Inspiration, Køkkenet

Drømmen om et nyt køkken

Da vi flyttede ind i vores skønne hus for 2 et halvt år siden, var køkkenet noget af det jeg faldt mest for. Vi har et stort køkken/alrum og for første gang nyder jeg at være i et køkken. Det er installeret af de tidligere ejere og de har valgt et hvidt højglans køkken med den tykkeste bordplade jeg nogenside har set. Jeg er stadig vild med det, men det begynder at blive ret tydeligt, at det er omkring 6-8 år gammel (eller deromkring). Mange af lågerne har fået en del skrammer og jeg er så småt begyndt at drømme om et nyt køkken og ikke mindst en meget bedre udnyttelse af væggene end der er nu.

Sådan ser vores køkken ud som det står idag:

Bettina-Holst-Blog-Namnam-barstol-Boshop 4

En ting er drømme, noget andet er, at der slet slet slet ikke penge til et nyt køkken, så jeg tror at løsningen bliver at skifte lågerne. Indmaden fejler jo ikke noget. Men der går nok lige et par år eller 5.

Et par dage efter jeg havde ytret drømme om at lave nyt køkken til manden min, kom der en mail fra et PR bureau, der spurgte om jeg var frisk på at lege med og sammensætte mit drømmekøkken fra Invita med et Pinterest board (mappe) udfra Invita´s Pinterest board. Altså bare sådan virtuelt. Vi leger bare, at vi har mange penge til en nyt køkken og hvordan det evt. kunne tage sig ud.

Det har jeg sagt ja til og vi er 5 boligbloggere, der skal sammensætte vores drømmekøkken kun ved at “pinne” fra Invita´s Pinterest board.

Blog Bettina Holst Invita køkken inspiration 1 Blog Bettina Holst Invita køkken inspiration 2

Alle 5 forslag bliver så lagt op på Invita´s facebook side, hvor man så kan like det Pinterest board man bedst kan lide. Alle der liker på deres Facebook side, har så mulighed for at vinde en Push stempelkande fra Muuto til en værdi af 699,- kr. En sjov lille konkurrence som du måske også vil være med i ?

Jeg vil selvfølgelig ikke opfordre dig til at stemme på mit board….slet slet ikke. På ingen måde. Overhovedet. Meeen hvis du vil like mit board kan du gøre det lige HER smile

Det skal lige siges, at jeg altså ikke vinder noget, det er jer, der kan vinde en stempelkande hvis I liker det board I bedst kan lide smile

Du kan se mit board (mappe) på Pinterest, hvor jeg er gået all in på et sort trækøkken. Først kiggede jeg meget på om mit nye fremtidige drømmekøkken skulle være hvidt igen, men lige p.t. tænker jeg, at det kunne se fedt ud med et i sort, hvor man stadig kan se årerne. Bordpladen skulle enten være en fed og lækker træplade (evt. ask) eller måske en hvid laminat.

Blog Bettina Holst

Som tilbehør ville jeg have nogle rå elementer i form af f.eks. en stålreol, en gammel sjov træ drejestol og lign. Noget a la de sidste 2 billeder. Heldigvis er der ingen, der kan tage drømme fra en, for et nyt køkken står som sagt på ingen måde på listen før om ….længe.

Men kig evt. forbi mit Pinterst board og se flere billeder af mit drømmekøkken, som det ser ud…..hvis jeg altså skulle have nyt køkken pt.

Gid du må få en skøn dag !

Kærligst Bettina

Tidligere Indlæg Næste Indlæg

4 Kommentarer

  • Svar Helle Rick 21/03/2015 kl. 16:34

    Følger allerede dit board :-) Så det igår og jeg skal også have fat i en pop-up strømudtræk. Det er så smart og genialt. Ledninger i et køkken kan være et mareridt.

    • bettinaholst
      Svar bettinaholst 21/03/2015 kl. 18:43

      Ahhaa super godt Helle, tak :-)

      Ja de er super fede de der pop-uppper – jeg hader generelt ledninger og udtræk, så alt hvad der kan skjules i den forbindelse hilser jeg et stort velkommen :-)

  • Svar Jannie 21/03/2015 kl. 17:54

    det er en fin blog du har. Jeg har først for nylig opdaget den. Og dit køkken er så lækkert. At udskifte et 6-8 år gammelt køkken er meget langt væk fra min pengepung og verden. Sæt hellere penge tilside til opsparing og pension, så har du noget at falde tilbage på, hvis du mister dit job!
    Mange hilsner fra en gammel kone på 58

    • bettinaholst
      Svar bettinaholst 21/03/2015 kl. 18:44

      Jamen så et stort velkommen Jannie – ohhhh der skal skam ikke laves køkken de næste mange mange år – der er mange andre ting her på matriklen, der trænger mere til en kærlig hånd end et køkken. Aii du er da ikke gammel. Du er under 10 år ældre end mig ;-)

    Smid mig en Hilsen