Inspiration, Mine projekter, Opskrifter, Søde sager

Chokolade mandelbund med rabarber skum

Helt seriøst – lyder det ikke bare lækkert ?!

Det ér lækkert.

Har du stadig lidt rabarber i haven så skulle du prøve denne opskrift på chokolade mandelbund med rabarber skum.

Blog Bettina Holst Chokolade mandelbund med rabarber skum 1Blog Bettina Holst Chokolade mandelbund med rabarber skum 2 Blog Bettina Holst Chokolade mandelbund med rabarber skum 3

OPSKRIFT: 

MANDELBUND:

  • 4 æggehvider
  • 200 g sukker
  • 200 g mandler
  • 3 spsk. kakao

Pisk hviderne stive. Tilsæt sukker og pisk igen til hviderne er glatte og blanke. Blend mandlerne groft i en minihakker (eller put dem i en frysepose og hak dem med en hammer) og vend forsigtigt mandler og kakao i æggehviderne. Fordel massen i en springform på ca. 24 cm. foret med bagepapir. Bag mandelbunden i en 175° varm ovn i 25-30 minutter.

Afkøl den helt.

RABARBERSKUM:

  • 300 g rabarber
  • 160 g rørsukker
  • 1 spsk. kartoffelmel
  • korn af 1 vanilje stang eller 2 tsk vanilje sukker
  • ½ l piskefløde
  • 50 g mørk chokolade

Rens rabarberne og skær dem i ca. 2 cm store stykker. Læg dem i et ovnfast fad foret med bagepapir. Drys sukker, kartoffelmel og vanilje over. Læg den tomme vaniljebælg ved hvis du bruger vaniljestang. Bag rabarberne i ovnen ved 175° i 30 minutter. Lad dem køle helt af. Fjern vaniljebælgen (hvis du har brugt den) og rør rabarberne sammen til en ensartet masse. Pisk fløden til skum og vend rabarber massen sammen med hakket chokolade i flødeskummet.

Fordel rabarber skummet over mandelbunden lige før servering og pynt med hindbær/jordbær eller andre bær og evt. hakket mørkt chokolade.

Blog Bettina Holst Chokolade mandelbund med rabarber skum 5 Blog Bettina Holst Chokolade mandelbund med rabarber skum 6Blog Bettina Holst Chokolade mandelbund med rabarber skum 3

Så er det bare at sætte tænderne i. Velbekommen !

Ha´ en skøn dag.

Kærligst Bettina

 

//Opskriften er fundet på Femina.dk

Tidligere Indlæg Næste Indlæg

Ingen Kommentarer

Smid mig en Hilsen