Julerier, Kom indenfor, Opskrifter, Søde sager

Dadelkugler – sundt juleslik

Dadelkugler. Alene ordet dadler gør slet slet slet ikke noget godt for mig. Jeg hader rosiner, dadler og figner. Blir`helt dårlig bare ved tanken om en af dem i munden.

Men da vi sidste weekend skulle julehygge med familien, som er noget af det bedste jeg ved, gav jeg alligevel de der dadelkugler en chance, som et sundere alternativ til al det andet, der også kom på bordet.

Jeg havde på forhånd besluttet, at jeg (igen) ville give den gas på smagsoplevelser og derfor brugte jeg aftenen inden på at bage det jeg kunne nå – og gad.

Som så ofte før kendte jeg ikke opskrifterne i forvejen. Jeg elsker at eksperimenter. Og gør det gerne på selv samme dag, hvor vi får gæster.

Jeg havde fundet nogle opskrifter på julegodter, der i år skulle prøves af, og så måtte det altså bære eller briste.

På selve dagen bagte jeg så resten. De syndige sager… med sukker und alles.

Blog Bettina Holst julekonfekt og julebord

Men for at vi ikke skulle ligge og ralle i en kæmpe sukkerrus, forsøgte jeg mig altså også udi noget uden sukker. Og det var ret vellykket faktisk.

Og det er en af de opskrifter jeg idag gerne vil dele med dig. De fine chokoladekagejuletræer, får du imorgen. Havregryns kuglerne og konfekten en anden dag. Så det er næsten en kageblog i disse dage.

Men kun næsten.

Opskrift på dadelkugler:

  • 100 g dadler uden sten
  • 1 spsk kokosolie (jeg gav det lige en hurtig tur i microovnen, så det var blødt)
  • 3 spsk kokosmel
  • 1/2 tsk vanillepulver eller 1/2 stang frisk vanille
  • 3 spsk usødet kakaopulver
  • 10 mandler, malet til mandelmel (eller som jeg valgte, nemlig at hakke dem groft)
  • evt et drys chilipulver eller en tsk kanel (dette udelod jeg)

Det hele kan køres sammen i en foodprocessor eller som jeg gjorde; rørte det sammen i min køkkenmaskine (Kitchen aid) til en glat masse. Form til små mundrette kugler, lige som ved havregrynskugler. Tril dem i enten kokosmel, ren kakaopulver eller lakridspulver. De smager godt lige når de er lavet, men bliver bedre af lige, at stå i køleskabet omkring en times tid.

De kan holde sig i op til 3 dage i køleskabet, men jeg har ikke testet om det passer…hvis du forstå hvad jeg mener. De tar ingen tid at lave og jeg lavede allerede en ny portion igår aftes, midt i en reklamepause. 1 time efter de var lavet kørte jeg lige 10 ned. Resten spiste jeg til morgenmad idag.

Jeg blir som sagt seriøs dårlig bare ved tanken om at spise rosiner, figner mv., men de her dadelkugler, gav jeg altså en chance og godt for det, for de er sgu gooooode. Thumps up for dem. Men du får mig stadig ikke til at spise en “rå” dadel.

Blog Bettina Holst julekonfekt og julebord 1

Blog Bettina Holst julekonfekt og julebord 2

Blog Bettina Holst julekonfekt og julelampe

Bordet havde jeg pyntet med de granrester vi havde klippet nederst af juletræet, for at det kunne komme ned i kurven. Jeg havde så bare lagt røde æbler, clementiner, kogler, valnødder og lidt træpynt ovenpå på granen. Simpelt men dekorativt synes jeg.

Lampen har jeg pimpet med kunstigt gran. Den er absolut ikke køn. Den er bare ment som et sjovt og alternativt bud på noget julehalløj. Man kan jo så vælge at hænge noget ned fra granen. Selve granranken er en jeg har fra da jeg havde butik på Frederiksberg og den er vel en 8-10 meter lang. Har i sin tid haft 30 meter, men hende der overtog min butik dengang fik en del af granen, da jeg ikke lige kunne overskue at skulle have så mange meter liggende (det fylder ret godt)

Håber du kunne li indlægget ?

Kærligst Bettina

Tidligere Indlæg Næste Indlæg

9 Kommentarer

  • Svar Merete 19/12/2014 kl. 09:50

    Kære Bettina, kan altid lide dine indlæg, fedt og SÅ inspirerede. Rigtig dejlig weekend smil Merete

    • bettinaholst
      Svar bettinaholst 19/12/2014 kl. 14:31

      Tak Maria ! – du skal bare vide, at det er jeg voldsomt glad for at høre :-)

      Dejlig jul til dig og dine :-)

  • Svar Maria fra En verden af kunst 19/12/2014 kl. 12:42

    God jule weekend søde,

    hvor ser dine dadel kugler lækre ud, ja alt dit bagværk, god idé med dine juletræskager :-)
    Og jeg elsker det opdækkede julede bord :-)

    Du er velkommen i min skønne 4.advent giveaway !
    Jule hilsner fra Maria

    • bettinaholst
      Svar bettinaholst 19/12/2014 kl. 14:33

      Mange tak Maria og rigtig meget i lige måde :-)

      Ja tænk engang, mig som seriøst hader dadler mv. skulle falde pladask for disse (som jo ikke smager af dadler). Mit julebord ender altid mere eller mindre på denne måde. Det er bare så nemt :-)

  • Svar Det må heldigvis også gerne være usundt - Bettina Holst Blog 19/12/2014 kl. 15:21

    […] jeg opskriften på et sundere alternativ til lidt mundgodt, , man kan servere her i julen, nemlig dadelkugler (du burde virkelig prøve dem). Jeg er selv nødt til at spise noget af det sundere også. Kan slet […]

  • Svar Juleinspiration 22/12/2014 kl. 16:14

    […] skyldes mest, at det bliver spist inden jeg rigtig vil erkende mit nye behov, for de der virkelig lækre dadelkugler, som jeg er blevet fuldstændig ellevild […]

  • Svar Havregrynskugler og konfekt 22/12/2015 kl. 11:11

    […] du hellere lave en sundere udgave med dadelkugler, så finder du opskriften på dem her. De er SÅ lækre (siger hende der normalt ikke er til dadler) […]

  • Svar Susanne Ø. 22/12/2015 kl. 22:42

    Prøv at skifte mandlerne ud med hasselnødder. Masser af hasselnødder, der er blevet gyldne i ovnen. Når de er gyldne, rulles de i et viskestykke, så skallerne kommer af. Blendes til mel. Blandes med de øvrige ingredienser med en minihakker eller lignende maskine med hestekræfter. Himmerige! ?
    Rulles i kolos er min personlige favorit. Glædelig jul.

    • bettinaholst
      Svar bettinaholst 22/12/2015 kl. 22:52

      Mmmmm lyder også lækkert. Det må jeg også prøve. Tak for input :-)

    Smid mig en Hilsen