DIY - høj seng
Bloggen tester, Diy, Indretning, Kom indenfor, Kreative ideer, Mine projekter, Opbevaring, Recycle

DIY – høj seng

DIY – høj seng

Indlægget indeholder sponsoreret links. De er markedet med *

De sidste 2 weekender har vi arbejdet på projekt høj seng i vores gæsteværelse.

I 6 år havde vi vores daybed, som jeg lavede ud af en dør, stående i karnappen, men nu synes jeg altså det var på tide, at der skete noget nyt. Vi savnede (okay jeg savnede) mere opbevaringsplads til f.eks. vores håndklæder, duge, sengetøj mv., så hvorfor ikke slå 2 fluer med ét smæk?

OBS OBS – jeg har fået en exklusiv kode, hvor du får 2 puder GRATIS, hvis du bestiller en madras!! – se nederst i indlægget.

Jeg havde længe haft ideen (som dog ikke er min egen ide, men set mange gange på f.eks. Pinterest), men da www.sleepeve.dk * spurgte om jeg var interesseret i, at teste en af deres madrasser var muligheden jo lige for!. Så nogen gange kommer projektet bare til én.

Så det var bare at gå igang. Der blev indkøbt 3 billige Malm kommoder i Ikea, som Thomas samlede (han er nemlig 100 meter mester i at samle Ikea møbler).

Du skal bruge dette til projektet:

  • Kommoder (højde og bredde er der frit slag for)
  • Lægter fra byggemarkedet
  • Træplader i ca. 2 cm tykkelse. Det kan være f.eks. mdf eller krydsfiner. Vi havde plader stående i skuret fra tidligere projekter, som blevet skåret til. Vi satte 4 sammen. Det smarte var, at vi så slap for at slæbe én stor plade op på 1. sal, så det kan anbefales at sætte 2-4 plader sammen, hvis du ligesom os skal op af trapper. Pladerne blev skåret til  i en dybde på 1 meter. Madrassen er 90 cm bred og jeg ville gerne lige have lidt luft omkring madrassen. Sørg for at sætte pladerne med lidt mellemrum, så der kan cirkulere luft omring madrassen. Vælger du istedet kun at bruge én stor plade, så sørg for at bore et par lufthuller i pladen.
  • En god madras – det kunne f.eks. være denne*

Sådan gjorde vi:

  1. Vi samlede først kommoderne. Satte den ene tæt på væggen og satte streger ud for kommoden, så vi kendte højden på hvor lægten skulle sidde Se billede A.
  2. Så var det bare frem med vaterpasser og lave en streg langs hele væggen. Vi satte ligeledes en mindre lægte i hver ende.
  3. Lægterne blev skruet ind i væggene. (Lægten skal selvfølgelig sidde lige under stregen).
  4. Kommoderne blev placeret. Et stykke tyndt skumplast (ved ikke hvad det hedder, men det var et stykke vi havde til overs fra levering af vores sofa). Det kan sagtens undværes. Jeg ville bare gerne lige beskytte toppen af kommoderne. Pladerne blev så skruet ned i lægterne (ikke i kommoderne). Se billede B
  5. Til sidst sluttede jeg med at sætte et liste på, så man ikke kan se at det er 4 plader vi har sat sammen.

 

Vi havde en lille udfordring med den gamle skunkdør, som vi var lidt nervøse for ikke kunne holde til en lægte (og desuden ville jeg helst ikke lave huller i den), så for en sikkerheds skyld satte vi nogle gamle Ikea ben, vi havde til overs fra et tidligere projekt. Thomas skar et par huller i den ene side, så der er plads til at have en lampe (ledningen) på både endevæggen og på væggen til venstre.

Se billedet herunder:

Madrassen fra Sleepeve var vakuumrullet og fyldte ikke specielt meget. Da vi så skar hul i plastikken voksede madrassen sig bare kæmpe stor. Det var ret sjovt at se faktisk. Kvaliteten er helt i top. Der er ikke en finger at sætte på den. Dejlig høj madras og man ligger fantastisk på den, så den vil jeg gerne lægge navn til!

Du finder madrassen her *

Og nu vil du vel gerne se flere billeder af det færdige resultat ?

De kommer her:

Det sidste jeg gjorde var at male skunkdøren grøn så den falder i med væggen. Pladerne fik en gang hvid træmaling og det samme gjorde listen foran. Listen er iøvrigt samme størrelse (2cm) som pladerne.

Håber du kan lide ideen.

Spørg endelig hvis der er noget du er i tvivl om.

Vil du benytte dig af koden, så gør du sådan her:

Du lægger madrassen i kurven og det samme gør du med de 2 puder – dem finder du her. Inden du forlader indkøbskurven benytter du koden: BETTINAHOLST, så fratrækker den de 2 puder, der har en værdi af 1.019,- kr.!

Ha’ en skøn dag!

Kærligst Bettina

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg (personligt – ikke bloggen) kan også følges på Instagram. Du kan i bunden af bloggen, se et uddrag af de billeder jeg deler.

Du kan læse min reklamepolitik her.

 

Tidligere Indlæg Næste Indlæg

6 Kommentarer

  • Svar Michelle-Marie 27/03/2018 kl. 07:48

    Hvor er det bare fint. Jeg drømmer om sådan en skøn, høj seng med en masse opbevaring under. Tak for dejlig inspiration 😀

    Mvh. Michelle-Marie

    • Svar bettinaholst 27/03/2018 kl. 12:38

      Tak Michelle-Marie og velbekommen 🙂

      Kan kun sige GO for sådan et projekt. Det giver vildt med opbevaring det giver og så er det ikke et svært projekt 🙂

      Kh Bettina

  • Svar Simone 27/03/2018 kl. 09:26

    Super fint! Hvad er det for en flot blå/grøn maling, I har på bagvæggen?

    • Svar bettinaholst 27/03/2018 kl. 12:38

      Tak Simone 🙂

      Farven hedder Ocean Green og er fra Sadolin 🙂

      Kh Bettina

  • Svar Nikoline 27/08/2018 kl. 16:28

    Hvor er dine fine marrokansk inspirerede puder fra, der ligger til højre fra sengen? 🙂

    • Svar bettinaholst 29/08/2018 kl. 17:21

      Hej Nikoline – dem købte vi i Marokko for et par år siden, så jeg kan desværre ikke hjælpe dig med hvor de ellers er at finde 🙂

    Smid mig en Hilsen

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.