Bloggen tester, Diy, Indretning, Inspiration, Kom indenfor, Kreative ideer, Mine projekter, Recycle

DIY – træstub sengeborde

Træstub sengeborde

Igen idag inviterer jeg indenfor i vores soveværelse.

Jeg har nemlig lavet nye sengeborde til os. Faktisk havde vi ikke nogen.  I 2 år har vi levet uden. Pladsen er forholdsvis smal, så jeg har ikke fundet nogle passende – før vi fældede et stort træ i sommers for at få plads til vores nye skur. Det kom der riiimelig mange træstubbe ud af. Thomas havde gjort dem klar til at ryge på lossepladsen.

What ??!

Af uransaglige årsager, havde han vist glemt, at han var gift med en kreativ kone, så selvfølgelig skulle de ikke på lossepladsen. Selvfølgelig.skulle.de.ikke.det !

Skal jeg være helt ærlig, så tror jeg simpelthen, at han troede, at han kunne snige dem væk, så han ikke behøvede bøvle med at finde en opbevaringsplads til dem i haven. Den snu rad. Men mig løber man sgu ikke om hjørner med. Jeg lå på spring. Ha !

3 af dem har stået til tørre inde i mit atelier. Så var det bare at afbarke dem. Det tog godt 10 minutter, så det var der ingen ben i. Man kan selvfølgelig også vælge den rå udgave, men jeg ville have dem glatte og ville ind til træet. Der er absolut intet nyt i selve ideen. Den kan jeg ikke tage æren af. Men her kan du se hvordan de ser ud hos os.

Blog Bettina Holst træstub sengebord 1

Blog Bettina Holst træstub sengebord 2

Derefter sleb jeg dem. Og må jeg lige have lov til at fremhæve min nye bedste ven; denne lille bandit fra Bosch.

Fås til under 500 kr. men super effektiv til sådanne mindre dame-gør-det-selv-projekter. Jeg er også idag ved at bruge den, idet jeg er ved at spartle nogle revner i vores spisebord og derefter skal det slibes. Vi er blevet rigtig gode venner.

Jeg må finde mere jeg kan slibe..

Blog Bettina Holst træstub sengebord

Nåhm…al det sliberi (må jeg anbefale at det gøres udenfor..*host*) har nu resulteret i 2 sengeborde. Jeg er vild med at få naturen og det rå ind i vores soveværelse.

Nu sidder du måske og tænker…”hvad´ ingen hjul på – det plejer hun da ellers ??” – men nope… ikke i første omgang anyway. Der er filtdutter under dem, så der er luft til gulvet og stubbene derved ikke ødelægger gulvet. Jeg har haft et træstub bord i stuen nu i et par måneder og går jævnligt, at tjekker at gulvet stadig ser fint ud nedenunder. Blot husk at være obs. på dette, hvis du også får lavet et lignende bord på et tidspunkt.

Blog Bettina Holst træstub sengebord 3

Blog Bettina Holst træstub sengebord 5

Og nu vi alligevel er i soveværelset, får du lige et par stemningsbilleder mere. Grammofonen er en jeg købte for 25 år siden på et loppemarked i Ungarn for stort set ingen penge. Der fulgte både tragt (ligger på loftet) en masse gamle plader med til den. Lampen er jeg træt af og den bliver på et tidspunkt skiftet til en mere enkle og klassisk en. Spejlet er et guldspejl som for nogle år siden fik en gang sort maling. Puderne er købt på Etsy (kan desvære ikke huske sælgeren´s navn), det runde kugletæppe er fra unaliving og sengetæppet er fra Hay.

Blog Bettina Holst træstub sengebord 4

Blog Bettina Holst katten Lilo

Katten er fra Møn.

Ha´ en skøn dag !

Kærligst Bettina

Indlægget indeholder et sponsoreret produkt. Du kan læse min reklamepolitik her.
Bosch har jeg et fast samarbejde med og de har bla. sponsoreret et elektronisk vaterpas, bore/skrue maskine, elektronisk måler og denne slibemaskine. Jeg har endnu ikke testet alle tingene.
Tidligere Indlæg Næste Indlæg

27 Kommentarer

  • Svar Tuttifruttimedettvist.blogspot.com 18/11/2014 kl. 21:10

    Ja, hvor søren blev hjulene af….!! Ha ah..!! ;o)
    Det kan da godt være at du ikke kan tage æren for at opfinde sådan et par stubbe borde, men for dælen hvor er de blevet lækre.
    – Og jeg fik lige et sjovt billede på nethinden, efter at have læst dit indlæg… Sådan på lur, som en tyv i natten, inden din husbond får sneget træ “affaldet” væk fra martrikelen… ;o)

    • bettinaholst
      Svar bettinaholst 19/11/2014 kl. 12:18

      Hahha jamen altså man kan ikke løbe om hjørner med moi…den laban ! – Tror der kommer hjul på, bare ikke så store som jeg plejer :-)

  • Svar Heidi 19/11/2014 kl. 00:23

    Jeg har en træstub, som skal bruges til et lille sidebord. Den står i drivhuset og har stået der i 2-3 år. Den er også reddet fra et læs, der skulle på genbrugspladsen.
    I øvrigt så,, er det min erfaring at det tit kan betale sig, at tjekke trailerens indhold, inden den bliver frigivet til kørsel ned på genbrugspladsen……..Min mand har lige ryddet g.r.u.n.d.i.g.t. op ude i garage/lade med det resultat, at de 5 gamle marmor vinduesplader, der har stået der i flere år – mens jeg tænkte over hvad de skulle bruges til – nu er smidt ud:-0 Sgu! blev der altså råbt.

    • bettinaholst
      Svar bettinaholst 19/11/2014 kl. 12:20

      Aiiii for ….tror også min nabo ville have kunne høre mig, hvis Thomas havde lykkedes med at smide dem ud :-) – normalt spørger han a.l.ti.d. om dit og dat må smides ud – selv små ting, såsom nettet fra appelsinerne hahha…

      Det var da også ærgeligt med det plader..de kunne jo have været brugt til mange ting !

  • Svar Eva 19/11/2014 kl. 08:47

    Jeg tillader mig lige at komme med et godt råd eller en erfaring er det vel nærmere, til jer som laver træstub borde. Sæt noget under bunden så der kan komme lidt luft ind under, det tager flere år før en tyk stamme er helt tør og jeg har et par gange fået nogle grimme mug pletter på gulvet fordi fugten ikke kunne komme ud:) Eva

    • bettinaholst
      Svar bettinaholst 19/11/2014 kl. 12:23

      Du har SÅ meget ret Eva, tak :-)

      Jeg havde faktisk glemt lige at skrive det i indlægget (men det er tilføjet nu) for jeg har filtdutter under dem og under den stub jeg har i stuen og jeg tjekker jævnligt for at alt ser fint ud under dem. Iøvrigt al det jeg ikke har hjul på, har jeg filtdutter under… eller strikkede sokker :-)

  • Svar Maria 19/11/2014 kl. 10:51

    De er blevet meget smukke og der er LIGE plads til dem :-) Du er så kreativ og god til at få disse idéer :-)

    Bare pas på, at de er helt tørre, det kan tage år at tørre træsaft ud af dem, for ellers kan de lave grimme pletter i dit smukke gulv.
    Vi bruger også stubbe til bålpladsen, som stole, og den sidste lille meter af nogle træer er blevet stående på deres gro-plads og skåret til naturstole, så vi kan nyde solnedgangen.

    Efterårs hilsner fra Maria
    også en kreativ sjæl

    • bettinaholst
      Svar bettinaholst 19/11/2014 kl. 12:27

      Ja de kunne lige være der med kun få cm på hver side – og tak for rosen :-)

      Jeg er meget obs på at de ikke laver mærker. Der er filtdutter under og de vil løbende blive tjekket at de ikke laver ballade på gulvet. Planen med alle stubbene (vi havde gemt 9) var oprindelig til en bålplads, jeg har planer om at vi skal lave til næste år, men nu er der så bare lige reduceret lidt i beholdningen. Spørgsmålet er om den bålplads kun bliver ved tanken…

      Det var dog en kanon idé med resten der er skåret til naturstole, tommel op for den idé ! – lyder fantastisk :-)

  • Svar Karina Carmen Musaeus Schwartz-Arndal 19/11/2014 kl. 14:35

    Hahaha, katten er fra Møn. Godt grin. :-)

    Ja, hjulene havde jeg også forventet. Hehe. Rigtig god idé med filtdutter. Jeg ville selv vælge hjul, men det skyldes, at stubbene skulle bruges i stuen, og de skal være nemme at flytte rundt på. Hmm, jeg ville ved nærmere eftertanke også sætte hjul på, hvis de blev brugt som sengeborde, fordi jeg skal kunne komme til med støvsugeren nemt og bekvemt, og så er vores seng høj.

    Jeg kan rigtig godt forstå, at du stod på spring for at snuppe nogle stubbe.

    • bettinaholst
      Svar bettinaholst 19/11/2014 kl. 15:59

      Ahhaha…jamen jeg har jo lovet, at jeg ville huske at skrive hvor tingene er fra, tøhøh ;-)

      Der kommer højst sandsynligt også hjul på, netop fordi det er praktisk. De hjul jeg har på “lageret” er for store til de små træstubbe, så jeg tror jeg skal have fat i nogle der er lidt mindre. Måske. Dog ikke på den i stuen. Med filtdutterne er den faktisk ikke så svær at flytte. Jeg kan skubbe til den med fødderne :-)

  • Svar A+K/VenterPaaVin 20/11/2014 kl. 20:38

    Hvor er de bare rå – jeg elsker når man inddrager naturen og omgivelserne i sin indretning – og gør-det-selv/unika-sager ér jo også ekstra fedt :D

    – Anne

    • bettinaholst
      Svar bettinaholst 20/11/2014 kl. 21:09

      Ja lige præcis og det bedste er at de har kostet kroner 0,- :-)

  • Svar Lisbeth Nielsen 22/11/2014 kl. 22:24

    Drøngod ide. Jeg har nogle kæmpekævler stående efter vi fældede en Ask, i sommer lavede vi et par helt rå borde (med hjul) til pavillonen, men jeg vil også gerne lave nogle der er slebne som dine til indendøre, så godt at se at det ikke kræver en voldsom slibemaskine.
    Resten af dit soveværelse ser også hyggeligt ud:-)

    • bettinaholst
      Svar bettinaholst 23/11/2014 kl. 11:57

      Tak Lisbeth :-)

      Jeg kan lide begge udgaver også – både den rå og den slebne, i vores tilfælde passede den slebne bedst og ja en lille slibemaskine kan nemlig klare opgave, men kan også sagtens klare med håndkraft, hvis ikke man lige har sådan en bandit ved hånden (tar selvfølgelig så lidt længere, men det er ikke en kæmpeopgave) :-)

  • Svar Jeanette Hansen 22/11/2014 kl. 23:40

    Hej Bettina,
    Jeg har brug for inspiration til mit lille badeværelse. Har du ikke lyst til at lave et indlæg om badeværelser på din skønne blog?
    Hilsen Jeanette /@Frk. Trisse

    • bettinaholst
      Svar bettinaholst 23/11/2014 kl. 11:58

      Selvfølgelig vil jeg det, skal nok se om jeg kan finde noget lækker inspiration i Googleland :-)

  • Svar superheltemor 24/11/2014 kl. 17:17

    Elsker at katten er fra møn!

  • Svar mette 24/11/2014 kl. 17:31

    Hej Bettina.
    Tak for din altid friske og inspirerende pen :-)
    Jeg kan se, at du har malet din væg i stuen i en smuk grøn farve. Vil du oplyse mig om, hvilken?
    På forhånd tusind tak!
    Smil og vinke Mette

    • bettinaholst
      Svar bettinaholst 26/11/2014 kl. 11:04

      Tusind tak Mette :-)

      Det kan du tro. Farvekoden hedder: NCS S 6020-G70Y – jeg malede den på en væg i køkkenet sidste år og nu også en væg i stuen. Jeg er stadig fuldstændig pjattet med den :-)

  • Svar Selvfølgelig maler man da lige soveværelset i december - Bettina Holst Blog 29/12/2014 kl. 11:37

    […] blev den store væg ud mod gangen og tapetvæggen malet hvid og endevæggen blev grå. Det så sådan ud. Men det var ligesom stadig ikke […]

  • Svar Ole Ringgaard 29/12/2014 kl. 11:54

    Hej Bettina.

    Sikke nogle fine træstubbe/små borde du har fået lavet. Det at man tager barken af, er med til at give en mere glat udtryk. Hvis du har lyst til at se hvordan de kunne se ud med ben, så kan du tage et kig på woodfashion – Dette er små træstubbe, som også fungerer som små sofabord og sengeborde. Det er så fedt at tage det rå fra naturen med ind.

    Vh Ole

    • bettinaholst
      Svar bettinaholst 29/12/2014 kl. 15:50

      Hej Ole – mange tak for din hilsen. Dine borde ser skønne ud med ben og ja det er fedt at have naturen med indenfor :-)

  • Svar Karin 22/07/2017 kl. 20:06

    Sikke fint! Meget.
    Må jeg spørge hvilken træsort der er tale om? Beklager hvis du allerede har svaret på det, men sys ik lige at kunne se det:-)

    • bettinaholst
      Svar bettinaholst 23/07/2017 kl. 12:55

      Tak Karin – tror ikke der er nogen der har spurgt om det – det var et nåletræ :-)

  • Svar Poul 12/09/2017 kl. 13:46

    Kan træstubbene godt lakeres?

    • bettinaholst
      Svar bettinaholst 18/09/2017 kl. 11:41

      Hej Poul

      Åhh jeg beklager det meget sene svar ! – JA de kan sagtens både lakeres (og males, hvis man ønsker dette) :-)

      De bedste hilsner

      Bettina

    Smid mig en Hilsen