Diy, Hverdagsglimt, Inspiration, Kom indenfor, Mine projekter, Udeliv

Der er tage og før/efter billeder af vores nye skur

Altså ikke Tage…du ved ham på 68 år med måne på toppen og sokker i sandalerne vel ? – men tage…på husene. Et tag – flere tage.

Hedder du Tage så undskyld min lidt platte fremstilling smile

Et indlæg om et tag er måske ikke særlig ophidsende, men ikke desto mindre hvad et af vores næste projekter herhjemme kommer til at handle om. Heldigivis ikke på hovedhuset. Det lyder fancy. Hovedhuset. Men altså vi har jo rent faktisk 2 huse. Det vi bor i og der hvor jeg hersker 100%. Okay det gør jeg vist i begge. Men jeg tænkte nu på atelieret. 60 kvm. All mine. Lucky me. Det andet skal jeg jo dele med en yderst lækker mand.

Blog Bettina Holst tag og skur

Og lige præcis den mand, har nu også fået sit eget hus. Et til mig og et til ham. Her bliver ingen snydt. Hvilket hus han har fået spørg du ?…et skur. På hele 15 kvm. Jow jow kom ikke her. Så kan han stå der og snitte træfigurer, mens jeg maler malerier. Eller gøre det han gjorde sidst jeg gik derud til ham; sortere skruer. Ja ja hver sin interesse. Faktum er, at vi begge er mega glade for endelig at have fået et skur på matriklen. I 2 år har bryggerset mildest talt lignet et bombet krater, for alt var derude. Og.jeg.mener.alt. Det var fuldstændigt umuligt at finde noget.

Aii ikke alt. Haveredskaber og græs slåmaskinen stod i drivhuset. Det er fortid.

Nu er vi så Hr. og Fru Danmark med skur – et sted derude på de 2400 kvm. Min mand har 8 tommelfingre. Sorry men det har han altså. Det er da bedre end 10. Alligevel har han bygget det stort set alene. Den ældste søn gav lige en lille hånd med i opstartfasen. Det er sådan et saml-selv-helvede fra et byggemarked, men det lykkedes at få det op og da dørene tilsidst skulle sættes i -og.de.ikke.bandt,men.var.i.vater – var han ikke til at skyde igennem af stolthed.

Jeg huskede at rose ham.

Først var der lige rigtig rigtig meget grus og sten, der skulle fjernes (meget af det stammede fra da vi gravede ud i mit atelier, så der kunne lægges varmerør og støbes ny beton). Denne bunke var godt 3 gange større inden billedet blev taget !.

Ungerne hjalp med at fjerne den og det var en absurd stor hjælp.

Blog Bettina Holst tag og skur før 1

Blog Bettina Holst tag og skur før 2

Så fik vi en brolægger til at hjælpe med at lave et fundament af fliser, som vi købte billigt fra en anden, der lige havde lagt terrasse og havde disse i overskud.

Blog Bettina Holst tag og skur 1

Blog Bettina Holst tag og skur 2

Blog Bettina Holst tag og skur 3

Det næste der skulle ske var maling. Jeps du gættede rigtigt. Det var min opgave. Jeg valgte at male det sort og vinduerne hvide. I skrivende stund mangler dørene at få 3. gang. Det får de til foråret.

Blog Bettina Holst tag og skur 4

Blog Bettina Holst tag og skur 5

Blog Bettina Holst tag og skur 6

Okay. Nogen her døjer vist med vand i kælderen…

Blog Bettina Holst tag og skur 7

Taget er kun et undertag og amatører, som vi er, havde ikke tænkt, at vi skulle ud og finde et rigtigt tag til skuret (troede da vi købte skuret at det var det). Taget kunne evt. komme fra www.monier.dk. Det er måske lidt overkill, når det nu bare er et skur og det kan da også være at det ender med et brugt tag.

Men.

Sagen er den, at vi stadig har et ret stort projekt vi gerne vil have lavet. Nemlig en ny overdækning i vores gårdhave, mellem huset og atelieret og så gir det ret god mening, at lede efter et ordentligt tag. For det får vi i den grad brug for. Måske vi så kan slå 2 fluer med ét smæk til den tid og lige smide et lille bitte tag til skuret oveni.

Blog Bettina Holst tag og skur

Blog Bettina Holst tag og skur 8

Det er simpelthen blevet så hyggeligt med det skur i haven, synes du ikke ?. Bonus er at vi ikke mere kan se naboen´s knap så kønne kompostbunke.

Imorgen på bloggen er der både konkurrence, hvor du kan vinde julekalenderbogen og så har jeg fundet en lækker lejlighed frem på kun 50 kvm fyldt med skøn inspiration.

Ha´ det skønt !

Kærligst Bettina

 

Indlægget indeholder et sponsoreret  link. Du kan læse min reklamepolitik her.
Tidligere Indlæg Næste Indlæg

7 Kommentarer

  • Svar Helle - garnkoglen 30/10/2014 kl. 19:58

    Ret godt malet! ;-)

    Ej synes faktisk det ser ret fint ud, som det står der imellem træer og planter, som om det altid har stået der. Ser ud til at være lækkert, hvis man da kan sige det om et skur?
    … og det malede du bare lige. Så fik jeg lige dårlig samvittighed over den manglende maling af huset her, som burde have været malet udenfor.. altså døre, vinduer, carport, væg langs carport og “skur” (værksted!) og og og…… men til forår, ik…

    men altså… godt malet! ;)

    • bettinaholst
      Svar bettinaholst 31/10/2014 kl. 11:40

      Hehhe tak Helle :-)

      Vi havde projekt sommerferie-vi-maler-i-år-og-tager-ikke-på-ferie, så vi nåede en hel del. Tilgengæld føler vi så absolut, at vi er i underskud af ferie ! :-(

  • Svar monsterscircus 03/11/2014 kl. 23:27

    Eiiij hvor ser det bare hyggeligt ud og super pænt også! Arhmen altså altid SÅ ihærdige I er:-) Flot arbejde!

    • bettinaholst
      Svar bettinaholst 04/11/2014 kl. 13:49

      Tak søde Mette, kan dog godt mærke nu at sommerferien blev brugt på arbejde og ikke dovenskab med en bog og afslapning. Dét trænger jeg så virkelig til nu :-)

  • Svar Træstub sengeborde 18/11/2014 kl. 15:14

    […] ikke fundet nogle passende – før vi fældede et stort træ i sommers for at få plads til vores nye skur. Det kom der riiimelig mange træstubbe ud af. Thomas havde gjort dem klar til at ryge på […]

  • Svar Kom med udenfor - før/efter - Bettina Holst Blog 26/09/2016 kl. 15:37

    […] der nu er havebænk foran atelieret. Da vi nedlagde et træ for at få plads til vores skur – det projekt kan du se mere til i dette indlæg – skar vi træet op til en masse stubbe. Jeg vidste på daværende tidspunkt ikke hvad jeg […]

  • Svar Inspiration drivhus - Bettina Holst Blog 24/03/2017 kl. 12:49

    […] består af en lille “frugtlund”, et skur, 2 bede, en træ terrasse, en gårdhave og en flise terrasse som vi fik lavet i efteråret, lige […]

  • Smid mig en Hilsen