Bloggen tester, Boliger, Indretning, Inspiration, Kom indenfor, Mine projekter, Stuen

En ny lampe er landet i vores stue

Engang imellem viser jeg billeder fra mit eget hjem. Indrømmet. Det er ikke så tit som jeg gerne ville.

Men idag inviterer jeg indenfor i vores stue. Som du kan se på billederne har vi faktisk ikke verdens største stue, så desværre er der ikke så mange måder, at stille sofa arrangementet på. For sådan en som mig, der elsker at rykke rundt, er det lidt frustrerende.

Der hvor jeg istedet sætter ind på forandring, er så i form af et nyt maleri på væggen (skal iøvrigt have malet et nyt snart og udskiftet det der hænger p.t.). Der bliver også byttet rundt på tæpper og puder. Vi har netop købt nyt tv bord fra Daells Bolighus (det tog kun 2,5 år at finde det rette) og jeg går og overvejer om ikke der kan presses et par skabe op over (lidt inspireret af indlægget fra forleden, hvor jeg viste inspiration til tv området).

Blog Bettina Holst Lampe Bekkoshop 1

En anden ting jeg også elsker at skifte ud er vores lamper. Vi har et par stykker som jeg kan flytte lidt rundt med og det kan godt tilfredsstille min trang til at forandre. Der er netop flyttet en ny lampe ind som nu står på vores nye tv bord. Det nye tv bord er 200 cm langt. Det gamle var 150 cm langt og der stod en standerlampe i hjørnet tidligere, men tanken med det nyt tv bord, var at der skulle stå en fed bord lampe på det.

Og det gør der nu.

Den er fra www.bekko.dk som primært forhandler forskellige mærker indenfor ure og lamper. Bla. denne baby som House Doctor har designet. Du kan se flere oplysninger om lige præcis denne lampe her, hvis du skulle lyste det.

Jeg har stylet den med en plante og jeg er total verliebt i arrangementet. Det ser mega hyggeligt ud om aftenen også.

Vores lamper er lidt en blanding af både dyre og billige lamper. Mest det sidste for så har jeg ikke så dårlig samvittighed når jeg trænger til forandring. Og fordi pengepungen dikterer det.

Man kommer langt med fornyelse med nye lamper, tæpper og puder. Og der findes mange lækre ting, der ikke koster specielt meget.

Blog Bettina Holst Lampe Bekkoshop 3    Blog Bettina Holst Lampe Bekkoshop 7  Blog Bettina Holst Lampe Bekkoshop 9 Blog Bettina Holst Lampe Bekkoshop 10

Da jeg med alderen er blevet bedre til at tænke mig en ekstra gang om, vil jeg nu klippe nogle stykker brunt papir ud i den størrelse jeg tænker, at ovenskabene skal være i. Så kan jeg lige gå og danne mig et indtryk af om vi skal have skabe over tv bordet eller ej.

Kubix lampen – den er en keeper.

Ellers er vores stue et mix af Ikea, Danbo og Daells bolighus. Vi er igang med at lede efter et nyt tv, så vi kan slippe for den box der p.t står på tv bordet. Gosh en jungle der er at finde et nyt tv. Når vores stue er helt i mål (med nyt tv og evt. de der ovenskabe, så snupper jeg lige nogle nye billeder). Vi flyttede ind i august 2012 og først nu er vi ved at være i mål med stuen (de større overordnede møbler). De små ting er under konstant forandring.

Ha´ en skøn dag !

Kærligst Bettina

Tidligere Indlæg Næste Indlæg

6 Kommentarer

  • Svar Allan 21/05/2016 kl. 18:42

    Hej Bettina

    Rigtig fin blog du har, faldt over den da jeg er ved at kigge på nye lamper til vores stue :)
    Den lampe du har over sofaen, hvor har du den fra ?

    Hilsen Allan

    • bettinaholst
      Svar bettinaholst 23/05/2016 kl. 11:35

      Hej Allan

      Den hedder “FLOS265” og er fra firmaet FLOS :-)

  • Svar Resha 08/08/2016 kl. 11:42

    Hei,
    I love your paintings!! Where do you get the colourful large paintings on your wall?

    • bettinaholst
      Svar bettinaholst 08/08/2016 kl. 14:02

      Hi Resha

      Thank you – I made the painting (it is sold now) :-)

  • Svar Resha 09/08/2016 kl. 12:54

    Can you make a painting for me? How much will you charge?

    • bettinaholst
      Svar bettinaholst 09/08/2016 kl. 15:47

      Hi Resha

      Don`t paint on order – but I do have a webpage where you can se the paintings I have for sale at the moment and my prices http://www.bettinaholst.dk. Thank you for your interest in my work <3

    Smid mig en Hilsen