Diy, Indretning, Inspiration, Kreative ideer, Opbevaring

Byg din egen bænk med opbevaring

Vi har 2 stuer – de er vel tilsammen på størrelse med en forholdsvis normal størrelse stue. I den ene står Herman – vores sofa fra sofakompagniet.dk. I den anden står vores flydesofa og tossekassen og det er den stue vi bruger i hverdagen. Den anden er mest bare til pynt – agtig. Herman flytter ind i den anden når vi har mange gæster. Det er også i Herman-stuen, at vi har vores fantastiske bogreol, hvis du kan huske den ?. Ellers kan du se lidt fra stuen her. Jeg har iøvrigt indlæg klar fra vores hverdags stue, køkken og gæsteværelse, så dem får du snart serveret.

I Herman-stuen drømmer jeg om at lave én lang bænk med opbevaring. Faktisk skulle den så være, lige der hvor Herman står.

Jamen det hedder sofaen altså. Den er døbt sådan af Sofakompagniet.

I den indbyggede bænk ville jeg så lægge alle vores puder fra vores terrasse/palleudestue, når de ikke er i brug. De er 60×60 og vi har mange og de fylder altså, når de ikke er i brug. Med sådan en bænk så…simsalabim…kunne de lige gemmes væk i en smuk bænk. Hvor Herman så skal stå ved jeg ikke endnu og jeg har heller ikke fortalt Thomas om min idé. Selvom jeg har haft ideen meget længe.

Jeg fremlægger projekterne for ham sådan lidt hen af vejen. Han synes der er for mange for tit, så det er med at være lidt taktisk, så han nogenlunde kan følge med i mine planer. Det er så ikke det samme som, at han u.d.f.ø.r.e.r mine projekter. Næh næh…mange af dem klarer jeg faktisk selv. Det er mere, at han ikke kan forstå mit tempo og synes det er lidt træls, at tingene ikke kan få lov at være i fred længere end de er. Han synes Herman står fantastisk, så derfor skal jeg være smart og have en god løsning klar når jeg fremlægger den idé wink

Og nej han læser ikke med.

Idag stødte jeg faktisk på en ret så fin fremgangsmåde på hvordan man kan lave sådan en bænk, som jeg vil gemme til den dag jeg (vi) (måske) selv går igang. Jeg deler den med dig her:

Blog Bettina Holst Byg din egen bænk med opbevaring 2 Blog Bettina Holst Byg din egen bænk med opbevaring 3

Blog Bettina Holst Byg din egen bænk med opbevaring 1

Fremgangsmåden svarer ret godt til de tanker jeg selv havde. Dog er det ikke mine billeder. De er fra husohem. Jeg håber du kunne bruge ideen ?

Ha´ en skøn dag !

Kærligst Bettina

 

…Hold dig orienteret når der er opdateringer på bloggen. Det kan du enten via Facebook eller Bloglovin

Tidligere Indlæg Næste Indlæg

3 Kommentarer

  • Svar Johanna 31/08/2015 kl. 13:00

    Hvor ser det altså fint ud! :-) Har selv overvejet at bygge noget lignede, men det her kunne bestemt også være en mulighed.

    • bettinaholst
      Svar bettinaholst 02/09/2015 kl. 14:47

      Ja jeg synes det er en virkelig fin bænk og så kan man jo selv personliggøre den :-)

  • Svar Byg din egen soveseng/bænk med opbevaring 18/09/2015 kl. 10:20

    […] dette indlæg skrev jeg, at jeg går og overvejer at bygge en bænk i vores ene mini […]

  • Smid mig en Hilsen