, men også sindsyg meget træt og se så her hvad jeg satte mig til bords med lørdag aften.Laks på grillen pyntet med citronskiver, løg, koriander og bacon….og dertil hjemmelavet kartoffelsalat med nye små fine kartofler.

“Verdens bedste kartoffelsalat” hedder opskriften og dét var det !. For at slutte vores miniduofest af, besluttede vi impulsivt at lave grillede bananer, da vi lige havde 2 tilbage i frugtskålen. Havde aldrig prøvet dét før, men oi oi oi oi hvor var det lækkert. Manden kørte på tanken efter piskefløde, mens bananerne var på grillen på eftervarmen.

Vi gad ikke finde en opskrift frem, så vi prøvede os frem i fællesskab.

Banandesserten:

Bananerne skal ca. 5-7 min. på grillen på eftervarmen – flæk dem bagefter på langs. Manden hældte en skvat (skvat og skvat…..han sparede ikke) cognac i sin. Hak noget mørk chokolade (vi sparede i.k.k.e) og ned med det i den flækkede varme banan.

Pisk fløden til skum….nyd øjeblikket med at slikke piskerisene rene. Har du vanilie is (en af de rigtig gode), så kan det også bruges enten sammen med flødeskummet eller alene.

Det sidste du nu skal gøre, er at sætte dig til rette og n.y.d.e øjeblikket hvor din gane forkæles….

Må du få en dejlig dag !

Kærligst Bettina

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram. Du kan i bunden af bloggen, se et uddrag af de billeder jeg deler fra mit eget hjem.

 

Tidligere Indlæg Næste Indlæg

11 Kommentarer

  • Svar Fru Olsen 06/06/2011 kl. 10:30

    MUMS. OG så her på denne blygrå tunge mandag morgen… Øv, der er ikke noget chokolade i miles omkreds ;-)

  • Svar Helle 06/06/2011 kl. 12:29

    hvor ser det lækkert ud lige til at spise ;)

    og en dejlig dag til dig …

  • Svar Lisbet / *LLL og Co.* 06/06/2011 kl. 12:34

    Lækkert lækkert lækkert(!)

    @ Fru Olsen: Blygrå og tung morgen? Ikke her på midtsjælland, hvor solen og varmen hele dagen har arbejdet på mere end højtryk! Og det er extremt V.A.R.M.T., som fru Holst her nok ville skrive det. ;-)

    *SMIL* fra Lisbet
    – som ER forberedt på bulder og brag… og masser af vand fra oven senere i dag ;-)

  • Svar vidunderlige univers 06/06/2011 kl. 15:08

    For hunan bettina.. Nu løber mit mundvand.. Og jer er endda kræsen.. lyder til at du har haft en go dag:0)

  • Svar Annette 06/06/2011 kl. 17:36

    Nårh – han er sød!

  • Svar Thehuset 06/06/2011 kl. 18:16

    Nøj! Sådan en mand vil jeg også have! Eller Ægtemanden må bare se at få det lært :)

  • Svar Kirsten Søeballe 06/06/2011 kl. 18:52

    Godt med forkælelse :-)

  • Svar Anonymous 06/06/2011 kl. 19:30

    Super skøn mad, herligt. Tak for en herlig weekend, jeg venter med længsel på billedet (hvis det altså er godt)smil. Inger

  • Svar Bettina Holst 06/06/2011 kl. 20:24

    Både manden og maden er kræs :-)…

    Inger: Selv tak :-). Så hyggeligt at mødes og være sammen med jer alle…Billederne er nu kigget igennem og de kommer på bloggen imorgen …

  • Svar Frøskuffen 06/06/2011 kl. 20:33

    Det er vel snart 10 år siden min sidste grillede banan. Og sikke jeg da pludselig længes.

    Det var godt, at husbond fil dulmet sin sorte samvittighed efter det chokoladetyveri :) Vi kan næsten tilgive ham allesammen. Men det er nok først helt glemt efter 3-4 middage.

  • Svar Bettina Holst 07/06/2011 kl. 07:18

    Ha ! Frøskuffen han har overhovedet ikke dårlig samvittighed. Han trak bare på skuldrene og sagde “nååhh var den til dig ?” mens han slikkede sig tilfreds om fingrene…. :-). Men han ér allerede oppe på langt over de middage du nævner, så han er tilgivet :-)…..næsten…

  • Smid mig en Hilsen