Diy, Genbrug, Indretning, Inspiration, Kom indenfor, Kreative ideer, Mine projekter, Recycle

DIY Vægophæng

DIY vægophæng.

Okay.

Nu vil du enten synes, at jeg er “super genial” med denne idé – eller også vil du tro, jeg har fået en “bette vævefejl i kysen” her på det sidste. Måske også bare noget midt imellem….

Lad mig først sige, at jeg elsker DIY projekter – specielt hvis de ikke tager meget mere end 1/2 time. Og denne idé, som jeg kom på en dag jeg gik og ryddede op i bryggerset, tager altså ikke ret lang tid at lave. Udover det, er den nem at lave. Og billig. Den er faktisk også lidt sjov at lave og alle kan være med!

Du får lige en lille forhistorie først.

Jo jo det er der tid til wink

Sidste år fyldt jeg rundt. Lad os bare holde os til at jeg fyldte 30 år plus 24 måneder. Festen foregik i mit atelier. Det var den 12. juni. Jeg ville først bare forbigå dagen i fosterstilling og glemme alt om alder. Kunne slet slet slet ikke forholde mig til, at jeg rundede dette skarpe hjørne. AV. Men pludselig en dag et par måneder før tænkte jeg “skid på det hele Bettina – hold nu bare en fest”. Og skal der være fest, så skal der sgu være fest!! – så vi holdt et brag af en fest med DJ und alles. Jeg er en pop tøs, så temaet var selvfølgelig en 70′-80′ fest. På nær 4 stykker kom alle udklædte. Og der var ikke sparet på hverken parykker eller de skønneste kostumer. Nogle havde valgt 70′ stilen som mig selv og andre 80’stilen. Virkelig en helt fantastisk aften, hvor jeg havde pyntet hele atelieret med bla. en masse vinyl singler, som hang ned fra loftet. Dem havde jeg fundet til ingen penge på “Det Blå Marked” som ligger her i Haslev.

Nåhm.

Der gik jeg så forleden og ryddede op i bryggerset og faldt over de mange vinyl singler og istedet for at smide dem ud, skulle de da bruges kreativt. Jamen det var jeg da nødt til!

Og.det.blev.derfor.til.et.ophæng.

Fra vinyl plader til dette:

Hvis du kunne tænke dig, at lave noget tilsvarende, så skal du bruge:

  1. 25-30 gamle vinyl single plader (LP plader kan også bruge – evt. i et mix). Du kan også bare lave et lille ophæng med væsentligt færre plader.
  2. En træplade – tit har Bauhaus nogle stumper
  3. Akryl fugemasse – jeg brugte bare en billig fra Jem & Fix
  4. Lidt sandpapir
  5. Spraymaling – igen Jem & Fix. Det mærke der hedder Stabile. Jeg var så heldig, at den dag jeg købte var de på tilbud til kun 15,- kr. pr. dåse.
  6. Ophæng til bagpå. Dem finder du også i byggemarkeder. Mit var dog et jeg havde liggende.

Min træplade fandt jeg ude i skuret, smånusset og havde bla. været brugt som underlag, når jeg spraymaler, så jeg beklædte den lige med tapet bag. Det er jo ikke nødvendigt med en ny træ plade.

Sådan gør du:

  1. Slib træpladen let.
  2. Læg en god stor klat rundt om hver plade og tryk den ned på træpladen. Jeg havde intet system. Limede bare på lidt “i blinde”
  3. Først gav jeg det en gang med sort spraymaling.
  4. Et par timer efter fik det en gang med en messing spray

Du kan også vælge at spraymale hver vinyl plade først i f.eks. pastelfarver og så lime dem på bagefter. Kun fantasien sætter grænser.

Nu tænker du måske hvorfor min har “pletter og ser patineret ud?”

Jamen altså.

Der skete det, at efter jeg havde givet det hele en omgang med messing spray’en (jeg havde lagt ophænget på et par flade sten på græsplænen), så begyndte det at regne vel omkring en time efter! – OG jeg havde lykkeligt glemt alt om dette ophæng, så da jeg kom i tanke om det et par timer efter, ja der havde regndråberne gjort deres arbejde og derfor fik mit ophæng “patina” – OG JEG ELSKER, AT DET FIK DEN EFFEKT!

Vil du have samme effekt så spray vand på 1/2-1 time efter det har fået spraymaling og lad det ligge med dråberne på 1-2 timer, så burde det give samme effekt. Jeg skal nok lige efterprøve det en dag snart.

Håber  du kan lide ideen ?

Herhjemme synes vi begge, at den er både skør, flot, sjov og anderledes.

Kærligst Bettina

 

 

 

 

Tidligere Indlæg Næste Indlæg

2 Kommentarer

  • Svar Jonna Ipsen 29/09/2017 kl. 21:23

    Herlig ide du der kom på 👏🏻😀

  • Smid mig en Hilsen